 1595 - 1666 (71 år)
Generation: 1
Generation: 2
| 3. | Inger Pedersdatter Skriver (datter af Peder Christensen Skriver). Notater:
I stedet for dette par, har C. Klitgaard i " De Kjærulfske Studier " Skrevet en Bertel Bertelsen Kjærulf, som han dog ingen steder havde stødt på, altså en Imaginær
( tænkt) person. gift med Gjertrud Pedersdatter Munch.
Han er her erstattet med ovenstående Bertel Pedersen, som også er omtalt i bogen
" De Kjærulfske Studier " og dokumentationen på at han er den rigtige person på dette sted findes i " Jyske Efterretninger " 5' række V' bind 1941 - 1942 en artikel skrevet af Chr. Værnfelt , på side 148 -149 med følgende oplysninger ,
Kopi fra ovenstående Jyske Efterretninger:Just Pedersen i Ferslev Herredsfoged. Han var Søn af Per Skriver, Kronens Delefoged og Tingskriver i Fleskum Herred. Per ejede Skudshale og en mindreGård i Dall By, men boede i Ferslev på en af Kronens Gårde der, foruden den Gård, han beboe
de, havde han endnu en af Kronens Gårde i Ferslev i Fæste.
Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et åbent Brev, at Per Skriver i Ferslev må være fri for Afgift af den Gård, som hen selv har fæstet, så længe han bruges af Lensmanden på Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver
Per Skriver døde kort før 1600; thi nævnte År sad hans Enke for Gården i Ferslev, der senere overtoges af Sønnen Just Pedersen i Dall.
Af Per Skrivers Børn kendes foruden Just. Datteren Inger, der var gift med Bertel Pedersen Kjærulf i Vadumtorp, og Lars Pedersen i Østerhaldne (?).
Bertel Kjærulf og Inger havde blandt flere Børn Datteren Maren, der blev gift med Birkedommer Povl Kraas i Nørholm, og Sønnen Peder Bertelsen i Vadumtorp. Peders Datter Inger blev o. 1619 gift med Jens Andersen, som overtog hendes hjem.
Forannævnte Jens Andersen lavede i 1639 stor Familieskandale, idet han
" underfundigt havde lokket og beligget " sin Svigerfaders søskendebarn, Ane Larsdatter, datter af Herredsfoged Lars Pedersen i Østerhaldne, uanset at Jens Andersens Hustru endnu levede og var beslægtet med Ane i 2. og 3. Led.
|
Generation: 3
| 4. | Peder Andersen Kjærulf blev født i 1528 i af Aslund (Øster Aslund) Fogedgården (søn af Anders Andersen Kjærulf og Else Vognsdatter); døde i 1568 i Øster Aslund. Notater:
Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum sogn på samme Gårds eje som Broderen Anders, og han nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie bønder i Præsteindberetningen 1568 ligesom han anføres som ejer .af et boel og 3 Huse frit bondegods der i sognet. Bolet var vist den såkaldte Refsgård der var Nabogård med Fogedgård og måske oprindelig var Afbyggersted herfra, den kaldtes i ældre tid ofte Refbol. ifølge Dyrskjøt var Peder Anders Kjjærulf Herredsfoged 1570 på hvilket t
idspunkt han må have været en gammel Mand , men antagelig har han kun midlertidig ( denne dag ) fungeret som dommer på tinget, thi hans broder Anders nævnes endnu 1577 som Foged og havde da beklædt denne stilling i en lang Årrække.
Peder Kjærulf var gift med Karen Bertelsdatter af Vesterbæk, søster til hans broder Anders' hustru, de var døtre af den adelige slægt Hørby .
Peder blev gift med Karen Bertelsdatter i 1548. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 5. | Karen Bertelsdatter Notater:
Ifølge Peder Dyrskjøts oplysninger var Karen Bertelsdatter fra "Westerbeck i Himersysel". I Kjærulfske Studier kommenterer C. Klitgaard Dyrskjøts oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette navn "Westerbeck i Himersysel", og at han mener, at Karen Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller en datter af Bertel Skriver, der i 1546 nævnes som tingholder i Vorde Birk, og som kan have boet på en større gård ved navn Vesterbæk. Specielt i denne forbindelse er det, at Peder Andersen Kjærulfs bror Anders var gift med Karen Bertelsdatters søster Marine (Maren). En anden mulighed kan være, at de to søstre er fra Roager sogn i d
et nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeåen, hvor der i den senere middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, og hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger.
(Slægten fra Holtegaard i Dronninglund sogn, Nordisk Slægtsforskning 1984)
|
| 6. | Peder Christensen Skriver blev født før 1545; døde før 1599. Notater:
Peder Skriver ejede gården Skudshale i Dall by og sogn, men han boede senere i en Krongård i Ferslev by og sogn .
Han var senest 1573 delefoged og Herredsskriver i Fleskum Herred.
Han var gift før 1570 med en os Ukendt
Bosat i Skudshale i Dall By og sogn og i Ferslev by og sogn. Peder Skriver kan have været bror til Søren Christensen Skriver, Herredsfoged i Kjær Herred, for dennes arvinger havde bondegods i Nøtten, Ferslev.
Jyske Efterretninger, række V, bind 1941 - 1942, en artikel skrevet af Chr. Værnfelt: Just Pedersen i Ferslev Herredsfoged. Han var Søn af Per Skriver, Kronens Delefoged og Tingskriver i Fleskum Herred. Per ejede Skudshale og en mindre Gård i Dall By, men boede i Ferslev på en af Kronens Gårde der, foruden den Gård, han beboede, havde han endnu en af Kronens Gårde i Ferslev i Fæste. Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et åbent Brev, at Per Skriver i Ferslev må være fri for Afgift af den Gård, som hen selv har fæstet, så længe han bruges af Lensmanden på Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver Per Skriver døde kort før 1600; thi nævnte År sad hans Enke for Gården i Ferslev, der senere overtoges af S
ønnen Just Pedersen i Dall.
|
Generation: 4
| 8. | Anders Andersen Kjærulf blev født i ABTr 1495 (søn af Anders Andersen Kierulf og N N); døde i 1577 i Øster Halne. Notater:
Selvejergårdmand. død efter 1450. på Fogedgård, Vadum Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "di Wolffer og Pogwisches ( Pogwischernes Vaaben var en til højre springende Ulv i et blåt Felt, Wullffernes en brun Ulv i rødt Felt. Sidstnævnte Slægt var meget mægtig i Middelalderen, se herom Angelu
s: Holsteinische Adels Cronica, Leipzig 1595.) Stamme fra Holsten," og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders WIff: Anders Andersøn Wolff och kaldet, som ejede Aslundgaard, Ø Hassing Sogn, Fogedgaard i Vadum Sogn, der i flere Hundrede Aar var i Slægtens Eje, Biørum, Vadum Sogn og meget gods og gaarde der I Kierherridt og meget I Huethoe och Hannherridt .... og havde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers og første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff. Saa som han wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], og som han vandt sagen, adspurde Kongen ham, hvor han boede, da suarede hand. Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Du haffue Kiervlffs Navn, som ha
nd og hans Arvinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst." Det er vel denne Dyrskjøts Beretning eller maaske snarere en fælles Kilde, der ligger til Grund for den svenske Personalhistoriker Gabriel Anreps Udtalelser i "Ættar Taflor" II. 435, hvor der siges omtrent saaledes: "Af holstensk Adelsm atrikel synes, at Ætten stammer fra Holsten, hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have beklædt de højeste Embeder, saavel i gejstlig som i verdslig Stand. I Tiden ved 1400 tallet, spredtes de til Jylland, hvor Anders Ulff i Kjær Herred fik
af Kong Erik af Pommern for en ham bevist udmærket Tjeneste Navnet Kjerrulff og indførtes blandt dansk Adel samt havde i sit Vaaben en gaaende graa Ulv. " -- Om Præsten Jakob Poulsen Kjærulf i Skallerup i Vendsyssel (d. 1730) berettes i Wibergs Præstehistorie III. 55, at hans Forfædre var adlede af Kong Erik af Pommern, men mistede Skjold og Vaaben, da de holdt med Kong Christian II.; jeg kender ikke den oprindelige Kilde til Wibergs Angivelse, men jeg tror som sagt ikke paa, at Slægten mistede sit Adelskab (Skjold og Vaaben) i Klementsfejden, thi de KjæruIfer, vi har Efterretninger om fra Tiden før denne Fejde, betegnes aldrig som "af Vaaben", men nævnes i Flæng med andre Selvejerbønder. For Fuldstændigheds Skyld skal dog bemærkes, at Personer af den adelige Slægt Griis af Slette ogsaa kan træffes betegnede som Bønder (jvf. Erslev og Mollerup: Fr. I.s Registr.
477), og lignende Tilfælde forekommer ogsaa for andre Slægters Vedkommende.
Anført som herredsfoged 1484 og 1495. Ejede Aslundgård, Fogedgården og meget gods. Formentlig bror til Skipper Clements moder og dermed onkel til Skipper Clement.
Skipper Klement (Klement/Clement Andersen)
Klement Andersen blev født ca. 1485 i Vedsted, Vendsyssel. Faderen var en ukendt fæstebonde under Vitskøl Kloster, og moderen stammede fra den kendte bondeslægt Kjærulf. Klement Andersen startede sin karriere som købmand og skibsejer i Aalb
org, men gik efterfølgende i Christian IIs tjeneste. Under navnet Skipper Klement blev Klement Andersen kendt som den bedste af Christian IIs skibskaptajner, og han deltog i flere af kongens felttog.
1523-33 førte Skipper Klement, i den da fordrevne Christian IIs navn, krig i Nordsøen, hvilket gav sig udslag i plyndring af skibe og opkrævning af skatter på Norges kyster. Under Grevens Fejde (1534-36) sluttede Skipper Klement sig til den
af Lübeck hyrede lejetropsfører grev Christoffer af Oldenburg, der ønskede at genindsætte Christian II som Danmarks konge.
I september 1534 rejste Skipper Klement, med udgangspunkt i Aalborg, de nordjyske bønder og borgere til oprør imod adelen. 18. oktober 1534 besejrede Skipper Klements oprørshær det jyske adelsrytteri i slaget ved Svenstrup og efterfølgende spredte oprøret sig ud over hele det nordvestlige Jylland. Skipper Klement delte i den forbindelse ud af de konfiskerede herregårde til sine tilhængere og optrådte i det hele taget med kongelig myndighed. Under ledelse af den holstenske fel
therre Johan Rantzau blev oprørerne dog trængt tilbage og indesluttet i Aalborg. 18. december 1534 indtog Johan Rantzau under hårde kampe Aalborg og som belønning fik hans soldater lov til at plyndre byen i tre dage.
Skipper Klement blev såret, men undslap i forvirringen og søgte tilflugt hos bonden Espern Nielsen i Storvorde. Espern Nielsen stak dog Skipper Klement til Johan Rantzau og fik efterfølgende en gård i belønning. De næste to år blev Skipper
Klement ført rundt som fange i Danmark, indtil han, i september 1536, blev halshugget og parteret på Viborg Landsting. Skipper Klements afhuggede hoved blev påsat en blykrone og opsat på en stage til skræk og advarsel.
Anders blev gift med Else Vognsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
|
