Poul Poulsen Kraas

Notater:

Poul Kraas (Kras, Krase, Kraase, navnet udtales med langt a) boede 1610 i Nørholm, hvor han vist var Birkefoged og var en af Egnens Stormænd. Antagelig var han broder til den samtidige Herredsfoged i Hornum Herred Lars Nielsen Kraas i Molbjerg i Ø. Hornum Sogn, hvis søn senere var Værge for en af Pouls døtre, og ligesom så mange andre synes han at have været interesseret i det store Limfjords Sildefiskeri, thi vi ser ham i Forretningsfor-bindelser rundt om, og han havde Ejend
om i Kattesundet i Aalborg han var åbenbart en Mand, der nød Anseelse i vide Kredse,Han var nærværende, da Ane Pedersdatter Kjærulf på Egholm o. 1620 delte sin Gård med sønnen Peder Kjærulf (se E g h o l m I i n i e n), og ligeledes ser vi, at han stod i Forbindelse med Kjærulferne i Vadum. 1631 havde Jens Andersen i Vadum
torp beligget Herredsfoged Lars Pedersen ( Kjærulfs ) datter, og da Jens Andersens Hustru var beslægtet med Lars Pedersens datter i så nær Grad, at Mandens Elskovshandel var kriminel. rømte Jens Andersen, da Sagen mod ham
blev forfulgt til Herredstinget af Lensmanden på Aalborghus, og hans halve Boslod blev tildømt Kronen .
Jens Andersen må imidlertid have fået Sagen ordnet, thi i Efteråret 1632 var han atter på Egnen. den 29. Oktober 1632 kom Poul Kraas og Jens Christensen
Klitgaard fra Nørholm gående gennem Bispensgade i Aalborg på vej til Slottet for at lade Kongens Skat skrive.
De mødte da Jens Andersen, og da de kom tæt hen tog Poul Kraas sin Hat af og rakte sin Hånd ud imod ham og ønskede ham velkommen hjem. Men Jens Andersen greb sit Værge, som han gik med under armen , og sagde til Poul: Du skal få den del, du bør have, for det du har gjort imod mig i min fraværelse, og i det samme løb Jens Andersen ind på Poul Kraas og stødte ham for brystet med sin højre hånd samt " skjæbede " med Munden. De to Nørholmboere stødte ham nogle gange bort, men så sagde Jens Andersen til Poul Kraas: " Er du så god en Karl, som du holder dig for, kom da med udenfor byen og slås fra dig " Hvortil Poul Kraas sagde " Du er ikke den som jeg eller nogen god karl bør slås med, men der
skal blive slåst med dig på de steder, som du fortjener " og så gik Poul Kraas til Slottet, medens Jens Andersen svang sin Kårde og truede og undsagde ham. Poul Kraas lod så Jens Andersen tiltale ved Aalborg Byting
og fremlagde her et Tingsvidne af Nørholm Birketing 21. Dec. 1632 med Jens Klitgaards vidnesbyrd. Jens An(tersen forlangte imidlertid sagen behandlet ved sit Værgeting.Poul Kraas var Ejer af en Del af Rævsgaard i Vadum og 1651 indstævnede hans Børn for Kjær Herredsting i Anledning al en Udskiftning af Ø. Halne Kær. Det kan jo også tænkes, at disse Børn havde fået omskrevne Gaardsparter fra deres Moder, id
et hun ved Skiftet efter Poul Kraas kan have udlagt Børnene parter i Rævsgaard i Stedet for andet Gods, som hun ønskede at beholde , Så vidt vides, havde hun 9 børn ,der dog her må forbigås.
1632 gav Poul Kraas og hustru en Prædikestol til Nørhlolm Kirke. 1650 lod Maren Bertelsdatter Kjærulf Altertavlen i Nørholm Kirke Staffere, " som hendes salig mand havde udlovet ".

Poul blev gift med Maren Bertelsdatter Kjærulf. Maren (datter af Bertel Pedersen Kjærulf og Inger Pedersdatter Skriver) blev født i 1595; døde den 16 okt. 1666 i Nibe; blev begravet den 04 nov. 1666 i Nørholm Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Birkefoged,selvejergmd.

Notater:

Gårdejer, herredsskriver.
Niels Poulsen Kraas
f. 15-- , død ;? Han nævnes1562 i Aalborghus Jordebog som Ejer af en Gaard i Molbjerg med en meget stor Afgift, deriblandt den fra de gamle Selvejerrettigheder hidhørende og ganske usædvanlig store Afgift af 12 Skilling Ledingspenge. Han fik 14. November. 1560 tilligemed sin Hustru Livsbrev på Kronens Gård Vestergaard i Hornum Herred, hvor han boede , og 23. December. 1579 Fik han Bestalling som Herredsskriver i Hornum Herred, samme År klagede han over, at Landgilden af hans Gård for nogen Tid siden var blevet forhøjet med 14 Hestes Gæsteri, 3 ½ Kande Honning, 1 Får, 2 Lam og andre Smaabeder, og Lensmanden paa Aalborghus fik derfor 8. Januar 1581 Ordre til at undersøge Sagen og eventuelt nedsætte Landgilden. Niels Kraas i Molbjerg anses endnu 1617 blandt de talrige Personer fra Nær og Fjern, der ejede Grunde i Nibe, af hvilke der svaredes Jordskyld til Aalborghus; det var almindeligvis Grunde, hvorpå der var opført Fiskeboder, som benyttedes i Sæsonerne for Sildeflskeriet i Limfjorden; men det er dog uvist, om han endnu levede på den Tid, for i Jordskyldslisterne blev Navnene ofte ikke rettede gennem lange Tider. Derimod vides det, at han ca. 1590 byggede et Hus med Kælder i
Nibe.

Niels blev gift med Anne Bertelsdatter Hørby. Anne (datter af Bertel Andersen Hørby og Karen Lauritsdatter Udsen) blev født i 1542 i Testrup Sogn Rinds Herred Viborg Amt; døde i 1588 i Øster Hornum sogn, Hornum herred,; blev begravet i 1588 i Øster Hornum kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anne Bertelsdatter Hørby var af den adelige Slægt fra Vesterris i Rinds Herred; hun nævnes i Livsbrevet 1560 og døde 1594, og hun var Datter af Bertel Andersen til Vesterris, hvis Søn Laurids Bertelsen til Vesterris var Slotsfoged på Aalborghus ca. 1566-1570.
Der er opsat en gravsten i koret i Øster Hornum kirke med flg. tekst:
Under denne steen lægger begravet velbyrdig og gudfrygtige quinde Anne Berttelsdatter som bode i Westergaardt og døde palme mandag aar anno domini 1588 og hendes hosbonde Niels Povillsen som døde aar anno

Notater:

Boede i Torpet i Vadum sogn og står i Jordebogen 1617-1618 (Bertel Kjærulf ) som bruger af 4 Bol og 1 Gadehus, men ellers vides der intet om ham udover at han ifølge Peder Dyrskjøt var gift med en datter af Peder Skriver i Ferslev i Fleskum
Herred.

Bertel blev gift med Inger Pedersdatter Skriver. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I stedet for dette par, har C. Klitgaard i " De Kjærulfske Studier " Skrevet en Bertel Bertelsen Kjærulf, som han dog ingen steder havde stødt på, altså en Imaginær
( tænkt) person. gift med Gjertrud Pedersdatter Munch.
Han er her erstattet med ovenstående Bertel Pedersen, som også er omtalt i bogen
" De Kjærulfske Studier " og dokumentationen på at han er den rigtige person på dette sted findes i " Jyske Efterretninger " 5' række V' bind 1941 - 1942 en artikel skrevet af Chr. Værnfelt , på side 148 -149 med følgende oplysninger ,
Kopi fra ovenstående Jyske Efterretninger:Just Pedersen i Ferslev Herredsfoged. Han var Søn af Per Skriver, Kronens Delefoged og Tingskriver i Fleskum Herred. Per ejede Skudshale og en mindreGård i Dall By, men boede i Ferslev på en af Kronens Gårde der, foruden den Gård, han beboe
de, havde han endnu en af Kronens Gårde i Ferslev i Fæste.
Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et åbent Brev, at Per Skriver i Ferslev må være fri for Afgift af den Gård, som hen selv har fæstet, så længe han bruges af Lensmanden på Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver
Per Skriver døde kort før 1600; thi nævnte År sad hans Enke for Gården i Ferslev, der senere overtoges af Sønnen Just Pedersen i Dall.
Af Per Skrivers Børn kendes foruden Just. Datteren Inger, der var gift med Bertel Pedersen Kjærulf i Vadumtorp, og Lars Pedersen i Østerhaldne (?).
Bertel Kjærulf og Inger havde blandt flere Børn Datteren Maren, der blev gift med Birkedommer Povl Kraas i Nørholm, og Sønnen Peder Bertelsen i Vadumtorp. Peders Datter Inger blev o. 1619 gift med Jens Andersen, som overtog hendes hjem.
Forannævnte Jens Andersen lavede i 1639 stor Familieskandale, idet han
" underfundigt havde lokket og beligget " sin Svigerfaders søskendebarn, Ane Larsdatter, datter af Herredsfoged Lars Pedersen i Østerhaldne, uanset at Jens Andersens Hustru endnu levede og var beslægtet med Ane i 2. og 3. Led.

Notater:

BERTEL ANDERSEN HØRBY Som levede i Vesterriis i Rinds Herred, han stævnedes 1535 for et Overfald han havde begået overfor PER GIED i Sønderlund, han tilskødede sammen med sin hustrus Brødre og Svoger 1550 til PEDER EBBESEN GALT et af deres Frænde Provst OLUF PEDERSEN UDSØN i Aarhus stiftet Vikarie, Han afkøbte 1559 de ufri Arvinger efter Husfru INGE BENDERUP i Suldrup deres Arvepart i en gård i Dyrby m.m. som han igen solgte 1562 til OTTE BRAHE.: Han levede 1574. Bertel Hørby i Vesterris Danmarks Adels Aarbog nævner Bertel Hørby og sønnen Laurids Bertelsen Hørby »i Vesterris« i Testrup sogn, Rinds herred. Mine undersøgelser peger på Vesterris i Bislev sogn i Hornum herred. Niels Jensen af Vesterris, væbner, mageskiftede 21.1.1456 med Aalborg Helligåndskloster og fik en gård i Veggerby mod en gård i Taarup i Vokslev sogn.13 1.6.1554 fik abbed Anders i Vitskøl kloster af kongen lov til at beholde fiskeriet i Limfjorden ud for Vesterris.14 1534-36 var Bertel Hørby i Vesterris, for i en sag af 20.6.1553 nævnes, at hans plovmand, Per Andersen, var Skipper Klements mand og under Grevens Fejde har stjålet Jon Madsen (Vifferts) breve fra dennes brevskab i Braulstrup i Sønderup sogn.15 Bertel Hørby blev 1535, onsdag efter laetare (midfaste søndag), stævnet af Peder Ged i Sønderlund, fordi han slog ham på en helligdag og beordredes at møde i Randers.16 1545 befalede kongen Erik Steen i Tostrup, Knud Bildt i Havgaard, Povl Vogensen i Støttrup, Bertel Andersen i Vesterris, Anders Povelsen i Roumlund og Jens Frebjerg til Frebjerg at afgøre en sag mellem Torlof Bildt til Hassinggaard og Niels Mouridsen Benderup til Kvotrup og hans medarvinger om arv efter Torlof Bildts hustrus far og mor.17 Alle nævnte personer har tilknytning til fru Inger. Niels Mouridsen var søn af hendes bror, Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Maren Høeg, datter af Christen Høeg og Abel Thomesdatter Roed, der også havde været gift med Torlof Bildt. Mourids Jepsen var gift med Else Steen, datter af Knud Steen til Skovbygaard. Hendes søster var gift med Anders Poulsen (Byrialsen, Børialsen) i Roumlund. Poul Vognsen i Støttrup var søn af Vogn Poulsen (Benderup), fru Ingers farbror. Knud Bildt skrives 1540 til Havgaard i Aaby sogn og Torlof Bildts fætter, Erik Steen i Tostrup, sikkert søn af Christen Steen til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel, var forlenet med Lønborggaard 1502-11. Han levede 22.8.1537 og nævnes i en udateret dom, der i Danske Domme 1375-1662 er placeret under 1543. Hans søster Maren var gift med Mikkel Eskildsen Høeg. De res søn var nævnte Christen Høeg.18 12.6.1550 besegler Bertel Hørby i Vesterris en dom om fiskeri ud for Lundbæk, som Mikkel Nielsen Tornekrans til Lundbæk har anlagt mod gårdmænd i Nibe og Vokslev.19 Dette peger på, at Bertel Hørby har været foged på Vesterris for Vitskøl kloster. Vitskøl ejedes efter reformationen af kronen, der 13.6.1563 tilskødede Otto Brahe til Knudstrup en gård kaldet Vesterris i Bislev sogn, Hornum herred.20 På dokumentet dateret 12.6.1550 ses Bertel Hørbys segl. Det viser en stående fugl, helt svarende til Bertel Hørbys segl på dokumentet 21.6.1562 (Fig. 6). Våbnet er meget forskelligt fra den stående urfugl, som Danmarks Adel5 Aarbog hævder, er Bertel Hørbys våben. Våbnet minder langt mere om det våben, der bruges af Pros Lauridsen, der også hører til slægten Hørby. Fig. 14. Bertel Hørbys segl 12.6.1550. Fig. 15. Hørbyvåbnet efter Danmarks Adels Fig. 16, Pros Lauridsen (Hørby) efter Dan. Aarbog 1898. ma'*s Adels Aarbog 1898. I en sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebber Kloster og lensmand Ove Lunge på Aalborghus om et bundgarnsstade mellem Valsted og Lundbæk fremlægges to stokkenævn.21 Det ene af Hornum herreds- ting, 1568, at Bertel Hørby i Vesterris m.fl. vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrans) til Lundbæk var med til at tage opstod ulovligt. Det andet af Nibe birketing, 1568, at Niels Nøvling m.fl. i Nibe vidnede, at der i 30-40 år ikke havde stået bundgarn i Sebberlåe, før nu Laurids Bertelsen i Vesterris (Bertel Hørbys søn) for kort tid siden satte garn der. I landstingsdom 17.7.1574 om Ravnkilde præstegård nævnes, at Laurids Bertelsen til Vesterris i 4 år tjente Otte Brahe og Erik Podebusk som slotsfoged på Aalborghus.22 Otte Brahe var lensmand på Aalborghus 1555-67 og Erik Pode busk 1567-74. Ud fra ovenstående kan det være nærliggende at antage, at Bertel Hørby er gået af som foged på Vesterris 1568, og at embedet derefter er overgået til sønnen Laurids Hørby. Da Otte Brahe ejede Vesterris, men var gået af som lensmand på Aalborghus, var det naturligt at få Laurids Hørby som foged. I en sag, som Otte Krumpens hustru, Anne Lykke, 1568 havde mod Hans Lauridsen Skriver på Hald, nævnes et brev udstedt 1565 af blandt andet Laurids Hørby.23 Laurids Hørby skiftede , 1574 med Poul Vognsen (Benderup), der fik udlagt Skovbo.24 Laurids Hørby beseglede 13.7.1580 hyldningen af den senere kong Christian IV. 3. 7 .1580, efter H. Petersen og A Thiset: Danske adelige Sigille7: Kbh. 1897, DXV 4. Laurids Hørby levede 3.4.1582, for i den føromtalte sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus og Ove Lunge fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, fisker under Albert Friis, at bundgarnsstade t lå til Seb- berkloster i Albert Friis' tid, og at der ingen stridigheder havde været derom, før Laurids Bertelsen nu ville tilvende sig det. Laurids Hørby må imidlertid være død før 21.6.1582. Kongen udstedte da forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke.25 30.5.1594 optræder Vesterris flere gange i en rettertingssag.26 Laurids Ebbesen til Tulstrup, Houlbjerg herred, af slægten Udsen, født 1559, død 25.3.1616 som befalingsmand på Skanderborg og Aakjær, stævner slægtninge angående en gård i Sahl. Sagen var dog allerede i gang 14.9.1593, hvor lensmand Ove Lunge på Aalborghus beordredes til at være værge for Laurids Bertelsen Hørbys børn.27 18.10.1593 fik Mads Nielsen Skade til Kærgaard dog besked om at overtage værgemålet.28 Bertel Hørby i Vesterris, gift med Karen Lauridsdatter, solgte pinsedag 1561 hustruens gård i Sahl til hendes bror Ebbe Lauridsen, gift med Kirsten Pedersdatter Kruse. Ebbe og Karens søskende var Kristoffer, Enevold, Jens, Marine og en søster, gift med Frans Iversen til Strandbygaard. De var børn af Laurids Simonsen (Udsen) og Margrethe Galskyt. Ebbe Lauridsen havde sønnen Laurids, sagsøgeren. Mens han var umyndig og havde farbrødrene Kristoffer og Enevold som værger, havde Enevold tilvendt sig gården i Sahl. Enevold døde barnløs, skifte på Haurum 13.10.1574, og arves af sine søskende. Karen var død o. 1561 og hendes arvinger får nu udlagt gården i Sahl. Arvingerne var Anne Ber telsdatter (Hørby) gift med herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergård i Moldbjerg i øster Hornum sogn, Inger Bertelsdatter (Hørby) gift med Hans Lauridsen, 1567 skriver på Hald, 1567 stiftsskriver i Viborg, 1569 boende på Testrupgaard, og Laurids Hørby gift med Anne Madsdatter Skade. Niels Poulsen Kras og Hans Skriver har skødet hustruernes 2 søsterlodder til svogeren Laurids Hørby, der selv havde 2 søsterlodder og nu ejede hele gården. Han er nu død, og enken, Anne Madsdatter Skade, er gift med Peder Munk i Vesterris. Kristoffer Lauridsen var gift med Margrethe Vestenie. Han blev stukket ihjel af hustruens broder, Erik Vestenie 29.7.1580.29 Derfor er det hans døtres ægtefæller, der stævnes i sagen om gården i Sahl. Datteren Margrethe var gift med Niels Jacobsen til Nygaard 30 o~ en datter gift med Torlof Knudsen til Vollsund, tidligere til Haurum i Arhus stift. Laurids Steen, sikkert i slægt med ovennævnte Steener og sikkert gift med en af Niels Jacobsens døtre, berettede på dennes vegne, at Laurids Ebbesen ikke havde tiltalt ham til herreds- eller landsting og mente, at der først her måtte afsiges dom. Jørgen Daa til Gammelbygaard repræsenterede hans og hustruen Marine Lauridsdatters børn. Peder Munk påberåber sig, at hustruens første mand har haft gården i 20 år. Da Laurids Ebbesen fremlægger Bertel Hørbys skøde, og hans . morbror Laurids Kruse på tinge har klaget over skiftet, hvor gården er givet til Enevold Lauridsens arvinger, tildømmes Laurids Ebbesen gården. Peder Munk nævnes 1595 i Vesterris, men skrives 30.4.1602 til Kjærsgaard, Staby sogn, Ulfborg herred. 1611 nævnes Peder Kuri i Vesterris i Aalborghus lens ekstraskat til Mikkelsdag og jul.31 Han ses i Nibe ved ekstraskatten Skt. Mortensdag 1610. Han nævnes igen i Vesterris i ekstraskatterne 1612 og 1613. Niels Munk til Serridslevgaard, Laurids og Enevold Munk, brødre, skødede 13.4.1615 Iver juel til Villestrup det gods i Bislev sogn, i Djørup, som de havde arvet efter deres far Peder Munk i Vesterris.32 Peder Munk og Anne Skade er begravet i Bislev kirke, men der findes ikke nogen gravsten.33 Peder Munk blev som foged på Vesterris efterfulgt af en slægtning. Peder Kuri var nemlig gift med Maren Nielsdatter Kras, datter af ovenfor omtalte herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergaard i Moldbjerg, gift med Anne Bertelsdatter (Hørby) .34 Niels Poulsen Kras og Anne Bertelsdatters (Hørby) gravsten er opsat på korvæggen i øster Hornum kirke og i hendes våben ses en ørn. Våbnet er noget forskelligt fra faderens stående fugl og har mere lighed med Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbos segl. jf. fig.19. Fig. 18. Udsnit af Anne Bertelsdatter Hørby og Niels Poulsen Kras gravsten i Fig. 19. Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbo, øster Hornum kirke. Foto forfatteren. ter Danske adelige Sigil/er, DXV 2. Peder Kuri i Vesterris stævnede 4.9.1616 to mænd i Mariager angående et forskud, de havde fået for at sejle to skuder kalk til Helsingborg.35 18.1.1617 sagsøgte han Peder Jensen og Anne Mortensdatter, salig Christen Jensen i Nibe for gæld.36 8.9.1618 var han død, for da skødede Sofie Ulfstand, salig Claus Pode busks til Barsebæk, til Iver juel til Villestrup, en gård i Bislev sogn, kaldes Vesterris, som Maren, afgangne Peder Kuris, nu påboer. Sammen med skødet, som nu beror i Landsarkivet i Viborg, findes et kgl. stadfæstelsesbrev dateret København den 27.7.1624 på gården samt på det udlæg, som Sofie Ulf stand havde gjort datteren jomfru Vibeke Podebusk for dennes lod i Vesterris.37 Hvordan Vesterris er kommet fra Otto Brahe til Podebuskerne vides ikke. Familien Kristensen", alle udgivet af Slægtsarkivet, Viborg med Anton Blaabjerg som genealog. Som påvist i Anton Blaabjergs artikel og de nævnte slægtsbøger har fru Inger gennem sønnen Bertel Hørby, dennes datter Inger gift med Peder Skriver, deres datter, Margrethe Pedersdatter, gift anden gang med Christen Byrialsen og gennem Bertel Hørbys datter, Anne, gift med Niels Poulsen Kras tusindvis af nulevende efterkommere. Bertel Hørbys børn skal ikke her gøres til genstand for yderligere omtale. Fru Ingers forbindelse til Bosted Hvorfor og hvornår fru Inger er kommet til Suldrup, kan man kun gis- ne om, men det var ikke en egn, som var fremmed for hendes første mands familie, der havde tætte forbindelser til Busted kun få kilometer fra Suldrup. I Busted boede fru Kirsten Christiernsdatter (Hørby), datter af Christiern Jensen Hørby og Mette Stigsdatter af slægten Hvide!6 Hun var første gang gift med Niels Wærre, der i vidne af Aalborg by ting 9.8.1445 nævnes som bymand i Aalborg!7 Det er ikke Iykkedes mig at finde, hvornår Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter af »Wester bech i Himmersyssel ? med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland lå; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstesd Sogn, på hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan også gætte på Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt, og som på en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged på Ålborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnåede at få de føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke på Vesbæk eller Vestbæk i Romiund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog så nær ved Grænsen, at en sådan Fejltagelse vilde være forståelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadsfæstelsesbrev på Livstid på Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af S
pørgsmålet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kiærulfs 2den Hustru var, siger Dvrskjøt ikke.

Bertel blev gift med Karen Lauritsdatter Udsen. Karen (datter af Laurits Simonsen Udsen og Margrethe Galskyt) blev født i 1510; døde i 1561. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

KAREN LAURITSDATTER UDSEN Datter af Laurits Simonsen Udsen og hustru Margrethe Galskjøt: Deres Børn: LAURITS BERTELSEN H0RBY, han var i fire år Slotsfoged på Aalborghus; han var gift med: Anne Madsdatter Skade, ANNE BERTELSDATTER Hørby gift med NIELS POULSEN Kraas i Molbjerg, INGEBORG BERTELSDATTER HØRBY, gift med Anders Skriver i Testrup, INGJERD BERTELSDATTER HØRBY gift med: HANS LAURITSEN i Testrup og MAREN BERTELSDATTER HØRBY se hos hende. Karen var gift med Bertel Andersen (HØRBY) til Vesterris (Rinds Herred); han levede 1574, tilskjødede med sin Hustrus Brødre og Svoger til Peder Ebbesen (Galt) et af deres Frænde Oluf Pedersen (Udsøn) i Aarhus stifet Vikari. (Kilde: DAA 1898, Udsen, side 248)
(Om hendes nevø, Laurids Ebbesen Udsen): Til Tulstrup, Ristrup, Lyngballegaard, Perstrup, Taastrup og Øls, var 1602-8 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, fra 1608 paa Skanderborg, Aakjær og Aalegaard samt fra 1637 tillige paa Saltø; men saa stor Rigdom og Anseelse var næppe spaaet ham ved hans Vugge, da han blev født paa sin fædrene Gaard Tulstrup. Thi vel var han Ætling af en fordum anset Slægt og sine Forældres, Ebbe Lauridsens og Kirsten Pedersdatter Kruses eneste Barn; men Slægten var forlængst sunken ned omtrent i Bondekaar, og den lille fædrene Gaard samt efter Moderen en Søsterlod i den ikke større Gaard Øls var den hele Rigdom, han i Følge sin Fødsel gik ind til. Der vides da heller intet om hans Ungdom, før han 12. Febr. 1587 ægtede Ellen Andersdatter Gjøe. Bruden var 47 Aar gammel, 19 Aar ældre end han, og ikke rigere paa Gods og Guld end han; men dog vidste L. E. nok, hvad han gjorde; thi dette Ægteskab bragte ham ind i et rigt og anset Svogerskab, der banede ham selv Vej til Rigdom og Anseelse. Da hans Besiddelser 1625 bleve taxerede til 1189 Tdr. Hartkorn, havde det dog forlængst vist sig, at al Herligheden i én Henseende var dyrekjøbt, nemlig med hans gamle Slægts og Vaabens Undergang, i det han selv var bleven en gammel Mand, og dog levede endnu hans højt bedagede og selvfølgelig barnløse Hustru. Han betragtede sig da ogsaa som sidste Mand af sin Slægt og handlede derefter, i det han nævnte Aar ved Gavebreve fordelte sine ovennævnte Hovedgaarde mellem sine nærmeste Frænder, Otte og Maren Kruse og Christen Krag, der til Gjengjæld forpligtede sig til at sørge for hans standsmæssige Begravelse til sin Tid. Disse Gavebreve traadte dog ikke i Kraft, maaske fordi Ellen Gjøe snart efter, 13. April 1626, omsider paa Skanderborg lukkede sine Øjne, 86 Aar gammel, hvorefter L. E. allerede 22. Juli 1627 tog sig en ung Hustru, Lisbeth Hansdatter Arenfeldt (f. 4. Febr. 1608). Har han imidlertid trods sin høje Alder haabet, at hun skulde skjænke ham en Arving til det gamle Slægtvaaben og de mange Hovedgaarde, blev han sørgelig skuffet, thi hun døde 1632 i sin fejreste Ungdom, og et 3. Ægteskab, 1635, med Enken efter ovennævnte Otte Kruse, Sophie Fastisdatter Staverskov til Donneruplund, blevnaturligvis ogsaa barnløst, og følgelig var han ved sin Død, 13. Marts 1646, paa Saltø sidste Mand af sin Slægt. Men da havde han forlængst maattet skille sig ved største Dele
n af sit Jordegods, i det hans Velstand havde faaet et stærkt Knæk ved de kejserliges Indfald, under hvilket han bl. a. for 7000 Rdl. havde maattet løskjøbe sig af Fangenskab. (Kilde DbL)

Notater:

Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum sogn på samme Gårds eje som Broderen Anders, og han nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie bønder i Præsteindberetningen 1568 ligesom han anføres som ejer .af et boel og 3 Huse frit bondegods der i sognet. Bolet var vist den såkaldte Refsgård der var Nabogård med Fogedgård og måske oprindelig var Afbyggersted herfra, den kaldtes i ældre tid ofte Refbol. ifølge Dyrskjøt var Peder Anders Kjjærulf Herredsfoged 1570 på hvilket t
idspunkt han må have været en gammel Mand , men antagelig har han kun midlertidig ( denne dag ) fungeret som dommer på tinget, thi hans broder Anders nævnes endnu 1577 som Foged og havde da beklædt denne stilling i en lang Årrække.
Peder Kjærulf var gift med Karen Bertelsdatter af Vesterbæk, søster til hans broder Anders' hustru, de var døtre af den adelige slægt Hørby .

Peder blev gift med Karen Bertelsdatter i 1548. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ifølge Peder Dyrskjøts oplysninger var Karen Bertelsdatter fra "Westerbeck i Himersysel". I Kjærulfske Studier kommenterer C. Klitgaard Dyrskjøts oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette navn "Westerbeck i Himersysel", og at han mener, at Karen Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller en datter af Bertel Skriver, der i 1546 nævnes som tingholder i Vorde Birk, og som kan have boet på en større gård ved navn Vesterbæk. Specielt i denne forbindelse er det, at Peder Andersen Kjærulfs bror Anders var gift med Karen Bertelsdatters søster Marine (Maren). En anden mulighed kan være, at de to søstre er fra Roager sogn i d
et nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeåen, hvor der i den senere middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, og hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger.
(Slægten fra Holtegaard i Dronninglund sogn, Nordisk Slægtsforskning 1984)

Notater:

Peder Skriver ejede gården Skudshale i Dall by og sogn, men han boede senere i en Krongård i Ferslev by og sogn .
Han var senest 1573 delefoged og Herredsskriver i Fleskum Herred.
Han var gift før 1570 med en os Ukendt
Bosat i Skudshale i Dall By og sogn og i Ferslev by og sogn. Peder Skriver kan have været bror til Søren Christensen Skriver, Herredsfoged i Kjær Herred, for dennes arvinger havde bondegods i Nøtten, Ferslev.
Jyske Efterretninger, række V, bind 1941 - 1942, en artikel skrevet af Chr. Værnfelt: Just Pedersen i Ferslev Herredsfoged. Han var Søn af Per Skriver, Kronens Delefoged og Tingskriver i Fleskum Herred. Per ejede Skudshale og en mindre Gård i Dall By, men boede i Ferslev på en af Kronens Gårde der, foruden den Gård, han beboede, havde han endnu en af Kronens Gårde i Ferslev i Fæste. Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et åbent Brev, at Per Skriver i Ferslev må være fri for Afgift af den Gård, som hen selv har fæstet, så længe han bruges af Lensmanden på Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver Per Skriver døde kort før 1600; thi nævnte År sad hans Enke for Gården i Ferslev, der senere overtoges af S
ønnen Just Pedersen i Dall.