Match 1 til 50 fra 390
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1 |
| Familie: Jens Pedersen / Maren Jensdatter (F27)
|
| 2 |
| Familie: Johan Ludvig Pedersen / Ane Marie Nielsen (F117)
|
| 3 |
(Laurence Harding af engelsk herkomst?) | Harding, Lafrens (I73)
|
| 4 |
1406 Godskalk og Jakob Godskalksen Rostrup giver afkald på hr. Jakob Begeres gods.
1406 Kong Erik 7. af Pommerens rettertingsbrev, at Godskalk Rostrup og andre arvinger efter hr. Jakob Beger giver afkaldt på deres ret til dennes gods.
[Omkr. 1406] Godskalk Rostrup oplader al sin ret i det gods, Henrik Brygger havde, til dronning Margrete. | Familie: Gotschalk Rostrup / Margrethe Vesteni (F203)
|
| 5 |
1406. 13. maj. Ålborg
Peder Mortensen oplader og skøder til kong Erik og dronning Margrete al sin arveret i jordegods og al anden arv, som tilkom ham efter hr. Niels Myg, specielt i Diernæs og Krekær.
Original på dansk i RigsarkivetJeg Peder Mortensen kundgør for alle, der ser eller hører dette brev, at jeg med mit jaord og gode vilje oplader, skøder og afhænder al arv og rettighed og alt jordegods, arvegods, pantegods og købegods hver især, hvor det end er beliggende, bort fra mig og mine arvinger til evig tid tillige med alle breve og rettigheder til den stormægtige fyrste og fyrstinde min nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, samt deres arvinger og efterkommere til evig besiddelse; desuden al anden arv, rørligt gods og bopenge, rørligt såvel som urørligt, hvad det end er, som på nogensomhelst måde er tilfaldet mig eller kan tilfalde mig efter hr. Niels Myg, ridder, endvidere al og enhver arv og rettighed, som jeg, mine forældre eller frænder har haft eller har eller på noget tidspunkt vil kunne få i dette efternævnte gods: Diernæs og Diernæs overdrev, samt Krekær og Krekærs overdrev, eller i noget af dette føromtalte gods' tilliggende, det som nu hører dertil eller fra gammel tid har hørt dertil, eller i noget af det gods og de rettigheder, som Gunde Jensen, Lydeke Arvidsen eller Erik Lydekesen eller fornævnte hr. Niels Myg havde eller besad uden undtagelse, hvad det end kaldes eller er, og hvor det end er beliggende. Jeg bekender, at hverken jeg eller mine arvinger, mine forældre eller frænder har nogen ret til, besiddelse i eller krav på dette føromtalte, enten det hele eller noget deraf, eller på noget tidspunkt på nogensomhelst måde vil kunne få det, eftersom at jeg for alt dette føromtalte er blevet fuldt og helt fyldestgjort af min fornævnte frue, dronning Margrete, efter min vilje og til min tilfredshed, så at jeg er fuldstændigt og vel tilfreds på mine egne, mine arvingers, mine forældres og mine frænders vegne. Hvis der fremdeles findes nogle breve, der lyder på eller angår dette føromtalte gods, enten det hele eller nogle deraf, så skal de komme min fornævnte frue og herre samt deres arvinger og efterkommere til gavn og gode og ingenlunde til hindring eller skade på nogen måde. Endvidere forpligter jeg mig og mine arvinger til at fri og hjemle min fornævnte herre og frue samt deres arvinger og efterkommere alt det føromtalte gods, hvor det end er beliggende og hvad det end kaldes eller er, i alle henseender over for tiltale fra hvemsomhelst, således som foran står skrevet. Hvis kronen og kongedømmet i Danmark tidligere har haft nogen ret eller har nogen ret til det føromtalte, så er denne ret ikke hermed opgivet, men skal forblive ukrænket i enhver henseende. Til større bekræftelse af, at alle disse foran skrevne punkter og artikler hver for sig skal forblive bestandige og ubrydelige og overholdes evindeligt i alle henseender uden svig, sådan som foran står skrevet, så har jeg fornævnte Peder Mortensen og min søn Dines Pedersen med vor vilje og vort vidende hængt vore segl under dette brev. Og til vidnesbyrd herom er de gejstlige fædres og velbyrdige mænds, nemlig biskop Bos af Århus, biskop Laves af Viborg, biskop Peders af Vendsyssel, hr. Folmer Jakobsens, hr. Niels Iversens hr. Peder Nielsens af Ågård, hr. Mogens Munks, hr. Johan Skarpenbergs, hr. Jens Nielsens af Aunsbjerg, hr. Jakob Lavesens, Niels Strangesens, Jens Svendsen Brims' og Jakob Kirts segl. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406 torsdagen efter apostlen og evangelisten sankt Johannes' dag foran den
latinske port.
1406. 17. maj. Ålborg.
Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg sælger og skøder alt, hvad de havde fået af Færkes gods, til kong Erik og dronning Margrete.
Original på dansk i rigsarkivet.Vi Peder Mortensen og Jens Nielsen af Visborg erkender med dette vort åbne brev, at vi med vort jaord og gode vilje har solgt, skødet og afhændt bort fra os og vore arvinger alt det, som vi har fået af Færkes gods, til den mægtige fyrste og fyrstinde, vor nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, samt deres arvinger og efterkommere, hvor det end er beliggende, og hvad det end kaldes uden undtagelse, både det vi har fået af Færkes hustru og af hans to sønner, hr. Peder Færke og hr. Esge Færke, med alle breve og rettigheder til evig besiddelse. Vi erkender, at hverken vi eller vore arvinger har nogen ret til eller krav på alt dette foranskrevne eller noget deraf, og at vi ikke på noget tidspunkt vil kunne få det, eftersom vi for alt dette foranskrevne gods og denne rettighed er blevet helt fyldestgjort og har fået fuld betaling, så at vi er fuldt ud og vel tilfredse. Skulle der fremdeles findes nogle breve, der lyder på, eller noget der angår noget af dette foranskrevne gods, så skal de komme vor fornævnte nådige herre og frue samt deres arvinger og efterkommere til gavn og gode i alle henseender og ingenlunde til hindring eller skade på nogen måde. Vi forpligter os og vore arvinger til at fri og hjemle vor fornævnte herre og frue samt deres arvinger og efterkommere alt dette foranskrevne gods og denne rettighed for tiltale fra hvemsomhelst og at opfylde alt til punkt og prikke. Til yderligere bekræftelse på og vidnesbyrd om alle disse foranskrevne punkter, for at alle punkter og artikler hver især skal forblive bestandige, sikre og ubrydelige og overholdes evindeligt og uigenkaldeligt i alle henseender, som står skrevet ovenfor, har vi fornævnte Peder Mortensen og Jens Nielsen med vor vilje og vort vidende hængt vore segl under dette brev, og fornævnte Peder Mortensens søn, Dines Pedersen, har ligeledes hængt sit segl under dette brev. Og til vidnesbyrd har de hæderlige fædre i Gud og de velbyrdige mænd, biskop Bo af Århus, biskop Peder af Vendsyssel, biskop Lave af Viborg, hr. Folmer Jakobsen, hr. Niels Iversen, hr. Peder Nielsen af Ågård, hr. Mogens Munk, hr. Johan Skarpenberg, hr. Jens Nielsen af
Aunsbjerg og hr. Jakob Lavesen, riddere, Niels Strangesen, Jens Svendsen Brims, Jakob Kirt og Kristian Nielsen, væbnere, ladet deres segl blive hængt under dette brev. Givet i Ålborg i det Herrens år 1406 mandagen inden Kristi himmelfart. | Familie: Peder Mortensen / Inge Jensdatter Ferke (F200)
|
| 6 |
1561 Student, Ribe Katedralskole - 1569 Skolemester i Ribe
1580 Lektor Teologi i Ribe - 1580 Sognepræst V. Vedsted
1581 Kannikedømme Ribe Domskapitel - 1588-95 Sognepræst i Ribe Domkirke
I Ribe Domkirkes sydlige korsfløjfindes en indmuret gravsten over Biskop
Hegelund og hans 3 hustruer.
Han gik i Ribe domskole og blev allerede 1558 (16 år gammel) hører i denne
skole. 1561 blev han immatrikuleret ved Københavns Universitet sammen med
Anders Sørensen Vedel, der var hans jævnaldrende og nære ven. 1564-69 stude-
rede han i Leipzig og Wittenberg, hvor han 24. august 1568 tog magistergraden.
Han blev 1569 Rektor for Ribe Katedralskole. I sin 11 årige rektortid forfat-
tede han adskillige skrifter, af hvilke navnlig skolekomedierne, der for ham
var et vigtigt pedagogisk middel, er kendt, i særdeleshed hans bearbejdelse og
fordanskning af Augsburg-rektoren Sixtus Birchs Susanna-spil.
Han blev 12. maj 1580 - i skarp konkurrence med Anders Sørensen Vedel -
udnævnt tilo lektor i teologi i Ribe. Til dette embede var knyttet sogne-
præstekaldet i V.Vedsted.
8. marts 1588 blev Peder Hegelund udnævnt til sognepræst ved Ribe Domkirke
(Vor Frue sogn), og 30 marts 1595 blev han efter en meget besværlig valg-
proces, hvorunder Anders Sørensen Vedel bled vraget, valgt til Biskop over
Ribe stift.
Gennem det meste af sit liv nedskrev han næsten dagligt notater i dine
almanakker, og han har dermed været den flittigste af de ripensere, hvis per-
sonlige optegnelser kendes. 1976 har Historisk Samfund for Ribe Amt udgivet
"Peder Hegelunds almanakoptegnelser" efter Bue Kaaes manuskript. Disse
almanakker er en hovedkilde til Ribes historie, idet ikke blot private, men
også offentlige begivenheder både i Ribe og i det øvrige land er noteret ned.
Peder Hegelund nærede stor forkærlighed for Philip Melanchton, der var
foregangsmand i trosretningen "Philipismen". Denne blev efter Chr.IV's tron-
bestigelse voldsomt angrebet af Peder Hegelunds tidligere højt elskede elev
Hans Poulsen Reesen, hvilket menes at have været medvirkende til Hegelunds
død. | Hegelund, Peder Jensen (I506)
|
| 7 |
1608 -1662 ridefoged på Birkelse.
Boede i Hovgaard i Aaby Sogn sammen med sin ugifte bror Ove Pedersen, som også
deltog i administrationen af Birkelse. Jesper var også værge for Aaby Kirke,
hvilket kan ses af dens regnskabsbog. Da han første kone Anna blev begravet,
blev Aaby Kirke betænkt med 2 vokslys. Han flyttede måske en tid til Viborg,
hvor han havde arvet St. Mogensgade 32 efter sin anden kones forældre, men
1682 bliver hun benævnt "af Haugaard" da hun står fadder i Hune Kirke for sit
barnebarn. 1680 ses Jesper Pedersen, kaldet Hofgaard, i Kjær Herreds tingborg
(C.Klitgaard: Optegnelser om Slægten Haugaard fra Aaby i Pers. 1937,
p.220-227). | Haugaard, Jesper Pedersen (I531)
|
| 8 |
1625 tog han borgerskab i Århus. Althalt indvandrede til Århus, hvor han tog borgerskab i 1626 og ægtede lybækkeren Hans Kettels datter.
1634 blev Arent og Alheid viet
1813 opsattes et et marmor-epitafium i koret i Lyngby kirke til minde om alle de medlemmer af slægten Althalt der var nedsatte i denne begravelse
Begge ligger i en muret begravelse inde i Århus Frue Kirke. Sønnen Johan købte i 1672 gravstedet og flyttede iflg. gravskriften sine sal. forældre hertil. | Althalt, Arent (I924)
|
| 9 |
1758 i Jannerup kirkebog der er anex sogn til Hundborg sogns kirkebog...Den 1.p. Epiph: blev Peder Jensen Udemark og Margrete Christensdatters søn døbt i Jannerup kirke og kaldet Christen. Fadder: Jens Hansen, Jacob Hansen, Jens Christensen Morberg, Christen Wechilds hustru som bar barnet, Anna bitte Chrens dat
ter, Karen Udemark. | Westergaard, Christen Pedersen Hundborg (I932)
|
| 10 |
1797.12.28. Bøstrup. Underskrevne efter vores salig fader Mogens Jensen som døde i Bøstrup aldeles ingen
arv forlanger naar ? ringe efterladenskaber maae efter sønnen Jens Mogensens tilbud anføres
som tilstrækkelig til hans begravelse. Som formynder for den umyndige datter Anne? Malene
Mogensdatter Hans Loigaard, Clemen Povelsen | Mogensdatter, Inger (I658)
|
| 11 |
21 Mads Værn og hustru Sidsel Sørensdatter i Århus. 18.10.1671, fol.117.
B: Søren, Anders, Rasmus, Anne, Morten. FM: Bartholomæus Jacob Stur, Peder Elkær, Esben Pedersen. Desuden nævnes afdøde mands søskende Jens Rasmussen Værn i Grenå, Rasmus Rasmussen Værn, student i Århus. | Familie: Mads Wærn / Sidsel Sørensdatter (F362)
|
| 12 |
3 sønner og 1 datter. Alle døde små undtagen Mads.
Datteren formentlig ved moderens død. Der er ligsten over hende i Skæve Kirke: "Her hviler Sal.
Kirsten Madsdatter Wolf. Fød udi Nørholm 1668 af christne Forældre, S.Mads
Sørensen W oc ....datter Kierulf, gift 1685 med Over Jespersen Haugaard,
Forpagter ....bvad. Var Moder til 3 Sønner oc 1 Dater med ....ken .... hun
døde d.30 ... 1697 salig forløst fra denne Verdens Møye oc Uroe ..... en
ærefuld Opstandelse".
Hendes mormor hed Maren Kjærulf, derfor navnet. (Pers. 1937) | Wolf, Kirsten Madsdatter (I369)
|
| 13 |
41 år gammel i1861 | Pedersen, Mette Kirstine (I136)
|
| 14 |
686 Sidsel Rasmusdatter i Århus. 15.1.1714, fol.185.
E: Thøger Kjærsgaard. Bevilling til uskiftet bo for ham og hans umyndige barn. | Familie: Thøger Clemmensen Kiersgaard / Sidsel Rasmusdatter Wærn (F349)
|
| 15 |
af Bidstrup (Hovlbjerg herred) og Od, nævnes 1345, indførte 1347 med flere Jens Brandsen i gods i Vinkel sogn, solgte 1363 Od Hovedgård til hr. Christiern Vendelbo. | Familie: Peder Jensen Galskyt, af Bidstrup / (F536)
|
| 16 |
Af Bidstrup i Hvolbjerg Herred og OD, han nævnes 1345 og indførte med flere Jens Brandsen i Gods i vinkel sogn, han solgte OD Hovedgård 1363, til: Chrstiern Vendelbo . Hans hustru er os ikke bekendt. | Familie: Peter Jensen Galskyt / (F318)
|
| 17 |
Af Boddum. Nævnes 1344. | Benderup, Anders Jensen (I1272)
|
| 18 |
Af Linderumgaard | Tårnskytte, Eline (I1434)
|
| 19 |
af Møn
Rigets mægtigste mand, Kendt 1215
Deltog i slaget ved Lena 1208
Stiftede Roskildes Osted Præbende 1246 | Sunesen, Jacob (I1157)
|
| 20 |
Af OD i Middelsom, Herred, han var 1325 og 1333 medudsteder af et Vidne af Viborg Landsting. Han levede 21 Februar 1344, men var død 3 April 1345, da hans Enke og Sønner udlagde Jens Brantsen Arvepart i OD mm.. han var gift med INGERD. | Galskyt, Jens Nielsen (I816)
|
| 21 |
af Pedersborg
Arvede meget godsCecilie og Peders datter Ingerd var 1. gang gift med Ulf af Ribe (Ulf Ripensis), som bekendt en af kong Svends stormænd og henrettet efter slaget på Grathe Hede 1157. Fra dette ægteskab en stor efterslægt i Sverige (Ulvåsa-ætten?) bl.a. den
hellige Birgitta af Vadstena. Ingerd var 2. gang gift med Vogn, en jysk stormand og de blev forældre til 3 biskopper af Århus og deres datter Margrethe Vognsdatter gift med Gunner Vognsøn. | Pedersdatter, Ingjerd (I408)
|
| 22 |
Af Stenshede
"Palle Nielsen Rævdal"
Fødselsdag: circa 1315
Død Døde 1380
Nærmeste familie:
Husbond til Eline Taarnskytte
Far til Niels Pallesen Vognsen, af Stenshede
Beskæftigelse Ejede Hovedgården Tvenden | Vognsen, Palle Nielsen (I1433)
|
| 23 |
Af stenshede til Lengsholm og Ellinggård
Februar 1508 Mageskifte Aalborg Helligaandshus, og væbner Vogn Mortensen, der fik en gaard i Gærum mod en gaard i Hyllested, Suldrup. Vogn Mortensen var af slægten Vognsen af Stenshede, søn af Morten Nielsen og Mette Eriksdatter Rotfeld og
var gift med Kirsten Lauridsdatter Viffert, datter af Laurids Viffertsen (Viffert) til Rebstrup og Gyde Lauridsdatter Krag.
http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Hornumense%20del%201.pdf
Mette Vognsen var gift første gang med Bagge Pallesen Griis, som døde 1534 i forsøget på at slå Skipper Klement ihjel.
Mette Vognsen blev gift igen med Jens Thomesen Dan, og de boede på Hjermeslevgaard.
Mette Vognsen havde børn med både Bagge Griis og Jens Dan, men døde barnløs over 80 aar gammel og solgte Hjermitslevgaard til rigsraad Enevold Kruse.
Fra Wikipedia og Hjermitslevsgaards historie.
Hjermeslevgaard tilhørte 1444 Morten Nielsen (Vognsen), der havde arvet den efter sine Forældre, derefter 1481 hans Søn Joh. Mortensen (der dog havde en Medejer i Thomes Tordsen, som 1492 indværgede H. med Lovhævd), Morten Johansen 1515 og hans Datter Mette Mortensdatter, g. 1. Gang med Bagge Griis, bekendt for sit Mordforsøg paa Skipper Klement, som havde afbrændt H., hvilket Forsøg kostede Bagge Griis selv Livet, 2. Gang med Jens Thomesen (Dan). Hendes Søn Morten Bagge til H. døde ugift 1546, men Fru Mette levede endnu mange Aar efter paa H., som hun 1588 skænkede til den senere Rigsraad Enevold Kruse og Fru Else Marsvin. Deres Søn Jørgen Kruse arvede H., men forarmedes under Krigen, hvorfor hans Kreditorer kort før hans Død 1666 gjorde Indførsel i H. 1668 magelagde Kronen Gaarden (76 Td. Hrtk.) til Proviantkommissær Nicolaus Bennich, hvis Enke Elsebe Margr. Moth 1679 solgte den til Torben Nielsen, Forvalter paa Elkjær, der straks efter afhændede den til Jørgen Arenfeldt. Han solgte den (96 Td. Hrtk.) 1681 til Otte Skeel til Birkelse, hvorefter den indlemmedes i Stamhuset (1794 havde H. Hovedgaardstakst 92 Td., Bøndergods 335 og Tiender 143 Td.). - Borggaarden bestod 1662 af 4 Huse, to i 2 Stokv. af Bindingsværk, de andre i eet Stokv., hvoraf det ene af Grundmur; den havde Taarn med Spir og var omgiven af Grave. (Om Gaarden dengang og om, hvad den havde lidt i Svenskekrigen, se Saml. til j. Hist. IX S. 33, 143 og 2
83 flg.). Hovedbygningen, i eet Stokv., er opf. 1883 og udgør den østl. Fløj af Gaardens 4 Længer (den vestl. har 2 Stokv.).
http://runeberg.org/trap/3-4/0164.html | Vognsen, Morten Nielsen (I1427)
|
| 24 |
Af Tvede | Jepsdatter, Ingjerd (I1432)
|
| 25 |
af Tystofte | Jensen, Oluf (I1148)
|
| 26 |
Allinggård
Skiftevæsen 1714-1803
G 236-15
518 Allinggård 19.4.1735.Afkald fra Rasmus Olufsen i Borum for arv til hustru Sidsel Tyrresdatter, født i Ans Kro, for arv efter far Tyrre Jensen sst, skifte 21.8.1732. Medunderskrevet af hustrus stedfar Rasmus Almtoft i Ans Kro og bror Peder Olufsen, forpagter af
Lyngbygård.
519 Ans Kro 22.2.1736.Afkald fra Rasmus Almtoft i Ans Kro for arv til 4 stedsønner Peder Tyrresen Bøggild i Århus, født i Ans Kro, Jens Tyrresen den ældre, Jens Tyrresen den yngre og Daniel Tyrresen for arv efter far Tyrre Jensen. Frihedspas til de 4 stedsønner.
520 Viborg 14.4.1736.
Afkald fra Peder Tyrresen Bøggild i Århus, født i Ans Kro, for arv efter far Tyrre Jensen. Medunderskrevet af stedfar Rasmus Almtoft i Ans Kro.
521 Ans Kro 18.4.1738.
Afkald fra Peder Tyrresen Bøggild i Århus, født i Ans Kro, for arv efter mor Margrethe Jensdatter til stedfar Rasmus Almtoft i Ans Kro.
522 Ans Kro 18.4.1738.
Afkald fra Rasmus Ottesen i Borum for arv til hustru Sidsel Tyrresdatter for arv efter mor Margrethe Jensdatter til svigerfar Rasmus Almtoft i Ans Kro.
523 Allinggård 3.4.1743.
Afkald fra Peder Tyrresen Bøggild i Århus for arv til bror for arv efter far Tyrre Jensen Bøggild i Ans Kro og mor Margrethe Jensdatter.
524 Allinggård 3.4.1743.
Afkald fra Peder Bøggild for et års rente til, til Maren Tyrresdatter, til Kirsten Tyrresdatter. | Familie: Peder Thyrresen Bøggild / Ane Marie Thøgersdatter Kiersgaard (F83)
|
| 27 |
Anders Andersen Kjærulf " næffnes 1520 och siden wdi Schipper Clements Oprør 1533, huorved hans Gods forbrnt wden huis hand kiøbte Igien, som dog en Herlighed bleff paasadt til Cronen", siger Peder Dyrskjøt. Han boede i Fogedgaarden i Ø. H alne i Vadum Sogn og var 1540 Foged i Kjær Herred, saa han er antagelig bleven Herredsfoged efter den foran nævnte Bertel Jensen i Brorholt. Ligeledes nævnes han som Henrredsfoged 1545, 1552, 1560, 1562 og 1572. - 30/11 1560 mageskiftede han med Kronen, saaledes at han fik 1 Bol i Ø. Halne og 1 Bol i Bjørum (Vadum Sogn) og derfor afstod 1 Gaard i Ø. Hassing By og Sogn. For Forskellen i Landgilde skulde han og Arvinger aarlig svare 2 Pd. Smør og 19 ½ Skilling dansk til Kronen.
Hans Vokssegl under Mageskiftebrevet bærer i Omskrift .....ANDERS KIERV..... samt Bomærket.
Et andet Segl fra 9. Juni 1545 viser en ulæselig Omskrift og Bomærket, altsaa er der ikke Tale om, at han fører nogen gaaende Ulv i sit Vaaben. Hans Navn findes desuden paa et af ham som Herredsfoged udstedt Synsvidne om Skel m ellem Horsens og Hassing Marker 1546, hvilket Dokument ikke har Segl. De sidste Gange, jeg har truffet ham som Foged, er 1572, da hans Bomærke vist er det samme, som det han brugte 1560, samt 1577, da han udstedte Tingsvidne om Skellet mel lem Horsens
og Ørum Sogne.
1562 staar han i Jordebogen over Aalborghus Læn for 1 Gaard i Ø. Halne, hvilken han havde kvit og frit, saa længe han var Herredsfoged, medens Afgiften af den ellers var 10 Skilling Leding, 1 Tønde Smør og 12 Hestes Gæsteri, endvidere staar han for Gaarden Holtet i Ajstrup Sogn og 1 Gaard til i samme Sogn, hvilke Steder han vistnok ejede, og endelig staar han under Langtved som Bruger af Holte Eng (Ajstrup Sogn), af hvilken han aarlig svarede 8 Pund (16 Tønder) Byg. I P ræsteindberetning af 1568 nævnes han blandt Vadum Sogns fire frie Bønder, og det berettes, at han og Peder Kjærulf (Broderen) begge boede paa en Gaards Eje i Ø. Halne, men desuden anføres Anders som Ejer af I Bol og 5 Huse frit Bondegods de r i Sognet og 1 Gaard og 2 Huse i Ajstrup Sogn, hvilke sidste 3 Steders beboere nævnes som hans "Tjenere", d. v. s. Fæstere. 1570 3/3 fik han af Kongen Livsbrev paa 1 Bol i Vadum Sogn tilhørende Kronen samt paa en Eng i Holte Kjær mod en aarlig Afgift af 2 Tdr. Byg, 2 Pund Smør, 1 Lam og 3 Hestes Gæsteri af Bolet og 8 Pund (16 Tønder) Byg af Engen, hvilken Afgift skulde ydes paa Aalborg Slot. Han skulde derhos være Kongen huld og tro og Lænsmanden høng og lydig. Et Pa r Aar i For
vejen (1567 10/12) fik han af Lænsmanden paa Alborghus Otte Brahe udvirket, at hans Søn Bertel fik Livsbrev paa Ø. Aslund i Ø. Hassing Sogn.
Det er ikke lykkedes mig at finde, hvornaar Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter "aff "Westerbech i Himersysel", med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland laa; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstsd Sogn, paa hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan ogsaa gætte paa Vest erris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt Hørby, og som paa en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged paa Aalborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnaaede at faa d e føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke paa Vesbæk eller Vestbæk.i Romlund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog saa nær ved Grænsen, at en saadan Fejltagelse vilde være fors taaelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadfæstelsesbrev paa Livstid paa Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af S pørgsma
alet om Marin Bertelsdatters Herkomst. - Hvem Anders Kjærulfs 2den Hustru var, siger Dyrskjøt ikke. | Kjærulf, Anders Andersen (I447)
|
| 28 |
Anne Bertelsdatter Hørby var af den adelige Slægt fra Vesterris i Rinds Herred; hun nævnes i Livsbrevet 1560 og døde 1594, og hun var Datter af Bertel Andersen til Vesterris, hvis Søn Laurids Bertelsen til Vesterris var Slotsfoged på Aalborghus ca. 1566-1570.
Der er opsat en gravsten i koret i Øster Hornum kirke med flg. tekst:
Under denne steen lægger begravet velbyrdig og gudfrygtige quinde Anne Berttelsdatter som bode i Westergaardt og døde palme mandag aar anno domini 1588 og hendes hosbonde Niels Povillsen som døde aar anno | Hørby, Anne Bertelsdatter (I375)
|
| 29 |
Antagelig er det hans tjener der 1616/17 betaler 15 rdl fordi han har beligget Karen Knudsdatter. Efter børnebørnenes navne at dømme, har den første kone heddet maren. Hans børn er spredt vidt omkring, og flere er borgere i Århus. Det tyder på, at han har været af stand antagelig selvejer. han kan også være den Las jensen der 1637 er foged på Østergaard og Moesgaard ved Århus. De indehaves af Johan Brockenhuus (Østergaard) og jfr Helvig Ulfeld (Moesgaard). Fogeden er på Århus
Byting med en arvesag 12 jan og 16 feb 1637. | Jensen, Las (I1305)
|
| 30 |
Århus Købstad, Skifteuddrag, Protokol 7, 1712-1716, B 56 - 420
721 Sidsel Rasmusdatter Værn i Århus. 10.9.1714, fol.387.
E: Thøger Clemensen Kjærsgaard. B: Clemen 2. FM: morfar Rasmus Madsen Værn, rådmand og købmand i Århus, farbrors datters mand Knud Eriksen Knub, købmand i Århus, mosters mand Rasmus Pedersen Hasle, købmand i Århus.,
686 Sidsel Rasmusdatter i Århus. 15.1.1714, fol.185.
E: Thøger Kjærsgaard. Bevilling til uskiftet bo for ham og hans umyndige barn. | Familie: Thøger Clemmensen Kiersgaard / Maren Olufsdatter (F348)
|
| 31 |
Bagersvend, fiskehandler, Chauffør | Pedersen, Aksel Marinus Frøslev (I1191)
|
| 32 |
Bar sin nevø Jens Jacobsen til dåben i Resen kirke den 26. december 1790. Ifølge kirkebogen, skal hun være bosat i Lånum. Hun får Jens som plejebarn fra Jacob Christensen og Dorthe Knudsdatter! | Knudsdatter, Maren (I878)
|
| 33 |
Båret af Dorethe Lopdrup. faddere; Søren Jensen i Tind, Jens Stensen Hagenstrup Mølle Jens Jensen Gjerning, Maren Pedersdatter Hvorslevgård, og Karen Lassdatter | Sørensen, Joen (I61)
|
| 34 |
Begge ligger i en muret begravelse inde i Århus Frue Kirke. Sønnen Johan købte i 1672 gravstedet og flyttede iflg. gravskriften sine sal. forældre hertil. | Kettel, Alhed Hansdatter (I925)
|
| 35 |
Begravet i Aarhus Domkirke. SLÆGTEN UDSEN(UDSON) Denner Adelige Nordjyske slægt Udsen førte i sit Våbenskjold en med tre Guldbånd belagt blå Klokke i Sølv , På Hjælmen fem Guldbjælder belagt hvid Tranehals ,i 1308 nævnes en LAURITS EBBESEN af Sønderby. der i følge en gammel Notits lå begraven i Aarhus Domkirke :"Hr Hendrich Ebbesen, hans Våben er de UDSØNNER, EBBE JUEL og EBBE NIELFZEN: deres Våben er de Udsønners. ESKILD JENSEN (ESCHILLUS JØNSFZ) medforseglede 1329, med Udsøn Våbenet, et på Hovlbjerg Herreds Ting udstedt Skøde, Skødede 1328 på Viborg Landsting Gården Holm i Hovlbjerg Herred, Vellev sogn, han var død 1333, da Elans datter (Domicella) Margrethe nævnes. UD EBBESEN, vel søn af Ebbe Nielsen, fik 1329 af PEDER GJØDESEN BILD, tilskødet Debelshede, nu Christiansminde, i Randers; Nørre Amt Enslev sogn i hvilken Hr, SVEND UDSEN ejede Gods, han bekræfte 1345 (UGOTUS EBBISØN) et af CHRISTINE NIELSDATTER RAN I Hr. RANI JONSENS enke, udstedt Pantebrev og 1368 (VGHOT EBBYFZ) sammen med JENS LAVESSEN UDSØN en af PEDER ALBERTSEN EBERSTEIN til PEDER EBBESEN udstedt Forskrivning. En fælles stamfader for de forskellige grene af Slægten kan ikke påvises, hvorfor de opføres Gruppevis, HENRIK EBBESENS efterslægt kan følges gennem 5 led. Slægtens Hjemstavn må søges i Hovlbjerg Herred hvor den tidligst var bofæstet og foruden HOLM også havde TYLSTRUP, der igennem 200 år, var i dens besiddelse. I Galten Herred ejede den KOLL
EPUP i Hadbjerg sogn 1378 -1442, og i Nørre Dyrs Herred SOSTRUP nu BENZON. 1388 og RIMSØ 1430-1494. | Ebbesen, Henrik (I578)
|
| 36 |
Benderup Linien paa Korterup. Jep Jensen til Tustrup (Hellum H.), tilskødede 1422 Hr. Niels Eriksen (Banner) to Gaarde i Gravlev og er mulig identisk med den Jep Jonsen, der 1413 fik Gods i Høfde- lund af sin Frænde Hr. Peder Mogensen. Søn:
Poul Jepsen, kaldes i en Optegnelse af Axel Urne om Viffert Seefelds Aner "Tord Jepsen til Hvidsteen". | Jepsen, Poul (I979)
|
| 37 |
Benderup Linien paa Korterup. Jep Jensen til Tustrup (Hellum H.), tilskødede 1422 Hr. Niels Eriksen (Banner) to Gaarde i Gravlev og er mulig identisk med den Jep Jonsen, der 1413 fik Gods i Høfdelund af sin Frænde Hr. Peder Mogensen. Søn: P
oul Jepsen, kaldes i en Optegnelse af Axel Urne om Viffert Seefelds Aner "Tord Jepsen til Hvidsteen". Sønner: | Jensen, Jep (I980)
|
| 38 |
BERTEL ANDERSEN HØRBY Som levede i Vesterriis i Rinds Herred, han stævnedes 1535 for et Overfald han havde begået overfor PER GIED i Sønderlund, han tilskødede sammen med sin hustrus Brødre og Svoger 1550 til PEDER EBBESEN GALT et af deres Frænde Provst OLUF PEDERSEN UDSØN i Aarhus stiftet Vikarie, Han afkøbte 1559 de ufri Arvinger efter Husfru INGE BENDERUP i Suldrup deres Arvepart i en gård i Dyrby m.m. som han igen solgte 1562 til OTTE BRAHE.: Han levede 1574. Bertel Hørby i Vesterris Danmarks Adels Aarbog nævner Bertel Hørby og sønnen Laurids Bertelsen Hørby »i Vesterris« i Testrup sogn, Rinds herred. Mine undersøgelser peger på Vesterris i Bislev sogn i Hornum herred. Niels Jensen af Vesterris, væbner, mageskiftede 21.1.1456 med Aalborg Helligåndskloster og fik en gård i Veggerby mod en gård i Taarup i Vokslev sogn.13 1.6.1554 fik abbed Anders i Vitskøl kloster af kongen lov til at beholde fiskeriet i Limfjorden ud for Vesterris.14 1534-36 var Bertel Hørby i Vesterris, for i en sag af 20.6.1553 nævnes, at hans plovmand, Per Andersen, var Skipper Klements mand og under Grevens Fejde har stjålet Jon Madsen (Vifferts) breve fra dennes brevskab i Braulstrup i Sønderup sogn.15 Bertel Hørby blev 1535, onsdag efter laetare (midfaste søndag), stævnet af Peder Ged i Sønderlund, fordi han slog ham på en helligdag og beordredes at møde i Randers.16 1545 befalede kongen Erik Steen i Tostrup, Knud Bildt i Havgaard, Povl Vogensen i Støttrup, Bertel Andersen i Vesterris, Anders Povelsen i Roumlund og Jens Frebjerg til Frebjerg at afgøre en sag mellem Torlof Bildt til Hassinggaard og Niels Mouridsen Benderup til Kvotrup og hans medarvinger om arv efter Torlof Bildts hustrus far og mor.17 Alle nævnte personer har tilknytning til fru Inger. Niels Mouridsen var søn af hendes bror, Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Maren Høeg, datter af Christen Høeg og Abel Thomesdatter Roed, der også havde været gift med Torlof Bildt. Mourids Jepsen var gift med Else Steen, datter af Knud Steen til Skovbygaard. Hendes søster var gift med Anders Poulsen (Byrialsen, Børialsen) i Roumlund. Poul Vognsen i Støttrup var søn af Vogn Poulsen (Benderup), fru Ingers farbror. Knud Bildt skrives 1540 til Havgaard i Aaby sogn og Torlof Bildts fætter, Erik Steen i Tostrup, sikkert søn af Christen Steen til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel, var forlenet med Lønborggaard 1502-11. Han levede 22.8.1537 og nævnes i en udateret dom, der i Danske Domme 1375-1662 er placeret under 1543. Hans søster Maren var gift med Mikkel Eskildsen Høeg. De res søn var nævnte Christen Høeg.18 12.6.1550 besegler Bertel Hørby i Vesterris en dom om fiskeri ud for Lundbæk, som Mikkel Nielsen Tornekrans til Lundbæk har anlagt mod gårdmænd i Nibe og Vokslev.19 Dette peger på, at Bertel Hørby har været foged på Vesterris for Vitskøl kloster. Vitskøl ejedes efter reformationen af kronen, der 13.6.1563 tilskødede Otto Brahe til Knudstrup en gård kaldet Vesterris i Bislev sogn, Hornum herred.20 På dokumentet dateret 12.6.1550 ses Bertel Hørbys segl. Det viser en stående fugl, helt svarende til Bertel Hørbys segl på dokumentet 21.6.1562 (Fig. 6). Våbnet er meget forskelligt fra den stående urfugl, som Danmarks Adel5 Aarbog hævder, er Bertel Hørbys våben. Våbnet minder langt mere om det våben, der bruges af Pros Lauridsen, der også hører til slægten Hørby. Fig. 14. Bertel Hørbys segl 12.6.1550. Fig. 15. Hørbyvåbnet efter Danmarks Adels Fig. 16, Pros Lauridsen (Hørby) efter Dan. Aarbog 1898. ma'*s Adels Aarbog 1898. I en sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebber Kloster og lensmand Ove Lunge på Aalborghus om et bundgarnsstade mellem Valsted og Lundbæk fremlægges to stokkenævn.21 Det ene af Hornum herreds- ting, 1568, at Bertel Hørby i Vesterris m.fl. vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrans) til Lundbæk var med til at tage opstod ulovligt. Det andet af Nibe birketing, 1568, at Niels Nøvling m.fl. i Nibe vidnede, at der i 30-40 år ikke havde stået bundgarn i Sebberlåe, før nu Laurids Bertelsen i Vesterris (Bertel Hørbys søn) for kort tid siden satte garn der. I landstingsdom 17.7.1574 om Ravnkilde præstegård nævnes, at Laurids Bertelsen til Vesterris i 4 år tjente Otte Brahe og Erik Podebusk som slotsfoged på Aalborghus.22 Otte Brahe var lensmand på Aalborghus 1555-67 og Erik Pode busk 1567-74. Ud fra ovenstående kan det være nærliggende at antage, at Bertel Hørby er gået af som foged på Vesterris 1568, og at embedet derefter er overgået til sønnen Laurids Hørby. Da Otte Brahe ejede Vesterris, men var gået af som lensmand på Aalborghus, var det naturligt at få Laurids Hørby som foged. I en sag, som Otte Krumpens hustru, Anne Lykke, 1568 havde mod Hans Lauridsen Skriver på Hald, nævnes et brev udstedt 1565 af blandt andet Laurids Hørby.23 Laurids Hørby skiftede , 1574 med Poul Vognsen (Benderup), der fik udlagt Skovbo.24 Laurids Hørby beseglede 13.7.1580 hyldningen af den senere kong Christian IV. 3. 7 .1580, efter H. Petersen og A Thiset: Danske adelige Sigille7: Kbh. 1897, DXV 4. Laurids Hørby levede 3.4.1582, for i den føromtalte sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus og Ove Lunge fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, fisker under Albert Friis, at bundgarnsstade t lå til Seb- berkloster i Albert Friis' tid, og at der ingen stridigheder havde været derom, før Laurids Bertelsen nu ville tilvende sig det. Laurids Hørby må imidlertid være død før 21.6.1582. Kongen udstedte da forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke.25 30.5.1594 optræder Vesterris flere gange i en rettertingssag.26 Laurids Ebbesen til Tulstrup, Houlbjerg herred, af slægten Udsen, født 1559, død 25.3.1616 som befalingsmand på Skanderborg og Aakjær, stævner slægtninge angående en gård i Sahl. Sagen var dog allerede i gang 14.9.1593, hvor lensmand Ove Lunge på Aalborghus beordredes til at være værge for Laurids Bertelsen Hørbys børn.27 18.10.1593 fik Mads Nielsen Skade til Kærgaard dog besked om at overtage værgemålet.28 Bertel Hørby i Vesterris, gift med Karen Lauridsdatter, solgte pinsedag 1561 hustruens gård i Sahl til hendes bror Ebbe Lauridsen, gift med Kirsten Pedersdatter Kruse. Ebbe og Karens søskende var Kristoffer, Enevold, Jens, Marine og en søster, gift med Frans Iversen til Strandbygaard. De var børn af Laurids Simonsen (Udsen) og Margrethe Galskyt. Ebbe Lauridsen havde sønnen Laurids, sagsøgeren. Mens han var umyndig og havde farbrødrene Kristoffer og Enevold som værger, havde Enevold tilvendt sig gården i Sahl. Enevold døde barnløs, skifte på Haurum 13.10.1574, og arves af sine søskende. Karen var død o. 1561 og hendes arvinger får nu udlagt gården i Sahl. Arvingerne var Anne Ber telsdatter (Hørby) gift med herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergård i Moldbjerg i øster Hornum sogn, Inger Bertelsdatter (Hørby) gift med Hans Lauridsen, 1567 skriver på Hald, 1567 stiftsskriver i Viborg, 1569 boende på Testrupgaard, og Laurids Hørby gift med Anne Madsdatter Skade. Niels Poulsen Kras og Hans Skriver har skødet hustruernes 2 søsterlodder til svogeren Laurids Hørby, der selv havde 2 søsterlodder og nu ejede hele gården. Han er nu død, og enken, Anne Madsdatter Skade, er gift med Peder Munk i Vesterris. Kristoffer Lauridsen var gift med Margrethe Vestenie. Han blev stukket ihjel af hustruens broder, Erik Vestenie 29.7.1580.29 Derfor er det hans døtres ægtefæller, der stævnes i sagen om gården i Sahl. Datteren Margrethe var gift med Niels Jacobsen til Nygaard 30 o~ en datter gift med Torlof Knudsen til Vollsund, tidligere til Haurum i Arhus stift. Laurids Steen, sikkert i slægt med ovennævnte Steener og sikkert gift med en af Niels Jacobsens døtre, berettede på dennes vegne, at Laurids Ebbesen ikke havde tiltalt ham til herreds- eller landsting og mente, at der først her måtte afsiges dom. Jørgen Daa til Gammelbygaard repræsenterede hans og hustruen Marine Lauridsdatters børn. Peder Munk påberåber sig, at hustruens første mand har haft gården i 20 år. Da Laurids Ebbesen fremlægger Bertel Hørbys skøde, og hans . morbror Laurids Kruse på tinge har klaget over skiftet, hvor gården er givet til Enevold Lauridsens arvinger, tildømmes Laurids Ebbesen gården. Peder Munk nævnes 1595 i Vesterris, men skrives 30.4.1602 til Kjærsgaard, Staby sogn, Ulfborg herred. 1611 nævnes Peder Kuri i Vesterris i Aalborghus lens ekstraskat til Mikkelsdag og jul.31 Han ses i Nibe ved ekstraskatten Skt. Mortensdag 1610. Han nævnes igen i Vesterris i ekstraskatterne 1612 og 1613. Niels Munk til Serridslevgaard, Laurids og Enevold Munk, brødre, skødede 13.4.1615 Iver juel til Villestrup det gods i Bislev sogn, i Djørup, som de havde arvet efter deres far Peder Munk i Vesterris.32 Peder Munk og Anne Skade er begravet i Bislev kirke, men der findes ikke nogen gravsten.33 Peder Munk blev som foged på Vesterris efterfulgt af en slægtning. Peder Kuri var nemlig gift med Maren Nielsdatter Kras, datter af ovenfor omtalte herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergaard i Moldbjerg, gift med Anne Bertelsdatter (Hørby) .34 Niels Poulsen Kras og Anne Bertelsdatters (Hørby) gravsten er opsat på korvæggen i øster Hornum kirke og i hendes våben ses en ørn. Våbnet er noget forskelligt fra faderens stående fugl og har mere lighed med Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbos segl. jf. fig.19. Fig. 18. Udsnit af Anne Bertelsdatter Hørby og Niels Poulsen Kras gravsten i Fig. 19. Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbo, øster Hornum kirke. Foto forfatteren. ter Danske adelige Sigil/er, DXV 2. Peder Kuri i Vesterris stævnede 4.9.1616 to mænd i Mariager angående et forskud, de havde fået for at sejle to skuder kalk til Helsingborg.35 18.1.1617 sagsøgte han Peder Jensen og Anne Mortensdatter, salig Christen Jensen i Nibe for gæld.36 8.9.1618 var han død, for da skødede Sofie Ulfstand, salig Claus Pode busks til Barsebæk, til Iver juel til Villestrup, en gård i Bislev sogn, kaldes Vesterris, som Maren, afgangne Peder Kuris, nu påboer. Sammen med skødet, som nu beror i Landsarkivet i Viborg, findes et kgl. stadfæstelsesbrev dateret København den 27.7.1624 på gården samt på det udlæg, som Sofie Ulf stand havde gjort datteren jomfru Vibeke Podebusk for dennes lod i Vesterris.37 Hvordan Vesterris er kommet fra Otto Brahe til Podebuskerne vides ikke. Familien Kristensen", alle udgivet af Slægtsarkivet, Viborg med Anton Blaabjerg som genealog. Som påvist i Anton Blaabjergs artikel og de nævnte slægtsbøger har fru Inger gennem sønnen Bertel Hørby, dennes datter Inger gift med Peder Skriver, deres datter, Margrethe Pedersdatter, gift anden gang med Christen Byrialsen og gennem Bertel Hørbys datter, Anne, gift med Niels Poulsen Kras tusindvis af nulevende efterkommere. Bertel Hørbys børn skal ikke her gøres til genstand for yderligere omtale. Fru Ingers forbindelse til Bosted Hvorfor og hvornår fru Inger er kommet til Suldrup, kan man kun gis- ne om, men det var ikke en egn, som var fremmed for hendes første mands familie, der havde tætte forbindelser til Busted kun få kilometer fra Suldrup. I Busted boede fru Kirsten Christiernsdatter (Hørby), datter af Christiern Jensen Hørby og Mette Stigsdatter af slægten Hvide!6 Hun var første gang gift med Niels Wærre, der i vidne af Aalborg by ting 9.8.1445 nævnes som bymand i Aalborg!7 Det er ikke Iykkedes mig at finde, hvornår Anders Kjærulf døde, men derimod ved vi fra Dyrskjøt, at han var 2 Gange gift. Hans første Hustru var Marin Bertelsdatter af »Wester bech i Himmersyssel ? med hvem han skal have haft 1 Søn og 2 Døtre. Jeg har forgæves søgt at udfinde, hvor Vesterbæk i Himmerland lå; der kunde være ment Vester Ørbæk i Løgsted Sogn eller Vester Stræt i Vilstesd Sogn, på hvilke Steder der boede ansete Bondeslægter; man kan også gætte på Vesterris i Testrup Sogn, der tilhørte den adelige Slægt, og som på en Tid, der nok kunde passe (1546), tilhørte Bertel Andersen Hørby, hvis Søn Laurids netop var Slotsfoged på Ålborghus ved den Tid, da Anders Kjærulf opnåede at få de føromtalte Livsbreve for sig og Søn; og endelig kan man tænke på Vesbæk eller Vestbæk i Romiund Sogn, der ganske vist ikke ligger i Himmerland, men i det gamle Omersyssel, dog så nær ved Grænsen, at en sådan Fejltagelse vilde være forståelig. En Bertel Skriver nævnes 1546 som Tingholder i Vorde Birk, og en Troels Bloch i Vestbæk, fik 11. Febr. 1592 Stadsfæstelsesbrev på Livstid på Kirkens halve Korntiende i Vorde Sogn. Nærmere har jeg ikke kunnet komme Løsningen af S
pørgsmålet om Marin Bertelsdatters Herkomst. Hvem Anders Kiærulfs 2den Hustru var, siger Dvrskjøt ikke. | Hørby, Bertel Andersen (I376)
|
| 39 |
Bevilling til vielse i huset uden trolovelse eller lysning 9. oktober 1683. Borgerskab som købmand og skipper i Århus 1686, kæmner 1697, rådmand fra 1710 til sin død i 1724. Han led stor skade ved opbringelsen af skibe i Store Nordiske Krig og indgav til den danske regering i 1714 en regning på den skade, han havde lidt: Skibet »Domkirken«, som var et af Århus' største, blev opbragt på en rejse fra Trondhjem i 1710; det tilhørte Oluf Sørensen og 4 andre. Tabet af det alene opgjordes til 8.099 dl., nemlig ladning 5.292 dl., skibet takseret til 2000 dl., fragtgods, rede penge og skibsfolkenes ejendele til 807 dl. Oluf Sørensen ejede adskillige ejendomme og var meget velhavende; han boede på Vestergade, vist først
i svigerfarens tidligere ejendom og senere i nr. 365 (nuværende nr. 8); han døde den 22. december 1724 og et epitafium blev ophængt i Frue Kirke over ham og hans hustru. | Sørensen, Oluf (I902)
|
| 40 |
Biografi - Biography
Viborg Købstads Historie angir under rådmenn:
Chr. Bokkenheuser skrev 1931 i Viborg Folkeblad:
«Christen Hegelund var i Christian den Andens Tid Borger i Viborg. Han havde med sin Hustru, der var Datterdatter af Jess Mattissøn Sochfod, 4 Sønner, Morten, Peder, Jens og Søren».
--------------------------------------------------------------------------------
Viborg Byraad: Viborg Købstads Historie, 1940, Bind III, side 798. Bue Kaae: Peder Hegelunds Almanakoptegnelser 1565-1613, Bind I, Tekst og oversættelse; Bind II, Kommentar og registre. Oberstløjtnant Chr. Bokkenheuser: «Familie - Tvist og
Slagsmaal i Borgmesterslægten Hegelund», Viborg Stifts Folkeblad 18.3.1931.
Borger. Født omkring 1470.
Viborg Købstads Historie angir under rådmenn: "Peder Christensen Hegelund, 1550-1589. afløste Jens Kat; Borgmester med Niels Andersen til 1571, derefter med Gunde Skriver. Nævnes i 1581, 1585. G. m. Karen Pedersdatter, Datter af Borgmester
Peder Jensen Trane".
Chr. Bokkenheuser skrev 1931 i Viborg Folkeblad: "Christen Hegelund var i Christian den Andens Tid Borger i Viborg. Han havde med sin Hustru, der var Datterdatter af Jess Mattissøn Sochfod, 4 Sønner, Morten, Peder, Jens og Søren".
Biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe skriver i sine "Almanakoptegnelser": 10.02.1565: "Jeg skrev til Kristen ?(Mortensen)? Hegelund i Prag. Ifølge løse rygter, der stammer fra usikker hjemmelsmand, er der meddelt noget om, at Frederik II,
konge af Danmark, skulle være død, ligeledes, at Bohus og Elfsborg skal være belejret af svenskerne, og at pesten raser iKøbenhavn. Ligeledes om en farlig ildebrand i det slot, hvor hertug Adolf af Holsten fejrede sit bryllup o.s.v."
Kommentar: "Kristen Mortensen Hegelund var søn af Morten Kristensen Hegelund, borgerog rådmand i Viborg, en broder til Jens Kristensen Hegelund, borgmester iRibe, Peder Hegelunds fader. 06.01.1561 blev Christianus Høgelius,
Danusimmatrikulert ved Universitetet i Wittenberg".
23.03.1565: "Det blev meddelt os om den umådelige skat, som skal udredesaf vore landsmænd, at Ribe-borgerne alene skulle betale 8ooo thaler ikrigsskat og kannikerne 3ooo. Så også at hver tiende bonde er undervåben, og at blomsten af Danmarks ungdom om kort tid skal sendes modsvenskerne. Det blev også meddelt, men med mindre sikre hjemmelsmænd, omen kamp, der havde fundet sted, i hvilken en ikke ublodig sejr vartilfaldet vore; thi af svenskerne var der faldet 18.ooo og
af vore10.ooo. Jeg har skrevet til fader".
Kommentar: "Peder Hegelunds fader var Jens Kristensen Hegelund, søn af Kristen Hegelund, borger i Viborg, og dennes hustru Offens Pedersdatter. Sønner af dem var den allerede omtalte Morten Kristensen Hegelund, rådmand iViborg, Peder Kristensen Hegelund, borgmester i Viborg 1550-89, JensKristensen Hegelund, rådmand i Ribe 1544 og borgmester samme sted 1554-71, gift 1. gang med Anne Pedersdatter, datter af Peder Ibsen og moder til Peder Hegelund; hun døde 06.04.1562,
gift 2. gang med MarineKristensdatter Klyne, datter af Kristen Pedersen, borger i Ålborg, enkeefter Jens Klyne, borger og storkøbmand i Ribe; hun blev 15.09.1566 gift med Jens Kristensen Hegelund".
http://www.baskholm.dk/phpgedview/individual.php?pid=I4382&ged=hegelunds.ged | Familie: Christen Mortensen Hegelund / Offven ( Agnes) Pedersdatter (F377)
|
| 41 |
Biografi - Biography Levde omkring 1570 i Viborg Domsogn (Viborg amt, DK).
Maren og Søren hadde følgende barn (minst):
Ca. 1570: Christen, borgermester i Viborg 1614 - 1622.
Mette, gift med Anders Lauritsen Trane.
Karine, gift I. med Anders Mortensen, II. Hans Brotmand.
Marthen, død som liten.
Viborg Købstads Historie angir undere rådmenn:
Anders Lauritsen Trane, ca. 1620;
Søn af Raadmand i Viborg Laurits Andersen Trane og Maren Jensdatter.
G. m. Mette Sørensdatter Hegelund,
Datter af Raadmand i Viborg Søren Mortensen Hegelund og Maren Christensdatter.
[Kilder:] Chr. Erichsen og Slægten Hvass.»
Biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe skriver i sine «Almanakoptegnelser»:
20.02.1586:
«Anders Mortenssøn oc Karine Seffren Mortenssøns daatters bryllup i Wiborg».
Kommentar:
«Anders Mortensen, borger i Viborg, død 1593, gift med Karine Sørensdatter, datter af Søren Mortensen Hegelund, rådmand i Viborg; hun blev senere gift med Hans Brotmand».
Maren og Søren fikk et barn til, Marthen, som døde spe og ligger begravet i Viborg Domkirke i krypten i søndre sideskibs vegg, barnegravsted nr. 6.
Kilde: Paul Nedergaard: «Dansk præste og sognehistorie Viborg Stift».
Maren døde 25. september, årstallet er ukjent. 1
Bue Kaae: Peder Hegelunds Almanakoptegnelser 1565-1613, Bind I, Tekst og oversættelse; Bind II, Kommentar og registre. Viborg Byraad: Viborg Købstads Historie, 1940, Bind III, side 799, 819, 821. | Christensdatter Bolde, Maren (I1229)
|
| 42 |
Birkefoged i Nørholm Birk. | Wolf, Mads Sørensen (I370)
|
| 43 |
Birkefoged,selvejergmd. | Familie: Poul Nielsen Kraas / Maren Bertelsdatter Kjærulf (F102)
|
| 44 |
Biskop i Roskilde 1225
Kongens kansler
Drog i eksil 1245 | Stigsen, Niels (I1265)
|
| 45 |
Bliver adopteret af sin moster Maren og hendes mand Diderik Henriksen Blicker. | Hansdatter Skriver, Mette (I1230)
|
| 46 |
Boede 1637 på Mindet i Århus. Tog først borgerskab d. 17. juni 1675, da han, som født i Århus, havde regnet sig som borger indtil da. | Olufsen, Søren (I904)
|
| 47 |
Boede i Torpet i Vadum sogn og står i Jordebogen 1617-1618 (Bertel Kjærulf ) som bruger af 4 Bol og 1 Gadehus, men ellers vides der intet om ham udover at han ifølge Peder Dyrskjøt var gift med en datter af Peder Skriver i Ferslev i Fleskum
Herred. | Kjærulf, Bertel Pedersen (I555)
|
| 48 |
Bor i Amerika! | Gjerulff, Albert Stabell (I225)
|
| 49 |
Borgerskab i Århus 16. Juli 1663; kæmner 1679; nævnes af kommissionen 1682 som vederhæftig og dygtig eventuelt til øvrighedsbestilling; købte Lyngbygaard i Framlev Herred 1686, derforblev i slægtens eje til 1826, og her døde han 1728 ifølge
ligstenen i Frue Kirke, men ifølge anden opgivelse skal han være død 10. januar 1725. Han boede på Vestergade nr. 329 (nuværende nr. 27 og Møllesti 4); men 1693 skødede han denne ejendom til svigersønnen Oluf Sørensen. | ALTHALT, Johan Arentsen (I916)
|
| 50 |
Borgerskab i Århus 16. Juli 1663; kæmner 1679; nævnes af kommissionen 1682 som vederhæftig og dygtig eventuelt til øvrighedsbestilling; købte Lyngbygaard i Framlev Herred 1686, derforblev i slægtens eje til 1826, og her døde han 1728 ifølge
ligstenen i Frue Kirke, men ifølge anden opgivelse skal han være død 10. januar 1725. Han boede på Vestergade nr. 329 (nuværende nr. 27 og Møllesti 4); men 1693 skødede han denne ejendom til svigersønnen Oluf Sørensen. | Familie: Johan Arentsen ALTHALT / Maren Hansdatter Kryssing (F356)
|
|
|
