Laurids Bertelsen

Notater:

Var Slotsfoged på Aalborghus ca. 1566-1570.

Notater:

BERTEL ANDERSEN HØRBY Som levede i Vesterriis i Rinds Herred, han stævnedes 1535 for et Overfald han havde begået overfor PER GIED i Sønderlund, han tilskødede sammen med sin hustrus Brødre og Svoger 1550 til PEDER EBBESEN GALT et af deres Frænde Provst OLUF PEDERSEN UDSØN i Aarhus stiftet Vikarie, Han afkøbte 1559 de ufri Arvinger efter Husfru INGE BENDERUP i Suldrup deres Arvepart i en gård i Dyrby m.m. som han igen solgte 1562 til OTTE BRAHE.: Han levede 1574. Bertel Hørby i Vesterris Danmarks Adels Aarbog nævner Bertel Hørby og sønnen Laurids Bertelsen Hørby »i Vesterris« i Testrup sogn, Rinds herred. Mine undersøgelser peger på Vesterris i Bislev sogn i Hornum herred. Niels Jensen af Vesterris, væbner, mageskiftede 21.1.1456 med Aalborg Helligåndskloster og fik en gård i Veggerby mod en gård i Taarup i Vokslev sogn.13 1.6.1554 fik abbed Anders i Vitskøl kloster af kongen lov til at beholde fiskeriet i Limfjorden ud for Vesterris.14 1534-36 var Bertel Hørby i Vesterris, for i en sag af 20.6.1553 nævnes, at hans plovmand, Per Andersen, var Skipper Klements mand og under Grevens Fejde har stjålet Jon Madsen (Vifferts) breve fra dennes brevskab i Braulstrup i Sønderup sogn.15 Bertel Hørby blev 1535, onsdag efter laetare (midfaste søndag), stævnet af Peder Ged i Sønderlund, fordi han slog ham på en helligdag og beordredes at møde i Randers.16 1545 befalede kongen Erik Steen i Tostrup, Knud Bildt i Havgaard, Povl Vogensen i Støttrup, Bertel Andersen i Vesterris, Anders Povelsen i Roumlund og Jens Frebjerg til Frebjerg at afgøre en sag mellem Torlof Bildt til Hassinggaard og Niels Mouridsen Benderup til Kvotrup og hans medarvinger om arv efter Torlof Bildts hustrus far og mor.17 Alle nævnte personer har tilknytning til fru Inger. Niels Mouridsen var søn af hendes bror, Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Maren Høeg, datter af Christen Høeg og Abel Thomesdatter Roed, der også havde været gift med Torlof Bildt. Mourids Jepsen var gift med Else Steen, datter af Knud Steen til Skovbygaard. Hendes søster var gift med Anders Poulsen (Byrialsen, Børialsen) i Roumlund. Poul Vognsen i Støttrup var søn af Vogn Poulsen (Benderup), fru Ingers farbror. Knud Bildt skrives 1540 til Havgaard i Aaby sogn og Torlof Bildts fætter, Erik Steen i Tostrup, sikkert søn af Christen Steen til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel, var forlenet med Lønborggaard 1502-11. Han levede 22.8.1537 og nævnes i en udateret dom, der i Danske Domme 1375-1662 er placeret under 1543. Hans søster Maren var gift med Mikkel Eskildsen Høeg. De res søn var nævnte Christen Høeg.18 12.6.1550 besegler Bertel Hørby i Vesterris en dom om fiskeri ud for Lundbæk, som Mikkel Nielsen Tornekrans til Lundbæk har anlagt mod gårdmænd i Nibe og Vokslev.19 Dette peger på, at Bertel Hørby har været foged på Vesterris for Vitskøl kloster. Vitskøl ejedes efter reformationen af kronen, der 13.6.1563 tilskødede Otto Brahe til Knudstrup en gård kaldet Vesterris i Bislev sogn, Hornum herred.20 På dokumentet dateret 12.6.1550 ses Bertel Hørbys segl. Det viser en stående fugl, helt svarende til Bertel Hørbys segl på dokumentet 21.6.1562 (Fig. 6). Våbnet er meget forskelligt fra den stående urfugl, som Danmarks Adel5 Aarbog hævder, er Bertel Hørbys våben. Våbnet minder langt mere om det våben, der bruges af Pros Lauridsen, der også hører til slægten Hørby. Fig. 14. Bertel Hørbys segl 12.6.1550. Fig. 15. Hørbyvåbnet efter Danmarks Adels Fig. 16, Pros Lauridsen (Hørby) efter Dan. Aarbog 1898. ma'*s Adels Aarbog 1898. I en sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebber Kloster og lensmand Ove Lunge på Aalborghus om et bundgarnsstade mellem Valsted og Lundbæk fremlægges to stokkenævn.21 Det ene af Hornum herreds- ting, 1568, at Bertel Hørby i Vesterris m.fl. vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrans) til Lundbæk var med til at tage opstod ulovligt. Det andet af Nibe birketing, 1568, at Niels Nøvling m.fl. i Nibe vidnede, at der i 30-40 år ikke havde stået bundgarn i Sebberlåe, før nu Laurids Bertelsen i Vesterris (Bertel Hørbys søn) for kort tid siden satte garn der. I landstingsdom 17.7.1574 om Ravnkilde præstegård nævnes, at Laurids Bertelsen til Vesterris i 4 år tjente Otte Brahe og Erik Podebusk som slotsfoged på Aalborghus.22 Otte Brahe var lensmand på Aalborghus 1555-67 og Erik Pode busk 1567-74. Ud fra ovenstående kan det være nærliggende at antage, at Bertel Hørby er gået af som foged på Vesterris 1568, og at embedet derefter er overgået til sønnen Laurids Hørby. Da Otte Brahe ejede Vesterris, men var gået af som lensmand på Aalborghus, var det naturligt at få Laurids Hørby som foged. I en sag, som Otte Krumpens hustru, Anne Lykke, 1568 havde mod Hans Lauridsen Skriver på Hald, nævnes et brev udstedt 1565 af blandt andet Laurids Hørby.23 Laurids Hørby skiftede , 1574 med Poul Vognsen (Benderup), der fik udlagt Skovbo.24 Laurids Hørby beseglede 13.7.1580 hyldningen af den senere kong Christian IV. 3. 7 .1580, efter H. Petersen og A Thiset: Danske adelige Sigille7: Kbh. 1897, DXV 4. Laurids Hørby levede 3.4.1582, for i den føromtalte sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus og Ove Lunge fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, fisker under Albert Friis, at bundgarnsstade t lå til Seb- berkloster i Albert Friis' tid, og at der ingen stridigheder havde været derom, før Laurids Bertelsen nu ville tilvende sig det. Laurids Hørby må imidlertid være død før 21.6.1582. Kongen udstedte da forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke.25 30.5.1594 optræder Vesterris flere gange i en rettertingssag.26 Laurids Ebbesen til Tulstrup, Houlbjerg herred, af slægten Udsen, født 1559, død 25.3.1616 som befalingsmand på Skanderborg og Aakjær, stævner slægtninge angående en gård i Sahl. Sagen var dog allerede i gang 14.9.1593, hvor lensmand Ove Lunge på Aalborghus beordredes til at være værge for Laurids Bertelsen Hørbys børn.27 18.10.1593 fik Mads Nielsen Skade til Kærgaard dog besked om at overtage værgemålet.28 Bertel Hørby i Vesterris, gift med Karen Lauridsdatter, solgte pinsedag 1561 hustruens gård i Sahl til hendes bror Ebbe Lauridsen, gift med Kirsten Pedersdatter Kruse. Ebbe og Karens søskende var Kristoffer, Enevold, Jens, Marine og en søster, gift med Frans Iversen til Strandbygaard. De var børn af Laurids Simonsen (Udsen) og Margrethe Galskyt. Ebbe Lauridsen havde sønnen Laurids, sagsøgeren. Mens han var umyndig og havde farbrødrene Kristoffer og Enevold som værger, havde Enevold tilvendt sig gården i Sahl. Enevold døde barnløs, skifte på Haurum 13.10.1574, og arves af sine søskende. Karen var død o. 1561 og hendes arvinger får nu udlagt gården i Sahl. Arvingerne var Anne Ber telsdatter (Hørby) gift med herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergård i Moldbjerg i øster Hornum sogn, Inger Bertelsdatter (Hørby) gift med Hans Lauridsen, 1567 skriver på Hald, 1567 stiftsskriver i Viborg, 1569 boende på Testrupgaard, og Laurids Hørby gift med Anne Madsdatter Skade. Niels Poulsen Kras og Hans Skriver har skødet hustruernes 2 søsterlodder til svogeren Laurids Hørby, der selv havde 2 søsterlodder og nu ejede hele gården. Han er nu død, og enken, Anne Madsdatter Skade, er gift med Peder Munk i Vesterris. Kristoffer Lauridsen var gift med Margrethe Vestenie. Han blev stukket ihjel af hustruens broder, Erik Vestenie 29.7.1580.29 Derfor er det hans døtres ægtefæller, der stævnes i sagen om gården i Sahl. Datteren Margrethe var gift med Niels Jacobsen til Nygaard 30 o~ en datter gift med Torlof Knudsen til Vollsund, tidligere til Haurum i Arhus stift. Laurids Steen, sikkert i slægt med ovennævnte Steener og sikkert gift med en af Niels Jacobsens døtre, berettede på dennes vegne, at Laurids Ebbesen ikke havde tiltalt ham til herreds- eller landsting og mente, at der først her måtte afsiges dom. Jørgen Daa til Gammelbygaard repræsenterede hans og hustruen Marine Lauridsdatters børn. Peder Munk påberåber sig, at hustruens første mand har haft gården i 20 år. Da Laurids Ebbesen fremlægger Bertel Hørbys skøde, og hans . morbror Laurids Kruse på tinge har klaget over skiftet, hvor gården er givet til Enevold Lauridsens arvinger, tildømmes Laurids Ebbesen gården. Peder Munk nævnes 1595 i Vesterris, men skrives 30.4.1602 til Kjærsgaard, Staby sogn, Ulfborg herred. 1611 nævnes Peder Kuri i Vesterris i Aalborghus lens ekstraskat til Mikkelsdag og jul.31 Han ses i Nibe ved ekstraskatten Skt. Mortensdag 1610. Han nævnes igen i Vesterris i ekstraskatterne 1612 og 1613. Niels Munk til Serridslevgaard, Laurids og Enevold Munk, brødre, skødede 13.4.1615 Iver juel til Villestrup det gods i Bislev sogn, i Djørup, som de havde arvet efter deres far Peder Munk i Vesterris.32 Peder Munk og Anne Skade er begravet i Bislev kirke, men der findes ikke nogen gravsten.33 Peder Munk blev som foged på Vesterris efterfulgt af en slægtning. Peder Kuri var nemlig gift med Maren Nielsdatter Kras, datter af ovenfor omtalte herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergaard i Moldbjerg, gift med Anne Bertelsdatter (Hørby) .34 Niels Poulsen Kras og Anne Bertelsdatters (Hørby) gravsten er opsat på korvæggen i øster Hornum kirke og i hendes våben ses en ørn. Våbnet er noget forskelligt fra faderens stående fugl og har mere lighed med Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbos segl. jf. fig.19. Fig. 18. Udsnit af Anne Bertelsdatter Hørby og Niels Poulsen Kras gravsten i Fig. 19. Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbo, øster Hornum kirke. Foto forfatteren. ter Danske adelige Sigil/er, DXV 2. Peder Kuri i Vesterris stævnede 4.9.1616 to mænd i Mariager angående et forskud, de havde fået for at sejle to skuder kalk til Helsingborg.35 18.1.1617 sagsøgte han Peder Jensen og Anne Mortensdatter, salig Christen Jensen i Nibe for gæld.36 8.9.1618 var han død, for da skødede Sofie Ulfstand, salig Claus Pode busks til Barsebæk, til Iver juel til Villestrup, en gård i Bislev sogn, kaldes Vesterris, som Maren, afgangne Peder Kuris, nu påboer. Sammen med skødet, som nu beror i Landsarkivet i Viborg, findes et kgl. stadfæstelsesbrev dateret København den 27.7.1624 på gården samt på det udlæg, som Sofie Ulf stand havde gjort datteren jomfru Vibeke Podebusk for dennes lod i Vesterris.37 Hvordan Vesterris er kommet fra Otto Brahe til Podebuskerne vides ikke. Familien Kristensen", alle udgivet af Slægtsarkivet, Viborg med Anton Blaabjerg som genealog. Som påvist i Anton Blaabjergs artikel og de nævnte slægtsbøger har fru Inger gennem sønnen Bertel Hørby, dennes datter Inger gift med Peder Skriver, deres datter, Margrethe Pedersdatter, gift anden gang med Christen Byrialsen og gennem Bertel Hørbys datter, Anne, gift med Niels Poulsen Kras tusindvis af nulevende efterkommere. Bertel Hørbys børn skal ikke her gøres til genstand for yderligere omtale. Fru Ingers forbindelse til Bosted Hvorfor og hvornår fru Inger er kommet til Suldrup, kan man kun gis- ne om, men det var ikke en egn, som var fremmed for hendes første mands familie, der havde tætte forbindelser til Busted kun få kilometer fra Suldrup. I Busted boede fru Kirsten Christiernsdatter (Hørby), datter af Christiern Jensen Hørby og Mette Stigsdatter af slægten Hvide!6 Hun var første gang gift med Niels Wærre, der i vidne af Aalborg by ting 9.8.1445 nævnes som bymand i Aalborg!7 Det er ikke Iykkedes mig at finde, hvornår Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter af »Wester bech i Himmersyssel ? med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland lå; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstesd Sogn, på hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan også gætte på Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt, og som på en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged på Ålborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnåede at få de føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke på Vesbæk eller Vestbæk i Romiund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog så nær ved Grænsen, at en sådan Fejltagelse vilde være forståelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadsfæstelsesbrev på Livstid på Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af S
pørgsmålet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kiærulfs 2den Hustru var, siger Dvrskjøt ikke.

Bertel blev gift med Karen Lauritsdatter Udsen. Karen (datter af Laurits Simonsen Udsen og Margrethe Galskyt) blev født i 1510; døde i 1561. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

KAREN LAURITSDATTER UDSEN Datter af Laurits Simonsen Udsen og hustru Margrethe Galskjøt: Deres Børn: LAURITS BERTELSEN H0RBY, han var i fire år Slotsfoged på Aalborghus; han var gift med: Anne Madsdatter Skade, ANNE BERTELSDATTER Hørby gift med NIELS POULSEN Kraas i Molbjerg, INGEBORG BERTELSDATTER HØRBY, gift med Anders Skriver i Testrup, INGJERD BERTELSDATTER HØRBY gift med: HANS LAURITSEN i Testrup og MAREN BERTELSDATTER HØRBY se hos hende. Karen var gift med Bertel Andersen (HØRBY) til Vesterris (Rinds Herred); han levede 1574, tilskjødede med sin Hustrus Brødre og Svoger til Peder Ebbesen (Galt) et af deres Frænde Oluf Pedersen (Udsøn) i Aarhus stifet Vikari. (Kilde: DAA 1898, Udsen, side 248)
(Om hendes nevø, Laurids Ebbesen Udsen): Til Tulstrup, Ristrup, Lyngballegaard, Perstrup, Taastrup og Øls, var 1602-8 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, fra 1608 paa Skanderborg, Aakjær og Aalegaard samt fra 1637 tillige paa Saltø; men saa stor Rigdom og Anseelse var næppe spaaet ham ved hans Vugge, da han blev født paa sin fædrene Gaard Tulstrup. Thi vel var han Ætling af en fordum anset Slægt og sine Forældres, Ebbe Lauridsens og Kirsten Pedersdatter Kruses eneste Barn; men Slægten var forlængst sunken ned omtrent i Bondekaar, og den lille fædrene Gaard samt efter Moderen en Søsterlod i den ikke større Gaard Øls var den hele Rigdom, han i Følge sin Fødsel gik ind til. Der vides da heller intet om hans Ungdom, før han 12. Febr. 1587 ægtede Ellen Andersdatter Gjøe. Bruden var 47 Aar gammel, 19 Aar ældre end han, og ikke rigere paa Gods og Guld end han; men dog vidste L. E. nok, hvad han gjorde; thi dette Ægteskab bragte ham ind i et rigt og anset Svogerskab, der banede ham selv Vej til Rigdom og Anseelse. Da hans Besiddelser 1625 bleve taxerede til 1189 Tdr. Hartkorn, havde det dog forlængst vist sig, at al Herligheden i én Henseende var dyrekjøbt, nemlig med hans gamle Slægts og Vaabens Undergang, i det han selv var bleven en gammel Mand, og dog levede endnu hans højt bedagede og selvfølgelig barnløse Hustru. Han betragtede sig da ogsaa som sidste Mand af sin Slægt og handlede derefter, i det han nævnte Aar ved Gavebreve fordelte sine ovennævnte Hovedgaarde mellem sine nærmeste Frænder, Otte og Maren Kruse og Christen Krag, der til Gjengjæld forpligtede sig til at sørge for hans standsmæssige Begravelse til sin Tid. Disse Gavebreve traadte dog ikke i Kraft, maaske fordi Ellen Gjøe snart efter, 13. April 1626, omsider paa Skanderborg lukkede sine Øjne, 86 Aar gammel, hvorefter L. E. allerede 22. Juli 1627 tog sig en ung Hustru, Lisbeth Hansdatter Arenfeldt (f. 4. Febr. 1608). Har han imidlertid trods sin høje Alder haabet, at hun skulde skjænke ham en Arving til det gamle Slægtvaaben og de mange Hovedgaarde, blev han sørgelig skuffet, thi hun døde 1632 i sin fejreste Ungdom, og et 3. Ægteskab, 1635, med Enken efter ovennævnte Otte Kruse, Sophie Fastisdatter Staverskov til Donneruplund, blevnaturligvis ogsaa barnløst, og følgelig var han ved sin Død, 13. Marts 1646, paa Saltø sidste Mand af sin Slægt. Men da havde han forlængst maattet skille sig ved største Dele
n af sit Jordegods, i det hans Velstand havde faaet et stærkt Knæk ved de kejserliges Indfald, under hvilket han bl. a. for 7000 Rdl. havde maattet løskjøbe sig af Fangenskab. (Kilde DbL)

Notater:

Han tilhørte den danske lavadelsslægt, der havde hjemsted omkring Hobro og op i Himmerland. Slægten havde sin udspring i 1400-tallet i Skovbo i Valsgaard sogn, Hindsted herred.

Anders blev gift med Inger Jepsdatter Benderup i 1510. Inger (datter af Jep Poulsen og Marine Nielsdatter) blev født i 1475; døde den 2 apr. 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fru Inger i Suldrup Inger Jepsdatter i Suldrup af lavadelsslægten Benderup, gift første gang med lavadelsmanden Anders Hørby, anden gang med bonden Just Mortensen i Suldrup har gennem de senere år interesseret flere, bl.a. Knud Prange, i "Silkebroderet socialhistorie" og "Lavadelsskæbner i senmiddelalder og renæssance" , Anton Blaabjerg i "Omkring gravstenen i Testrup kirke" og Poul Christensen i "Just Mortensen i Suldrup, en himmerlandsk knabe" Her belyses fru Ingers relationer til Himmerlandske herredsfoged- og storbondeslægter, som har tusinder af nulevende efterkommere i Himmerland, og dermed gør hende til en central person i områdets historie. Endvidere påvises sønnen Bertel Andersen Hørbys forbindelse til Vesterris i Bislev sogn. De i artiklen omtalte breve fremgår af "Diplomatarium Hornumensis, tingsvidner, breve og andre dokumenter fra Hornum herredsting og Nibe og Nørholm birketing 1216-1636 samt personalhistoriske optegnelser om tingenes fogder og skrivere
", der foreligger i næsten færdigt manuskript. Poul Jepsen i Dall, Søren Ged i Veggergaard, Søren Mortensen i Glerup på deres hustruer Inger Justdr.s, Anne Justdr.s og Dorthe Justdr's vegne, Marine Andersdr. i Oustrup på sin egen vegne, Thomas Poulsen i Lønderup på sine børns vegne, Christen Thomasen, Just Thomasen og Maren Thomasdr., Jens Christensen tjenende ærlige og velbyrdige fru Sofie Glob på sin egen vegne, Jep Mortensen i Mosbæk, Peder Iversen i Gundestrup og Kjeld Andersen i Lundby på deres hustruers Maren Christensdr., Karen Christensdr. og Dorthe Thomasdr's vegne gør vitterligt, at eftersom Gud i indeværende år har kaldet ærlig og velbyrdige husfru Inge i Suldrup, deres kære mor og mormor, og der i arv er tilfalden dem frit jordegods, som de efter recessen ikke tør beholde, så tilskøder de ærlig og velbyrdig mand Bertel Hørby i Vesterris, deres kære broder og medarving som søsterlodder i en gård i Dyrby, Nørhald herred, Gassum sogn, en gård i Vandet og et gadehus, og hvis det bliver ham afvundet af salig Mourits Jepsens arvinger i Kottrup, førnævnte husfru Ingers broder, da skal Bertel Hørby have vederlag i husfru Inges søsterlod, som tilfaldt hende efter hendes og Mourits Jepsens fader Jep Poulsen i Kottrup gård og
gods.
Dette Niels Rosenkrantz til Halkær, Niels Michelsen til Kyø, Per Skriver og Hans Tinghører. Vesterris quasimotogeniti søndag, 1559.

Notater:

han nævnes 1532 til Tulstrup.
Nr. 142 • Silkeborg 08.05.1537
Dombog 1, Fol. 70R-70R
Laurids Simonsen (Tulstrup, Sall S., Houlbjerg H., Viborg A.) mod Laurids Vestenie (Hagsted, Houlbjerg S., Houlbjerg H., Viborg A.)
Retspleje - hjemmel til en gård erhvervet ved mageskifte (ejendom, marker, mageskifte) • Kongen fraværende; 25 fraværende fra rådet • 1. instans.
Udfald: Domfældelse
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi han havde mageskiftet ham noget jord, der ikke rettelig tilhørte ham.

Laurits blev gift med Margrethe Galskyt. Margrethe (datter af Peder Galskyt til Øland) blev født i 1470; døde efter 21 nov. 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af: PEDER GALSKYT og NN. Deres Børn: RASMUS LAURITSEN UDSEN: EBBE LAURITSEN UDSEN: ENEVOLD LAURITSEN UDSEN: CHRISTOFFER LAURITSEN UDSEN: KAREN LAURITSDATTER UDSEN, se hos hende: HANS LAURITSEN UDSEN. Til Testrup: En Datter
gift med: FRANS IVERSEN MUNK: En Datter gift med: Herredsfoged i Års Herred, SØREN GIED: En Datter gift med: Herredsfoged i Fleskum Herred, POUL IBSEN: En Datter gift med: JØRGEN DÅE.

Notater:

Gift:
Datter af: PEDER GALSKYT og MARINE STAMPE. Deres Børn : RASMUS LAURITSEN UDSEN, EBSE LAURITSEN UDSEN, ENEVOLD LAURITSEN UDSEN, CHRISTOFFER LAURITSEN UDSEN og KAREN LAURITSDATTER UDSEN, se hos hende HANS LAURITSEN UDSEN. Til Testrup . En
Datter gift med FRANS IVERSEN MUNK. En Datter gift med: Herredsfoged i Års Herred, SØREN GIED . En Datter gift med Herredsfoged i Fleskum Herred, POUL IBSEN. En Datter gift med: JØRGEN DÅE.

Notater:

I 1461 nærværende på Hindsted Herreds Ting, han kendte sig 1467 at have Gods i Hørby i leje af Viborg Bisp. Han levede 23. september 1473, men var død 12. marts 1481.

Notater:

Poul Jepsen, kaldes i en Optegnelse af Axel Urne om Viffert Seefelds Aner "Tord Jepsen til Hvidsteen". Sønner: 1.Jep Poulsen i Korterup (Kvotrup i OnsildH.), tilskødede 1488 Kongen to Gaarde i Tørslev i Rugsø H.,. som vare tilfaldne hans Hustru, nævnes c.1500 blandt Adelen i Aarhus Stift; g. m. Marine Nielsdatter. (Han kaldes af Axel Urne "Jep Tordsen til Kvottrup" og hun "Maren Krabbe Christensdatter af Gjessingholm".) Børn: a.Poul Jepsen. b.Inger af Suldrup (Hornum H.). c.M
ourids Jepsen til Korterup,

Jep blev gift med Marine Nielsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jep Poulsen i Korterup (Kvotrup i Onsild H.), tilskødede 1488 Kongen to gårde i Tørslev i Rugsø H., som var tilfaldet hans hustru. Nævnes ca. 1500 blandt adelen i Århus Stift; g. m. Marine Nielsdatter. (Han kaldes af Axel Urne "Jep Tordsen
til Kvottrup" og hun "Maren Krabbe Christensdatter af Gjessingholm").
Børn:
a.Poul Jepsen.
b.Inger af Suldrup (Hornum H.).
Slægten Benderup: Denne æt hører til de talrige småadelsslægter, som blomstrede i Jylland i det 15. århundrede. Klevenfelt, som er tilbøjelig til at henregne den berømte lovkyndige Tord Degn til denne slægt, slutter sig til at slægten engang har været større af anseelse, som nu bærer det simple våben, der bærer vidnesbyrd om høj ælde. Det er det samme våben som førtes af de gamle Slægter Grim, Hase og Passau, for ikke at tale om den berømte svenske æt Natt och Dag. Hvorvidt B
enderup Slægten har fælles oprindelse med en eller flere af disse ætter, lader sig ikke afgøre. Kun den på Hvidbjerg bosatte linje bruger navnet Benderup eller Binderup.

Simon blev gift med N N Stampe NNsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

N. N. STAMPE MOGENSDATTER Datter af Mogens Ottesen Stampe De havde Børnene: 44-1.: Ebbe Simonsen Udsen 44-2.: Jens Simonsen Udsen Ane Nr.22 Laurits Simonsen Udsen, se hos ham 44-3.: Karen Simonsdatter Udsengift med Niels Jensen.

Notater:

Navnet Galskyt forekommer alt fra Begyndelsen af det 15. Aarh. og føres af Adelsmænd, hvis Vaaben var en rød Mur med tre Tinder paa skraa i Sølv-Felt, paa Hjelmen to af Sølv og Rødt delte Vesselhorn, der i nyere Vaabenbøger angives at være besatte hvert med tre Paafuglefjer og med en Paafuglefjer mellem Hornene, men disse Fjer mangler i de ældre Segl (jvf. den hosstaaende Afbildning, der er en Gengivelse af Christoffer Galskyts Segl af 1580). Det er derfor ikke usandsynligt,
at Slægten er en Linie af de Reventlow'er, Kaas'er og Daa'er, der alle førte samme Vaaben, men en Forbindelse imellem dem lader sig ikke paavise.
Ogsaa i Bondestanden forekommer Navnet Galskyt alt i det 16. Aarh.; men den nu blomstrende Slægt af dette Navn synes dog ikke at stamme ned fra disse Bønder, idet dens Stamfader, Provst i Kjær Herred, Præst i Hammer Thomas Christoffersen Galskyt, død 25 Maj 1624, angives at være en Søn af nedennævnte Adelsmand, Christoffer Galskyt til Kornumgaard med en Frue af de Galde'r, men at have „lagt Stammen øde" ved at gifte sig ufri, hvorimod Andre berette, at det alt var Faderen Chr
istoffer Galskyt, der mistede sit Adelskab ved at ægte Dronning Anna Cathrines Kammerpige.
Der er sikkert Noget sandt i disse Traditioner, - Kornumgaard tilhørte 1634 og 1647 en Peder Thomsen Galskyt - men Sandheden synes at være bleven en Del forvansket. Da Thomas Galskyt blev Præst 1588, kan hans Fader ikke have været gift med en Kammerpige hos Dronning Anne Cathrine; men da der slet ingen Oplysning haves fra paalidelige Kilder om Christoffer Galskyts Giftermaal, har muligvis Sønnen enten været uægte født eller i hvert Fald Søn af en ufri Moder, hvorpaa ogsaa tyder, at han gik over i den gejstlige Stand. Sikkert er det, at denne Thomas Galskyt ikke af Samtiden henregnedes til Adelen, og at altsaa Adelskabet paa en eller anden Maade er sat overstyr før 1660, saa at en nøjere Prøvelse af Slægtskabet
mellem de adelige og de uadelige Galskyt'er her er uden Betydning.