 ca. 1490 - eft. 1550 (> 61 år)
-
| Navn |
Christiern Westisen |
| Fødsel |
ca. 1490 |
| Køn |
Mand |
| Død |
eft. 1550 |
| Person-ID |
I1004 |
Harry Jensen |
| Sidst ændret |
2 jan. 2010 |
-
| Notater |
- Selvejer i Sjørup, Vroue og Herredsskriver i Fjends Herred
Herredsskriver 1537. Også nævnt i 1545. (Skivebogen 1916 s. 89-90)
Bor i Sjørup, Vrove sogn.
Har i hvert fald 2 sønner, Knud og Wisti.Christiern Vistisen, selvejerbonde i Sjørup, Vroue sogn, må være født omkring 1490. Han er nævnt ved en herredstingsdom, den 17.7.1537, som herredsskriver i Fjends herred. Den 7.11.1515 var han tingmand i en sag om lovhævd på "Bregendal" i Fly. I 1517 nævnes han i et Lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at han har gjort sin pligt og med lovhævd indværget en gård i Vroue. I 1530 hedder det i et lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at hverken Jesper Simonsen i Viborg eller hans arvinger nogensinde havde gjort krav på den gård i Vroue. 1530 og 1531 udstedte Viborg landsting to domme, hvori Christiern Vistisen, hans bror Jens Vistisen og deres søskende og medarvinger tildømmes at
nyde og beholde gården i Vroue.
I 1532 nævnes han som boende i Maadgaard. I 1532 er en Christian Wistisen fæster af gården Majgård i Højslev sogn. Vistnok to nabogårde i Højslev?
Han har mindst to sønner, Visti og Knud Christensen.
I 1576 siges det om de to brødre, at "de købte gården (Egebjerggård) af fald efter Skipper Clement". I 1542 blev den genkøbt af Jens Vistisen, broder til Christiern Vistisen, sammen med dennes søn Visti og hans søskende.Slægten - Visti'erne - var selvejere og har været det så langt tilbage, som vi kan følge dem. Under Grevens Fejde i 1534 gik de jyske bønder sammen med skipper Clement mod herremændene (adelen). Opstanden slog fejl - Skipper Clement blev henrettet og bønderne blev, som straf, fradømt deres gårde, de blev kongens ejendom. Kun ganske få af disse bønder købte deres gårde tilbage. Blandt dem var Visti'erne, og de er derfor blevet anset for at tilhøre en højere stand end fæstebønd
erne.I Viborgs Historie nr. 1 udgivet i 1998, dækkende perioden fra Oldtiden til 1726, under emnet Byens Styre og Byens Næring af Bjørn Poulsen ses på side 166 følgende:Visse personer forstod kunsten at kravle opad i samfundet fra stilling til stilling. Et godt eksempel på det er Niels Skriver, der fra 1472 fungerede som skriver ved landstinget. I 1479 var han blevet så kendt i byen, at han blev udnævnt til byfoged og som "tingholder" afholdt bytinget. I 1483 avancerede han på landstinget og blev "hører", dvs. kom til at indtage en funktion som leder af landstinget i landsdommerens fravær. De højadelige landsdommere var bosiddende langt borte fra Viborg på deres herregårde, så det var praktisk med mænd i byen, der kunne overtage hvervet i deres fravær og holde styr på papirerne. Til og med 1496 havde Niels Skriver både byfogedens og landstingshørerens stilling, og i 1498 var han nået endnu et trin op i byens hierarki og smykkede sig med borgmestertitlen. Ved sin død kort efter år 1500 fremstod han rimeligvis som en af byens rigeste mænd. Da enken Mette i 1504 afhændede hans arv, ser man, at han blandt andet havde besiddet en fæstegård i Vrove i Fjends Herred. Niels Skriver var fra en beskeden position nået til en næsten adelig levevis med eget landgods.Landstinget blev i 1400-årene ganske domineret af viborgenserne, og adskillige borgere gjorde som Niels Skriver og sikrede sig posten som landstingshører. Hvervet som landstingshører har formentlig indbragt en god fortjeneste, da indehaveren måtte tage penge for at ekspedere sager for klagere på tinge. De største penge kunne man dog lave ved handel.Niels Skriver levede på samme tid som Christiern Vistisen, he
rredsfoged i Fjends herred. Kunne der være et slægtsskab gennem Søndergård i Vroue, eller med Nielses hustru Mette? Hvorfor får Vistierne ret til at købe Søndergård tilbage til slægten?
En Søren Wistisen bosat i Viborg er nævnt som en ud af seks sandemænd i en sag i Viborg den 17. juli 1538. Han er måske bror til førnævnte Christiern og Jens Wistisen.
Han nævnes 1514 som tingsvidne samt flere gange siden. 1550 stævnes han for urigtig domsafsigelse.
|
|
|
