Vores fantastiske slægt

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Notater


Match 351 til 390 fra 390

      «Forrige «1 ... 4 5 6 7 8

 #   Notater   Knyttet til 
351 til Holbækgård Palnesen, Johannes (I1144)
 
352 Til Hvidsten. Familie: Jep Jensen / (F393)
 
353 til Møn Jacobsen, Johannes (I1156)
 
354 Til Thrane og Dostrup!

Adelig. Slæktsvåben Trane i guld med en guldglobe i højre klo på rød baggrunden. Navnet Brochs i Troms af Aage Irgens NST 1956 bind XV hefte 3 side 265 , slekten Gotdzen og ellers knyttet sammen med andre på .

Slekten Trane fra Viborg i Danmark, samlet av ?(S95)?
"Slægtens våben er: En gylden trane i rødt feldt, holdene en sten i dens venstre klo, og på hjelmen en gylden trane. Historien kan fortælle at stenen er til selvhjælp. Hvis den sover og mister stenen, falder stenen ned på dens andet ben, og
den vågner" 
Pedersen, Thøger (I1428)
 
355 til Villerup, Lindrumgård, Egebjerg, Boller (Børglum Herred) & Eskjær
Kammermester
Ridder
Høvedsmand for Vendelsbo Skibrede

Han skal i følge slægtens traditioner have været Høvedsmand for Vendelbo Skibsrede og have alt sit Gods i Villerup. Linderumgård og Egebjerg i Vennebjerg Herred, Boller i Børglum Herred og Eskjær i Horns Herred. Hans hustru kendes ikke. Der
es søn Niels Stigsen Skovsgård 
Pedersen OvergaardTil Egebjerg, Hr Stig (I1072)
 
356 Tog borgerskab i Århus som skipper 1642 Rømer, Christen Pedersen (I912)
 
357 Toldbetjent. Førsterling, Ole Wilhelm (I1318)
 
358 Torben Høvedsmand
Døde under korstog i Venden 1198 
Sunesen, Torben (I1269)
 
359 Troels stod fadder til Nielsine Kristine Mikkelsen i Mammen kirke den 11. februar 1872!
Ane som han er gift med er hans kussine! 
Jensen, Troels (I27)
 
360 Tvillingebror med Maren! Laursen, Michel (I766)
 
361 Tømmermand Filtenborg, Mads (I1366)
 
362 Udlagt barnefader, daglejer Bramslev, Niels (I723)
 
363 Udlagt som Steffines barnefader Haslund, Karl (I1465)
 
364 Udtrådt af folkekirken 27. november 1943 Christensen, Christen Kirstein (I1345)
 
365 Ugift fruentimmer! Hun gifter sig barnets fader, Niels Bramslev fra Valsgaard. Mikkelsdatter, Ane (I724)
 
366 UNGE MARKVARD RATZSTORP til sejlstrup i Børglum Herred, han beseglede 1335 til vitterlighed et Mageskiftebrev mellem Vrejlev kloster og HENRIK Nielsen PANTER, han fik samme år på Framlev Herredsting tilskødet Gård i skjørring sogn af ANDERS KNUDSEN han var 1340 Grev Johan af Holstens Foged på Skanderborg. Samme år bestemte s det ved forliget mellem Kong Valdemar og de Holstenske Grever, at Kongen skulde lade MARKVARD og hans, Arvinger beholde deres Godser i Nørrejylland indtil han blev Udløst,nævnes atter 1353 i Vinningå-forliget.
(s. 416) Markvord R. Det var ikke ham, men farfaderen, der nævnes 1418, thi da vidnede Peder Skram, Gotskalk Rostrup og Peder Steen, at hr. Markvor R. den yngre alt sit Gods i Omme sogn som hr. Markvord fik med sin hustru efter Las Truidsen i "Jelling Syssel" (o: Gylling) for Labinggaard i Framlev på hans hustrus vegne Else Palnis. 
Radztorp, Unge Markvard (I573)
 
367 Unionstilhænger.
Genopførte Birkevad. Svensk rigsråd. 
Trolle, Arvid (I645)
 
368 Uægte barn. Udlagt barne fader: ungkarl Christen Nielsen, Tøving...

Navnet Bukhave: Flade-Sdr.Dråby præsteembede havde en annexgård i Sønder Dråby
på grænsen til Flade, der hed Bukhave. Denne gård har præsteembedet sikkert fået fra den slægt
Buk, der nævnes i Flade i senmiddelalderen (c.1400-1555) - vist en væbnerslægt.Slægten der
nok har ejet en gård eller et stykke jord - "en have", der har faet slægts-navnet tilknyttet = Buks-have.
I Solbjerg på Mors lå gården Bassehave. Den ejedes af Øm Kloster, men var lejet ud til Erik Rekhals
1446-1475, hvis kone opgives at have været en Anne Basse, hvis slægt kan have givet gården navnet
(Basses-have = Bassehave). Muligvis var det kun udmarken, der blev givet til kirken - selve hovedgår-
den i Flade by har så nok været slægten Bukhaves udgangspunkt, da den ikke ses at have forbindelse
med slægten i annexgården Bukhave i Sdr. Draaby. 
Bukhave, Anders Josefsen Østergaard (I786)
 
369 Valdemar Atterdags kansler
af Låstrup 
Jensen, Niels (I1142)
 
370 Var egentlig døbt Peder Olesen. Familie: Peder Bejerholm / Lene Hansdatter Bjerregaard (F58)
 
371 Var med i kamp mod Christian I Familie: Arvid Trolle / Birte Bielke (F237)
 
372 Var Slotsfoged på Aalborghus ca. 1566-1570. Bertelsen, Laurids (I1257)
 
373 Vask og rengøring. Gifter sig efter Kristians død den 6. aug. 1876 med Henrik Vilhelm Førsterling fra Assens. Han var søn af toldbetjent Vilhelm Førsterling. Wello, Johanne Amalie (I176)
 
374 Ved Christen Mørch i Kiersgård søn, Oles dåb i 1718 i Sevel kirke, blev barnet båret af mormoderen, Ole Wistesens hustru fra Vroue.
Der er mindst 4 børn i ægteskabet: Jens, Ole, Anne og Niels. 
Mørch, Christen Christensen (I1041)
 
375 Ved dåben blev hun båret af tjenestepige Catrine Elisabeth Maul, Herkegård, og faddere var Rasmus Møller ibdm. Mikkel Rasmusen og Mads Knap Mammen.

Hun bor i Høgild 1892 og får beskikket Carl Thomsen Gunderlund Mønsted, som Kurator ved skiftereten da hun ikke er myndig trods sine 24 år, det er på grund af at hendes Far nok skal giftes tredie gang.
Hendes far bor 1898 i Haraldsmark i Hinderup da er han mødt som værge i skifteretten for Mienes to piger Anna Jensine og Amalie Kirstine Grøn Knudsen og var medunderskiver på at pigernes far Peder A. Knudsen ikke var ejer af andet end en se
ng og sengeklæder som blev vurderet til 100 kr. samt 1 begavelsesregning på 100 kr, så der blev intet til de to piger.

Børn:
Anne Jensine Grøn Knudsen. født 21-03-1895. død 14-02-1965

Anna Nielsine Kirstine Grøn Knudsen. født 07-04-1895 død 24-05-1895.
Amalie Kirstine Grøn Knudsen. født 07-04-1896 død ?-12 -1963. hun blev efter moderens død anbragt hos moderens morbror Jacob Jensen i Resen Overhede, for der efter at komme til Hodsager, hvor hun fik et godt hjem hos Hanne og Hans Bay. Hun
blev gift med Marinus Hallundbæk fra Hodsager, de fik 5 børn. 
Mikkelsen, Mine Katrine (I89)
 
376 Ved dåben var fadderne, Joen Møller, Peder Sørensen, Lars Sørensens hustru og Kirsten Karmark.
Han var først gift med Else Sørensdatter som døde 1775 og blev begravet 30-04 kun 45 år gammel med hende havde han 5 børn

Joen; 20-10-1765. Han blev gift med Karen Mikkelsdatter. Var 1808 selvejergårdmand i Mammen. Død 01-01-1846 (af alderdom).

Berthe; 1766 død 1773.

Sidsel; 1769, faddere ved dåben faderens søster fra Frisenborg, Søren Hvaslevgård, Jens Jacobsen Møller og Peder Joensen Gjerning og smedens hustru fra Hvorslev.

Anne; 1771, gift med Anders Hansen i Tilst.

Birgitta; 1773, gift med Tømmermand Christen Madsen Kaarup Århus.

Han blev gift anden gang med Inger Marie Mikkelsdatter hun er med i aneregisteret. 
Joensen, Niels (I57)
 
377 Ved sin død boede hun hos en Joen Pedersen i Hvorslev.

Børn;
Søren; født i Danstrup, døbt 22-01-1731.

Anna; født i Danstrup, døbt 04-04-1734, gift 1758 med Niels Jensen, de fik en søn 1760, døbt Joen.

Søren; født i Hvorslev døbt 18-03-17.

Søren; født i Hvorslev døbt 1739

Niels; født i Hvorslev døbt 26-11-1741, ane 24 no 626.

Karen ; født i Hvorslev 1744.

Jens; født i Hvorslev 1747 konfirmeret 1763.

Elisabeth; født i Hvorslev 1752, død 1753. 
Sørensdatter, Birgitte (I399)
 
378 Ved sin død boede hun hos en Joen Pedersen i Hvorslev.

Børn;
Søren; født i Danstrup, døbt 22-01-1731.

Anna; født i Danstrup, døbt 04-04-1734, gift 1758 med Niels Jensen, de fik en søn 1760, døbt Joen.

Søren; født i Hvorslev døbt 18-03-17.

Søren; født i Hvorslev døbt 1739

Niels; født i Hvorslev døbt 26-11-1741, ane 24 no 626.

Karen ; født i Hvorslev 1744.

Jens; født i Hvorslev 1747 konfirmeret 1763.

Elisabeth; født i Hvorslev 1752, død 1753. 
Familie: Joen Sørensen / Birgitte Sørensdatter (F17)
 
379 Viborg Dombog under den 9. november 1633: "Søren Pedersen i Hvorslevgård havde stævnet Jens Sørensen i Vester Velling Foged til Skern birketing for en dom, han 16/7 sidst forleden dømt har, og fradømt ham forbud anlangende hans søster Maren Pedersdatter i Karmark, salig Jens Nielsens efterladte hustru og børns gods, uanseet han er morbror til samme børn og ingen nærmere vederhæftig som med de umyndiges gods bør at have indseende, og birkefogden alligevel har fradømt ham forbud og gjort sin dom på et tingsvidne, at farbrødrene Tomas Nielsen i Amstrup og Albret Nielsen i Bjerring er vederhæftig gjort. Derefter blev afsagt, så efterdi brevene in originali ikke i Birkefogdens dom er indført, hvorefter han sin dom kan fundere. Da fandt dommerne den hans dom
at være som udømt, og sagen til Birketing igen at komme."
Yderligere i Viborg Dombog under 9 november 1633: "Maren Pedersdatter salig Jens Nielsens Enke i Karmark, havde stævnet Anders Sejersen Herredsfoged i Hovlbjerg herred for en dom, han 26/9 sidst forleden dømt har imellem Maren Pedersdatter og Søren Pedersen i Hvorslevgård, og ikke har villet dømme på, hvis forsætter som for ham har været i rette lagt, men ikke vidste andet end Søren Pedersen burde sin forpligt at efterkomme. derefter blev afsagt, Så efterdi samme Herredstingsdom ikke er endelig, fandt dommerne den som udømt,
og sagen til herreds ting igen at komme."
På et tidspunkt blev Hvorslevgård selvejergård med 14 tdr. hartkorn under kronen og fra kronen i 1661 udlagt til Mogens Friis, som netop i følgende år efter enevælden blev rentemester finansminister)
Peder Jensen Karmark (1621 - 1696) overtager på denne måde gården efter sin far Jens Nielsen Foged, og han er dermed barnebarn af den tidligere ejer Niels Sørensen og 2 x tipoldebarn af Mads Jensen der i 1449 fik skøde på Hvorslevgård
Han var gift med Maren Sørensdatter Tulstrup og var selvejer i Hvorslevgård
Følgende er fundet på: http://www.randers.dk/dokumenter/houlbjerg.pdf. Jyske Tingbøger CD-rom udgivet 2005 af Bjarne og Kirstin Nørgaard Pedersen. 14/11 1678: Niels Christensen Kællinghøl i Danstrup et vidne. efterskrevne vidnede, at Peder Jensen i Hvorslevgård med hans medfølgere kom i Niels Christensen Kællinghøl gård og borttog en sorthjelmet kvie og senere 2 køer og 8 svin, og Nie
ls Christensen Kællinghøl gav last og klage over Peder Jensen i Hvorslevgård og hans medfølgere.28/11 1678: Erik Pedersen i Koudal et vidne. efterskrevne vidnede, at 14/11, da Niels Kællinghøl i Danstrup fik vidnesbyrd og klage beskrevet, da sagde Erik Pedersen, at han og Peder Jensen i Hvorslevgård eller deres medfølgere burde søges til deres værneting, og Niels Christensen sagde, at han kunne ingen ret ske ved Hagsholms birketing, thi han kunne ikke få hans første delevidne, og hans gård lå i Hovlbjerg herred, og havde greven købt herligheden af hans gård, da havde han ikke købt gården, hvorpå Niels Christensen fremlagde KM brev, at han skulle være sandemand, dateret København 16/7 1655, og han fremlagde hans skøde, udstedt 29/1 1652 af Mads Sørensen i Danstrup og hans hustru Anne Jensdatter, og dernæst fremlagde han 8 delevidner, det første udstedt af Hagsholms birketing 20/2 sidst afvigte, det andet faldsdele, udstedt af samme ting 27/3 sidst, det tredie faldsdele udstedt af samme ting 1/5 sidst, det fjerde faldsdele udstedt af samme ti
ng 29/3, og det femte faldsdele, udstedt af samme ting 26/6 sidst, det sjette faldsdele, udstedt af samme ting 31/7 sidst, det syvende faldsdele, udstedt af samme ting 11/9, det ottende delevidne, udstedt af samme ting 16/10 sidst afvigte.9/1 1679 Niels Christensen Kællinghøl i Danstrup beklagede, at han har fået stor skade af eksekverrytterne på hans kvæg og fæmon og boskab, som de har borttaget, af årsag at lægdsmændene, som har oppebåret hans skatter, ikke har villet give
ham kvittering derpå efter KM forordning, skønt han har ydet hans skatter i ret tid.
Niels Christensen Kællinghøl et forbudsvidne, og til 3.ting forbød og tillyste han al den fædrift, som Peder Jensen i Hvorslevgård kan have at drive på og i hans enemærke og efterskrevne skovjord. 
Jensen Karmark, Peder (I496)
 
380 Vicerådmand 1734, afskediget 1739, begravet i Domkirken. Han var gift 1. gang med Sidsel Rasmusdatter Wærn (død ca. 1714, af Smagbier-familien, s.d.). Kilde: Thestrup. Borgerskab 1710 i Århus som Købmand, Kæmner 1723, Rådmand 12/2-1734, afskediget 13/11-1739 med titel og rang som Borgmester (Vicerådmand), han købte 1743 Rådmand Søren Clemmensens gravsted med sten i Domkirken for at blive begravet der, gravstedet tilhørte 1810 Rådmand Stær, som var arving efter Thøger Kiersgaa
rd 
Kiersgaard, Thøger Clemmensen (I899)
 
381 Vidne at afdøde Inge Ferkes på Hellum herredsting have skødet alt sit gods i Hellum og Hindsted herreder til Jens Nielsen af Visborg, der senere sammesteds skødede det til Peder Mortensen, som igen oplod det til dronning Margrete.
Vidisse 15. apr. 1414 på dansk i rigsarkivet.

Vi Jakob Kirt, Jon Viffertsen, Jens Ged, Niels Ovesen, Jens Svan, Jakob Iversen, Lars Hvas og Esbern Langmose hilser alle, der ser dette brev eller hører det blive læst, evindelig med Gud.Alle nulevende og fremtidige skal vide, at det til overflod og i sandhed er os vitterligt, at hustru Inge Ferkes - Gud have hendes sjæl - fremstod på Hellum herredsting og skødede, oplod og indrømmede til Jakob Mogensen på Jens Nielsen af Visborgs vegne alt sit gods i Hellum herred og i Hindsted herred, nemlig i Sejlstrup sogn, i Fræer sogn og i Gerding sogn samt hvor det end ligger i de fornævnte herreder, både bebygget og øde med alle tilliggender, agre, enge, skove, græsgange, fiskevande, vådt og tørt uden undtagelse og overdrog føromtalte Jakob Kirt det til fornævnte Jens Nielsens nytte til evig besiddelse. Desuden vidner vi med dette fornævnte brev, at føromtalte Jens Nielsen af Visborg fremstod på samme Hellum herredsting sidenhen og skødede den hæderlige mand Peder Mortensen det fornævnte gods hver enkelt del deraf, som er nævnt ovenfor, hvor det end er beliggende i føromtalte herreder med alle tilliggender, og indrømmede ham det til evig besiddelse samt bekendte at have oppebåret fuld betaling af ham for det fornævnte gods. Fremdeles er det fuldstændigt vitterligt for os alle, at fornævnte Peder Mortensen skødede, afhændede og oplod alt det fornævnte gods, som nu er omtalt i dette brev, uden undtagelse til vor nådige frue, dronning Margrete til evig besiddelse, og anerkendte, at han havde oppebåret fuld betaling af hende derfor, så at han var fuldt ud tilfreds. Til vidnesbyrd herom lader vi vore segl blive hæ
ngt herunder. Givet i det Herrens år 1406 lørdagen efter Kristi legemsfest. 
Ferke, Inge Jensdatter (I565)
 
382 Vidne til traktat i 1411 om en femårig fred mellem kong Erik , hertuginde Elisabeth af Schlesvig og grev Henrik af Holsten, Dosenrode, Henneke (I580)
 
383 Visti Olesen af Vroue og Inger Marie Sørensdatter af Trandum i Sevel sogn bliver viet i Sevel kirke i 1797. Ved folketællingen i 1801 består den 12te familie i Vroue bye af Visti Olesen på 37 år, bonde og gårdbeboer. Inger Sørensdatter på 3
4 år, hans kone. Maren og Ellen Vistiesdatter på 4 og 2 år. 3 tjenestefolk samt Dorthe Poulsdatter, mandens stedmor på 57 år, enke efter 1 ægteskab. 
Olesen, Visti (I1183)
 
384 Vistislægtens dybe rod i Fjends Herreds befolkning går tilbage til 1400 tallet, da slægtens stamfader en vis Christiern må have levet. Sønnen Westi Cristiernssen var den 3 april 1493 foged på Fjends herreds ting. Den 2 juli 1496 nævnes han i samme stilling, da han denne dag optrådte som vidne på Viborg landsting. Den 19 april 1502 nævnes han igen som tinghører, da Ørslevkloster fik udstedt vidne om at fire gårde i Vinkel by, Højslev sogn, var indværget til klosteret som dets
rette ejendom. Wisti er derfor nok født i årene 1440-50.Herredsfogederne og herredsskriverne på den tid synes alle at være født eller bosiddende på egnen, og den Christiern Wistisen, boende i Sjørup, Vroue sogn, der den 7 november 1515 var tingmand i en sag angående lovhævd på Bregendal i Fly so
gn, og som 1532 nævnes i "Maadgård", var uden tvivl Westi Cristiernssen søn. Sammen med herredsfogeden Christiern Cristiernssen fra Sparkjær omtales Christiern Wistisen den 17 juli 1537, som herredsskriver på Fjends herreds ting.
Adkomster: Anders Vistisen bd, g m Anne, Jep "Hudes" (Hvids) datter fra Studsgård s ; u 1547-533
En oversigt over gamle jydske tingvidner fra 1888 viser at Nis Vistisen i Ørsse er dannemand på Skodborg herredsting den
16/12 1476 og Nis Vistisen fra Bøgling (Flynder) igen den 7/2 1491.
Wisty Nielsson i Hadderup er dannemand den 15/9 1496, og Visty Christensen i Torsted den 28/8 1533. Skøder: Af Kronens skøder fra 1892 fremgår det at Niels Wistisen i Hesselbierriggaard den 21 januar 1543 i Viborg får tilladelse til at beholde 1 Halvgaards Eje i den tredie Part i Høestrup i Hadderup sogn, Ginding herred paa samme betingel
ser som før Fejden. Denne Niels er nok søn af dannemanden Wisti fra 1496, og måske sønnesøn af Nis fra 1476.
Visti Stagesen vidner i 1307 på Han Herreds ting angående fiskeri i Torslev dyb.
Bent Vestesen er nævnt blant 160 danske Riddere, Væbnere og Bønder i Rostok i 1302.
Ture Vestesen er nævnt sammen med 10 riddere og 11 væbnere og bønder i 1314 hvor de på Viborg Landsting bliver dømt til fortabelse af liv og gods for oprør mod kongen i Nørrejylland. 
Christiernsen, Visti (I1005)
 
385 Vognmand, arbejdsmand Jørgensen, Christen Jacob (I1196)
 
386 Vægter i bl.a. Silkeborg Gjerulff, Kristian Leopold Emanuel (I175)
 
387 Væverske og søster til humoder! Pedersdatter, Margrete (I1398)
 
388 Wisti Olesen arvede halvdelen af Egebjerggård - nævnt 1637, 1645-56 og 1660. 1660 bor hans mor Maren hos ham. Samme år har han 5 børn. Der bor også Esper Jensen med mor, kone og barn og Jens Mortensen med kone og barn.
Wisti ejer også Søndergård i Vrove samt har part i Faarbæk i Haderup sogn. Sønnen Gregers overtager Søndergård 1668Visti Olufsen må være født omkring 1610 og død ca. 1690. Han er selvejergårdmand og ejer halvdelen af Egebjerggård, beliggende syd for Vridsted. Her er han nævnt allerede 1637 som jordegen gårdmand, og han er nævnt flere gange op til 1688. 
Olesen, Visti (I999)
 
389 ~ med Lauritz Olufsen STORM skipper (-1679). . · Hendes fornavn kendes ikke, men hun var ved skiftet i 1679 gift med skipper Lauritz Olufsen (Storm), der fik borgerskab 14. september samme år og siden erhvervede ejendomme på Mindet ved side
n af sin far Oluf Andersen Storm. Hans søster Anne var iøvrigt mor til fysikeren Ole Rømer. Kilde: Blichfeldt-Petersen og C.J.T. Thomsen, ( Ole Rømers og hans Barndomsaar i Aarhus. Århus Stifts Aarbøger 1944 ). 
Sørensdatter, N (I906)
 
390 Ægteskab (1): Johanne Pedersdatter Ægteskab (2): Karen Christensdatter omkring 1612

Fra slægtsbogen "Slægten Holm fra Alstrup i Besser Sogn:Jens Jensen Brask blev i aaret 1602 antaget til præst for Kousted og Raasted sogns menigheder og aflagde samme aar sin præsteprøve. Aaret efter ses han at have indgivet beretning om pestens aftagende. I følge en ligsten i Kousted Kirke var
han sjælesørger for menighederne i over 50 aar. Omsider ca. 1655 blev han afløst af sønnen Peder Jensen Brask, der i øvrigt var gift med sin bror Christens steddatter fra Hvorslev Præstegaard. 
Jensen Brask, Jens (I445)
 

      «Forrige «1 ... 4 5 6 7 8