Peter Frederik Gjerulff

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Dorthea Lund. Anne blev født den 19 jul. 1801 i Taarnby; døde den 04 feb. 1883 i Lemvig. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Theodor Johannes Severin Gjerulff blev født den 29 jul. 1826; døde den 17 jul. 1893.
2. Johanne Gjerulff blev født den 31 okt. 1827.
3. Ingjald Ole Tønder Lange Gjerulff blev født den 30 okt. 1832.
4. Ludvig Michael Lund Gjerulff blev født den 25 apr. 1840.
5. Peter Lund Gjerulff blev født den 25 aug. 1843; døde i 1846.
6. Johannes Lund Gjerulff blev født den 05 jun. 1929; døde den 9 jul. 1890.

Notater:

Følgende er fra H. Hjorth-Nielsen " Danske prokuratorer 1660 - 1869 " : juli 1770 exam. jur. ( ej ubekv., vel). Fik straks efter Aalborg Stiftsamts konstitution i adskillige Sager, og Stiftamtmanden bevidner 1771, at han altid har betjent parterne til fornøjelse ( suppl. Prt. 1771 I. NR. 224 ) 15 februar 1771 prokurator for alle Over- og Underretter i Nørrejylland. ( Jyske Reg 1771 Nr. 36 ) Betegnes da af Aalborg, men formentlig har han straks taget ophold i Viborg, hvor han 1774 ses at have været fadder. ( Viborg søndre sogns kirkebog ). 17. marts 1779 virkelig Kanceliraad ( jyske reg. 1779, Nr. 74 ). 24 Januar 1781 Borgmester, By- og Raadstueskriver samt skifteskriver i Viborg.(Jyske reg. 1781, Nr. 31 og 32). 4 Februar 1784 Vicelandsdommer i Nørrejylland. ( Rigsark. seddelapp., Danske Kanc. ) 16. Juni 1796 Gage som saadan efter Landsdommer Thestrup. ( Rigsark. seddelapp., Danske Kanc. ) 25. maj 1804 i Naade entlediget fra Borgmesterembedet. ( 5. dep. Reg 1804 Nr, 309 ) 1. april 1805 afgået med Vartpenge som Vicelandsdommer. ( Rigsark. seddelapp., Danske Kanc.) 7. August 1807 virkelig Justitsraad. ( 5. dep. Reg. 1807 Nr. 606 ). I 1798 købte han i forening med Amtmand Peter Severin Fønss til Løvenholm og Byfoged Thomas Wissing i Viborg Herregaarden Holmgaard i Rinds Herred for 40.000 Rdlr., og året efter solgte de Gaarden, Tiender, og noget af godset for 28.600 Rdlr. (Viborg Landsting. kopier af protekol. Breve Juni 1798.) Søren Frederik Gjerulf døde den 6. marts 1813 65 aar gammel. Han blev gift første gang den 2. oktober på Ullerup i Galtrup sogn på Mors med Elisabeth Hornemann Haugaard ( døbt Elsebe ), født 4. september 1743 på Birkelse, som datter af Mads Haugaard og Amalia Margrethe Jessen. Gift 2. gang 26. oktober i Aarhus Domkirke med Dorthea Margrethe Bøggild født den 1. august og døbt den 7. august 1758 i Aarhus Domkirke. Hun var datter af Peter Thyrresen Bøggild og Anne Mar
ie Kiersgaard.

Søren blev gift med Dorthea Margrethe Bøggild den 20 okt. 1779 i Vor Frue kirke Århus. Dorthea (datter af Peder Thyrresen Bøggild og Ane Marie Thøgersdatter Kiersgaard) blev født den 01 aug. 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift med Søren Frederik Gjerulff efter hans første hustrus død!

Notater:

Fra indvandrerarkivet i Kongsberg!
1722Friderich Christian Gierulf, borger, salmaker, senere kjøpmann og leverandør. Født ca 1698 i Odense (Odensøe 1732) på Fyn [eller Onsøy i Smålenene?], 34 år gammel i 1732. Innvandret: hav vært på bergstaden 10 år (1732). Eier selv hus. Salma
ker 1735, borger av 2. klasse 1750, kjøpmann 1762, leverandør 1775.

Friderich blev gift med Boel Maria Sørensdatter den 02 dec. 1747 i Stømsø kirke, Stømsø prestegjeld, Drammen, Buskerud. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kommerceraad og købmand i Aarhus. Han fik borgerskab i Århus i 1741og han findes i indkvarteringen i 1748. I 1750 er han byens kæmner, i 1755 overformynder, i 1778 overtog han den gamle farvergård på hjørnet af Fiskergade og frederiksgade. I 1789 blev " Kommerceråd Bøggilds legat" stiftet af Peder Thyrissen Bøggild med 400 Rfl D. C., hvis renter skulle uddeles til trængende enker, fortrinsvis legatstifteren og hans hustrus slægt. Han er begravet i Vor Frue kirke på sammedato, 19. okt. 1791, som sin kone, og på gravpladsen står: " Herunder hviler i Herren Welædle og Welbr Hr Comece Raad Peder Thyrsen Bøggild Fordum Høifornemme Borger og Kiøbmand i Aarhus Med sin elskelige Hustrue Welædle og Welbr Frue Anna Maria Bøggild fød Kiersgaard Hvilke haver bekosted denne Begravelse og derhos ladet opsette denne Steen Gud til Ære Kirken til Prydelse Sit Navn til Ærlig ihukommelse men Fornemmelig Efterkommende Descendented til Efterretning: at denne Begravelse efter Stiftets Øfrigheds som Kirkens høye Directeurers resolution af 26 July 1763, er henlagt til en Evig Eiendoms og Arve Begravelse, hvori Deres og Arvingers been til Evig tid skal blive u-rørte, imod at derfor er givet af Dennem til Kirken Et Gaards Aul paa Aarhus Mark kaldet efter Wangbogen Anna Jutes på Westergade, Dog at Kirken selv Vedligeholder dette Begravelses Sted og derforuden giver til Klockerne eller Strøkonerne Aarlig Toe Mark Danske for dets tilbørlige Pyn
tning Hvilket alt af Kircke Wærgernes Aarlige Regnskab og de til samme Aar 1763 henhørende Documenter tydelig for eftertiden skal kunde bevises.
Gud forlenne Dennem med alle Guds Udvalgte en Glædelig og Ærefuld Opstandelse paa Jesu Christi aabenbarelses Dag. Aarhus dend 29 septbr og 3de Octbr Ao 1791"BVag købmandsgården fik Peder Thyresen Bøggild bygget et bindingsværkslysthus; lysthuset findes i Den gamle By i Århus i tilknytning til Borgmestergården. I " Dit Århus Festskrift til Gunner Rasmussen, den 15. feb. 1990", udgivet af Købstadsmuseet " Den Gamle By" findes en artikkel om lysthuset: Bue Beck " Lysthuset langs åen". Et bidrag til lysthusets historie i 1700- og 1800-årene, p 264 - 279. Af denne artikkel fremgår tillige, at købmandsgården bestod af såvel Vestergade 29 som 31. Af den gamle bindingsværksbygning hørende til nr. 29 findes endnu 12½ fag. Oprindeligt var huset, der er i to stokværk, 22 fag langt, men desværre brændte den sydlige del af bygningen i 1880. Bekendtgørelse den 17. feb. 1792: Commerceråd Bøggilds dødbo tilhørende farveri og trykkeri i Aarhus blev ikke solgt ved auktionen den 19. december 1791 - heller ikke skibs- og snakkeparterne. Ny auktionm den 13. april der henvises til skrivelse af farvergaården i Berlinske T
idende no.88, 89 ,90 fra november 1791. Den 16. marts meddeles, at auktionen udsættes til 12. og 14. maj.

Peder blev gift med Ane Marie Thøgersdatter Kiersgaard den 25 okt. 1740 i Vor Frue kirke Århus. Ane (datter af Thøger Clemmensen Kiersgaard og Maren Olufsdatter) blev født den 19 maj 1719; døde den 3 okt. 1791. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Allinggård
Skiftevæsen 1714-1803
G 236-15

518 Allinggård 19.4.1735.Afkald fra Rasmus Olufsen i Borum for arv til hustru Sidsel Tyrresdatter, født i Ans Kro, for arv efter far Tyrre Jensen sst, skifte 21.8.1732. Medunderskrevet af hustrus stedfar Rasmus Almtoft i Ans Kro og bror Peder Olufsen, forpagter af
Lyngbygård.

519 Ans Kro 22.2.1736.Afkald fra Rasmus Almtoft i Ans Kro for arv til 4 stedsønner Peder Tyrresen Bøggild i Århus, født i Ans Kro, Jens Tyrresen den ældre, Jens Tyrresen den yngre og Daniel Tyrresen for arv efter far Tyrre Jensen. Frihedspas til de 4 stedsønner.


520 Viborg 14.4.1736.
Afkald fra Peder Tyrresen Bøggild i Århus, født i Ans Kro, for arv efter far Tyrre Jensen. Medunderskrevet af stedfar Rasmus Almtoft i Ans Kro.

521 Ans Kro 18.4.1738.
Afkald fra Peder Tyrresen Bøggild i Århus, født i Ans Kro, for arv efter mor Margrethe Jensdatter til stedfar Rasmus Almtoft i Ans Kro.

522 Ans Kro 18.4.1738.
Afkald fra Rasmus Ottesen i Borum for arv til hustru Sidsel Tyrresdatter for arv efter mor Margrethe Jensdatter til svigerfar Rasmus Almtoft i Ans Kro.

523 Allinggård 3.4.1743.
Afkald fra Peder Tyrresen Bøggild i Århus for arv til bror for arv efter far Tyrre Jensen Bøggild i Ans Kro og mor Margrethe Jensdatter.

524 Allinggård 3.4.1743.
Afkald fra Peder Bøggild for et års rente til, til Maren Tyrresdatter, til Kirsten Tyrresdatter.

Notater:

I kirkebogen for Kongsberg er der skrevet Fridrich Gierulgs moder!

Notater:

Thyrie Jensen Bøggild, født 1680 i Bøgild, Tørring sogn, død 15 Aug 1729, Ans kro, Grønbæk sogn, Lysgaard herred, Viborg amt. Tyre Jensen Bøggild var af fæstebondeslægt. Han var kromand i Ans og grosserer i jyske træsko. Han tog måske sit navn efter nabolandsbyen, Bøgild.
Gift 25 Okt 17??, Vor Frue sogn, Hasle herred, Århus amt, med Margrethe Jensdatter , født 1??? i Adslev sogn, Hjermslev herred, Skanderborg amt, død 25 Jun 1737, Grønbæk sogn, Lysgård herred, Viborg amt.

Sejladsen på Gudenåen gjorde Ans kro til midtpunktet for omegnen, og her krydsede mange veje. Ans Kro (nu Kongensbro Kro) er en gammel kro, dens historie kan spores helt tilbage til omkring 1640, da Kong Frederik 3. gav stiftamtmand Ebbe Gyldenstierne ret til at drive kro ved Gudenåens bred.
Thyrri Jensen Bøggild nævnes 1700 som kromand. Kroen kaldes 1688 for kroghuset. Bøggild var en meget driftig mand, der lod bygge pakhuse ved Ans kro, drev handelen op til at være langt dn betydeligste i hele midtjylland. Han opkøbte landmændenes produkter, korn, hør, huder og skind, som han solgt i Randers, og i stedet købte han bergfisk, tobak, tjære, fransk brændevin, tømmer, krydderier osv. Endvidere var han storhandler af træsko med leverancer helt op til Nibe. Han fremstillede selv sit øl og brændevin til kroen, hvor der forefandtes flere kobberbrændevinskar og mæskekar. Han blev en meget velstående mand efter den tids forhold, skønt han havde 10 børn at forsørge. Foruden sin virksomhed som handelsmand og kromand drev han en betydelig finansieringsvirksomhed. Han efterlod sig ved sin død 6.400 Rd. Af sønnerne blev Peder, Daniel og Thyrri storhandlere i Århus.”
Da Thyrrie dør gifter Margrethe sig på ny, denne gang med Rasmus Almtoft. Han overtager Ans Kro, død 21.7. 1742 i Ans Kro. Margrethe begik selvmord 1737 ved drukning og er begravet på Grønbæk kirkegård.

Thyrie blev gift med Margrethe Jensdatter den 25 okt. 1740 i Vor Frue sogn, Hasle herred, Århus amt. Margrethe blev født i i Kjelstrup ,Hørup sogn, Hjermslev herred, Skanderborg amt; døde den 25 jun. 1737 i Grønbæk sogn, Lysgård herred, Viborg amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Margrethe Jensdatter fik en grum skæbne. Præsten Jens Pedersen Pederstrup, i Adslev anmelder til stiftsamtsmanden den 26. juni 1737, at en kvinde, Margrethe Jensdatter af Ans kro er fundet død, og at arvingerne beder om tilladelse til at hun kan komme i jorden. Samme dag kom birkedommer J H Snell, Skanderborg, sammen med 4 synsmænd til præstegården i Adslev. De fik at vide, " Margrethe Jensdatter var kommet til præsten i Adslev, for at søge råd mod nogle u-rådelige tanker hun i lang tid havde haft. Efter henved 8 dages ophold tiltog u-rådeligheden så meget, at hun måtte bindes, og uanset at præsten sent aftes havde ladet hendes hænder binde og befalet 2 piger til at vogte over hende, så har dog den ene pige, Anne Eliasdatter, løst hendes hænder, og derpå gået ud at malke, hvorefter den forvildede kvinde er sprunget ud af vinduet, og derefter druknet sig i en dam neden for præstegården, hvor man fandt hende og derefter ved synet konstaterede, at der ikke var sår eller andet på hende, hvorfor der ikke kendes anden dødsårsag end hendes forvildelse, hvorefter man lagde hende i en kiste og satte denne i klokkehuset til nærmere bestemmelse fra øvrigheden." Amtmanden påtegner, at det død
e legeme kan hensættes i en åben grav, indtil tingsvidne om den ulykkelige hændelse er ført. Margrethe Jensdatter blev senere overført til Grønbæk kirke, hvorfra hun blev begravet.

Notater:

Gift:
Han var oprindelig af fæstebondeslægt. Han var kromand i Ans. Sejladsen på Gudenåen gjorde Ans kro til midtpunktet for omegnen, og her krydsede mange veje. Thyrri Jensen Bøggild nævnes 1700 som kromand. Kroen kaldes 1688 for kroghuset. Bøggild var en meget driftig mand, der lod bygge pakhuse ved Ans kro, drev handelen op til at være langt dn betydeligste i hele midtjylland. Han opkøbte landmændenes produkter, korn, hør, huder og skind, som han solgt i Randers, og i stedet købte bergfisk, tobak, tjære, fransk brændevin, tømmer, krydderier osv. Endvidere var han storhandler af træsko med leverancer helt op til Nibe. Han fremstillede selv sit øl og brændevin til kroen, hvor der forefandtes flere kobberbrændevinskar og mæskekar. Han blev en meget velstående mand efter den tids forhold, skønt han havde 10 børn at forsørge. Foruden sin virksomhed som handelsmans og kromand drev han en betydelig finansieringsvirksomhed. Han efterlod
sig ved sin død 6.400 Rd. Af sønnerne blev Peder, Daniel og Thyrri storhandlere i Århus.

Notater:

Vicerådmand 1734, afskediget 1739, begravet i Domkirken. Han var gift 1. gang med Sidsel Rasmusdatter Wærn (død ca. 1714, af Smagbier-familien, s.d.). Kilde: Thestrup. Borgerskab 1710 i Århus som Købmand, Kæmner 1723, Rådmand 12/2-1734, afskediget 13/11-1739 med titel og rang som Borgmester (Vicerådmand), han købte 1743 Rådmand Søren Clemmensens gravsted med sten i Domkirken for at blive begravet der, gravstedet tilhørte 1810 Rådmand Stær, som var arving efter Thøger Kiersgaa
rd

Thøger blev gift med Maren Olufsdatter i 1715. Maren (datter af Oluf Sørensen og Dorthea Johansdatter Althalt) blev født i 1695; døde den 18 sep. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Optræder undertiden ved broren Peters børns dåb i Ørum.

Notater:

Gift:
Århus Købstad, Skifteuddrag, Protokol 7, 1712-1716, B 56 - 420

721 Sidsel Rasmusdatter Værn i Århus. 10.9.1714, fol.387.
E: Thøger Clemensen Kjærsgaard. B: Clemen 2. FM: morfar Rasmus Madsen Værn, rådmand og købmand i Århus, farbrors datters mand Knud Eriksen Knub, købmand i Århus, mosters mand Rasmus Pedersen Hasle, købmand i Århus.,
686 Sidsel Rasmusdatter i Århus. 15.1.1714, fol.185.
E: Thøger Kjærsgaard. Bevilling til uskiftet bo for ham og hans umyndige barn.