Vores fantastiske slægt

Forside  |  Nyheder  |  Billeder  |  Fortællinger  |  Gravsten  |  Rapporter  |  Efternavne
Søg
Fornavn:


Efternavn:



Laurids Trugotsen

Mand


Personlige oplysninger    |    Notater    |    Alle    |    PDF

  • Navn Laurids Trugotsen 
    Køn Mand 
    Person-ID I575  Harry Jensen
    Sidst ændret 30 jan. 2020 

    Familie Fru Kirstine 
    Børn 
     1. Cæcilia Lauridsdatter
    Sidst ændret 28 feb. 2019 
    Familie-ID F206  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Notater 
    • Der kan knyttes navne til Kærsgård-middelalderborgen. Af et tingsvidne af 2. marts 1444 fremgår det, at ridderen Laurids Trugotsen i medgift til sin datter Cæcilia gav ridderen Marquard Rostrup gårdene Kærsgård og Svinballe i Hundslund sogn, samt en grund i Falling sogn. Ejendomsoverdragelsen har fundet sted over 100 år før tingsvidnet af 1444. Marquard Rostrup var i tiden henimod 1340 de holstenske grevers befalingsmand på deres meget vigtige støttepunkt, Skanderborg Slot. Han kan således betragtes som én af grevens støtter - og han synes også at have haft særligt behov for beskyttelse mod de jyske herremænd. 1340 var året for den jyske rejsning mod det holstenske styre, og om det nu var Marquard Rostrup, som Trugotsens svigersøn, eller Trugotsen selv der beboede Kærsgård på dette tidspunkt, kan vi ikke vide. Men sikkert er det, at de begge har sympatiseret med greven. Det er derfor ikke helt urimeligt at antage, at det var de jyske oprørere der
      ødelagde borgen. ---------------------------------------


      Ridderen Laurids Trugotsen af Gylling og hans Slægt. Af Dr. phil H. L. Møller. - Særtryk af "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi". 4. Række. V. Bind. [Andelsbogtrykkeriet i Odense 1926 side 245 - 262]

      Den 600 Aar gamle Kirkeklokke i Gylling bærer Indskriften: Dña Cecillia fecit me fundi, ) : " Fru Cæcillia lod mig støbe ". Denne Fru Cæcillia er uden Tvivl den samme, der nævnes i et Tingsvidne af 2. Marts 14411) som Datter af Ridderen Laurids Trugotsen af Gylling og som Ridderen Marqvard Rostrups Hustru. Andensteds fra vides det, at Laurids Trugotsens Hustru hed Fru Kirstine, men om hun har været Fru Cæcillias Moder, kan ikke siges med Vished. Faderen kan jo have været gift to Gange. Tingsvidnet blev optaget paa Hads Herreds Ting den 2. Marts 1444, men de her nævnte Personers Levetid ligger 100 Aar længere tilbage. Det fastslaar, at Laurids Trugotsen gav Marqvard Rostrup i m
      edgift med Datteren Kærsgaard og Svinballe i Hundslund Sogn og den Grund i Falling Sogn, hvorpaa Aarhusbiskoppens Borg Aakær stod, da Tingsvidnet blev optaget.

      Syd for Odder har arkæologer fra Moesgaard Museum foretaget en udgravning forud for en udstykning, der kaldes Præstelunden. I forbindelse med udgravningen har arkæologerne afdækket en række huse og bygninger fra middelalderen, som formentlig er de sidste rester af en lille landsby, der har ligget påfaldende tæt på sognebyen Odder.

      ”Alt tyder på, at vi har fået fat i landsbyen Hovedstrup,”siger udgravningsleder Mogens Høegsberg.

      ”De ældste kilder til landsbyen er få og tilfældige. Byen var vist i 1300-årene ejet af en vis hr. Lars Truedsen fra Gylling. På mere sikker grund er vi i 1581, hvor det oplyses, at landsbyen foruden den store Hovedstrupgård består af 5 gårde, 1 bol (en bondeejendom der er mindre end en gård men større end et hus) og 4 gadehuse beliggende i selve landsbyen Hovedstrup. ”

      Interesserede er velkomne til at besøge udgravningen torsdag d. 14 sep. kl. 13-14, hvor Mogens Høegsberg vil fortælle om udgravningen og historien om landsbyen Hovedstrup.

      De skriftlige kilder

      I 1581 bytter kongen sig til Hovedstrup og lægger det ind under Aakjær, hvor det forbliver indtil 1660, hvor kongen kommer lidt i bekneb. Det forholder sig nemlig sådan, at efter 2. Karl Gustav-krig (1658-1660) kom Bornholm tilbage til Danmark, mod at kongen afleverer det danske adelsgods i Skåne til Sverige. Det måtte Kronen naturligvis betale for, og der indledtes komplicerede forhandlinger om disse store byttehandler. Kongens førsteminister, Joachim Gersdorff, indvilgede i at afstå alle sine besiddelser i Skåne og modtog i stedet det kongelige len Aakjær og altså hermed også Hovedstrupgård og landsby. Joachim Gersdorff døde dog i 1661, inden forhandlingerne var afsluttet, hvorfor alt godset overgik til Gersdorffs arvinger. Hovedstrup overgik til datteren Sophie Amalie Gersdorff, men først i 1674.

      Sophie Amalie Gersdorff var gift med admiral Jens Rodsteen, og det er på denne vis, at den i Odder-området så velkendte familie Rodsteen kommer ind i billedet. Jens Rodsteen er en driftig herre. I 1681 river han den gamle Hovedstrupgård ned og bygger en ny længere mod syd – Rodsteenseje. Gården bliver med kongelig tilladelse opført som en hovedgård, hvilket giver mange fordele, ikke mindst skattefrihed! Men her stopper den virkelystne admiral ikke. Året efter i 1682 er turen kommet til landsbyen Hovedstrup, hvor han med nok en kongelig tilladelse nedriver samtlige gårde og boliger og lægger jorden ind under Rodsteenseje. Og hermed slutter så historien om den lille undseelige landsby Hovedstrup. Men hvornår opstod landsbyen?

      Stednavnet Hovedstrup

      Ifølge stednavneforskerne består navnet Hovedstrup af to led: Første led kommer af det navnlig i Østjylland kendte mandsnavn Hovi, og efterleddet -strup kommer fra torp. En torp er en udflytterlandsby, altså en nybebyggelse udskilt fra en ældre landsby, i det her tilfælde vel Odder. Hovitorp, som landsbyen nok oprindeligt har heddet, er med tiden blevet forvansket til Hovedstrup. Torpebyer kendes fra vikingetiden, men af stednavneforskerne betragtes Hovedstrup som en relativ sen udflytterlandsby, dvs. 12-1300-årene.

      Den arkæologiske udgravning

      Hvordan stemmer ovenstående overens med den igangværende arkæologiske undersøgelse?

      "Vi har ikke fundet alle de gårde og bygninger, der nævnes i 1581, og det skal vi heller ikke regne med," siger Mogens Høegsberg.

      Mange af landsbyens huse og landbrugsbygninger har været opført på syld, et lille lavt fundament af sten hvorpå bindingsværket har været placeret. Sådanne bygninger efterlader ingen spor til arkæologerne. Kun de bygninger, og det har været de færreste, der havde stolperne gravet ned i jorden, efterlader spor. Indtil videre er der fremkommet spor efter tre huse. De to er nok fra tiden omkring 1600 og hører altså til blandt landsbyens yngste. Et enkelt hus skiller sig ud og er noget ældre. Sikkert dateret er det endnu ikke, men det er næppe yngre end midten af 1200-tallet og kan endda være flere hundrede år ældre. Så måske er Hovedstrup lidt ældre end først antaget.

      Af den store gård Hovedstrupgård, forgængeren til Rodsteenseje, er der indtil videre intet spor. Det kan hænge sammen med, at den måske har været placeret uden for byggemodningen, på det lille højdedrag vest for Randlevvej, hvor der ved en tidligere lejlighed er fundet potteskår fra middelalderen.