Match 201 til 250 fra 390
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 201 |
I 1436 nærværende på Hindsted Herreds ting, men betegnes ikke som væbner.Slægten Hørby hører til den laveste jyske adel og menes at have taget sit navn efter byen Hørby i Hindsted herred, Aalborg Amt. Slægtens våben er ifølge de Klevenfelske samlinger en sort angrebslysten urhane i et sølvfelt, og på hjelmen en
urhane som på skjoldet. Våbenet har haft forskelligt udseende gennem årene, og et minder meget om slægtens stammoders våben, Skovgaardslægtens falk. | Jensen Hørby, Christian (I1067)
|
| 202 |
I 1461 nærværende på Hindsted Herreds Ting, han kendte sig 1467 at have Gods i Hørby i leje af Viborg Bisp. Han levede 23. september 1473, men var død 12. marts 1481. | Hørby, Bertel Christensen (I450)
|
| 203 |
I andre halvdel av 1500-tallet møter vi en søskenflokk på Vestlandet, - der alle enten bor en periode eller ender sine dager i Stavanger. I den eldste generasjonen vet vi med rimelig sikkerhet at Peder Trane hadde en halvbror som het Christ
en C. Trane og en søster som het Else. Vi vet ikke sikkert hvor søskenflokken kom fra, men det er rimelig å tro at de kom fra Danmark. Personer som bruker navnet Trane møter vi flere steder i Danmark, - første gang 1.7.1377 (Wegener C F: Aarsberetninger fra Det kongelige geheimearchiv, indeholdende bidrag til dansk historie af utrykte kilder, andet bind, Kjøbenhavn, 1856-1860 side 21-22) da vi hører om adelsmannen Ivar Trane. Axel Kielland foreslo som en hypotese at Trane-familien kunne komme fra Viborg. Kristen Trane i Stavanger hadde "CC" i sitt segl, slik at det ikke er urimelig å gjette på at faren også
het Kristen. 4.4.1542 (Kjøbenhavns Diplomatarium, bind 6, side 35) bodde en Christen Trane i en av universitetets gårder i Vandmøllestrædet i Kjøbenhavn. Det kan ha vært faren.
Denne framstillingen tar for seg de jeg kjenner som brukte navnet Trane i Viborgområdet før ca år 1600. Vi vet ikke om det var noen tilknytning til Trane-familiene i Norge.
Peder Jensen Trane (Norsk)
14.4.1509 (Repertorium Diplomaticum Degni Danci Mædiævalis, bind 2 VI, side 369) var Peder Tranæ borger i Viborg.Peder Jensen Trane (sammen med og nevnt foran Jens Pors) var rådmann i Viborg i 1514 (Rostrup Randi: Om løgn og forfalskning i slektslitteraturen, med eksempler fra eldre og nyere litteratur om den norske Traneslektens eldste ledd, Genealog
en, nummer 2, 2002- med referanse til Diplomatarium Vibergense, side 358). Det er rimeligvis den samme Peder Trane som var borgermester i Viborg. 15.4.1521 på Damsgaard på Mors (Allen C F: Breve og Aktstykker til Oplysning af Christiern den Andens og Fredrik den Førstes Historie, Kjøbenhavn, 1854, side 4) var Peder Trane borgermester i Viborg. Det er den eldste kilden vi har om Peder Trane som borgermester. Allen skriver at det er fire påtrykte segl under dokumentet. Det er nok en stor sjanse for å finne Peder Tranes segl her, for den som har anledning til å lete det fram. Kilden er opplyst å være 'Münch. Saml. Nr. 59.
Kbhvn.' I 1523-1529 var Mikkel Brummesen eller Gunniksen borgermester i Viborg. Viborg hadde da 'uden Tvivl' to borgermestere om gangen.I H Knudsen: "Bidrag til den danske reformastionshistorie",' i Annaler for Nordisk oldkyndighed og historie, Kjøbenhavn, 1847, side 96 finner en Peder Trane omtalt i en latinsk tekst med blant annet 'in ædes Fratris Petri Tranii Ponconsulis commigravit,…' En fotnote sies det at ' Ponconsulis' skal leses som Consulis eller Proconsulis (dvs rådmann eller borgermester?). Videre er det et i fotnoten sitat fra en ny latinsk tekst fra 'Røn, a. St. Thes & Additam. No. X' om Hans Tau
sen og klosteret i Viborg, samt "Proconsul Petrus Tranius". Hans Tausen var i klosteret Viborg fra høsten 1525 til høsten 1526.På "efteraaret" i 1526 (Knudsen, 1847, side 115 og Jørgensen G: Reformationen i Danmark: den danske kirkes historie 1517-1537, København, 1919, side 83) dro Hans Tausen til en av byens (Viborgs) mest betrodde borger, som var bror til borgermesteren eller rådmannen Peder Trane, "hos hvem han troede at kunne være bedst i Sikkerhed". Navnet til broren er ikke oppgitt, men i en fotnote har Knudsen skrevet at broren kan være Mogens Trane, - se nedenfor. Hans Tausan var en av de fø
rste som preket Luthers lære i Danmark. 23.10.1526 (Jørgensen, 1919, side 83) fikk Hans Tausen kongens vernebrev og trengte ikke lengre å gjemme seg. Hans Tausen var i Viborg i perioden 1525-29.
26.8.1530 i Viborg (Knudsen, 1847, side 133) er Peder Trane omtalt da de Viborgske borgerne gjorde 'opløb' mot biskopen på Kapitelshuset. Hos Erslev Kr og W Mollenrup: Kong Fredrik den førstes danske Registranter, Kjøbenhavn, 1879 er det gjengitt sammendrag av fire kongebrev som omtaler borgermester Peder Trane i Viborg. Dokumentene er ikke daterte, så dateringen er omtrentli
g:
- I september 1530 (Erslev og W Mollenrup, 1879, side 362) er Jens Stinger og Per Trane borgermestre i Viborg. Per Trane er her listet etter Jens Stinger.
- I mai og oktober 1532 (Erslev og Mollenrup, 1879, side 424, 476, og 476-477) var Per/Peder Tranne og Jens Stynger borgermestre i Viborg. Per Trane er her listet foran Jens Stinger.
Brevskriverne i Kjøbenhavn har nok vært usikre på hvem av de to borgermestrene som hadde høyest rang. Dokumentene faller inn i en periode vi allerede vet at Peder Trane var borgermester i Viborg.
Peder Trane hadde datteren Karen | Trane, Peder Jensen (I960)
|
| 204 |
I det gamle Gyldendals Leksikon, udgivet i 1931 - året efter hans død - står der: Jeppe Aakjær voksede op ved landbruget i fattige kår og begyndte sent at læse; blev student i 1895, men fortsatte ikke studierne; efter urolige ungdomsår bosat på gården "Jenle" i Salling fra 1907 til sin død. Hans store, brogede forfatterskab omfatter noveller og romaner (Fjandboere, Vredens børn), dramatiske arbejder (Livet på Hegnsgård), lokalhistoriske skildringer fra Fjends Herred og Salling, men først og fremmest en overdådighed af lyriske digte (Fri Felt, Rugens sange o. fl.). Hans prosa præges ofte af en social og religiøs tendens, hvorimod hans poesi åbenbarer et naturgeni, som stiller ham i række med verdenslitteraturens
største hjemstavnslyrikere. Både på rigsdansk og dialekt har han skabt en digtning af uforgængelig skønhed.
Jeg slænger skalmejen...I 1917 skrev Jeppe Aakjær fra København hjem til Nanna på Jenle: "Gjør mig en tjeneste: på min store bogreol på hylden nærmest døren ligger en umalet skalmeje, vil du ikke lægge den i en cigarkasse og sende den til Hortence Panum (er der to
skal hun ha' den største)."
En skalmeje er et lille, ret simpelt blæseinstrument. I dag er der ikke mange, der kender en skalmeje. Hvis de gør, er det som regel takket være Jeppe Aakjær. I et af versene i sangen Jeg bærer med smil min byrde skriver han:
Jeg slænger skalmejen for munden;
jeg trækker så lang dens lyd,
at kilderne klukker i lunden,
og bukkene bræger af fryd!
Aakjærs skalmeje er nu på Musikhistorisk Museum i København. Ud over den findes der kun godt en halv snes stykker på danske museer, heraf fem på Skive Museum. At der er så mange her, skyldes Peder Gaardsted, Lihme, som var én af de sidste, der fremstillede skalmejer. Han havde lært det som barn, da det var almindelig tidsfordriv for hyrdedrenge at lege med skalmejer, som de selv havde skåret. De bevarede eksemplarer er fra 13 til 37 cm lange. Skalmejen har været kendt ud over
Europa og kan nok betragtes som forløberen for nutidens klarinet.
Jeg er havrenDen 27. august 1916 skrev Jeppe Aakjær til Politikens redaktør: "Kjære Henrik Cavling! Måske vil De kunde finde en plads for dette lille høstdigt. De ved jeg vil nødig ha linjen brudt. Og endnu ét: De plejer jo at give mig 50 kr. for en kro
nik. Er dette digt egentlig mindre værd?"
Cavling fandt både plads og penge. Søndag den 3. september kunne man for første gang læse de kendte linjer:
Jeg er havren. Jeg har bjælder på,
mer end tyve, tror jeg, på hvert strå.
Bonden kalder dem for mine fold.
Gud velsige ham, den bondeknold!
Lejlighedssangen der blev ewergreenI 1920-22 var Søren Poulsen andenkarl på Jenle. Han spillede udmærket violin og var interesseret i at lære nye sange. Han lånte Aakjærs sangbøger med noder fra andre lande og samlede gårdens folk omkring sin violin. Det gik nogenlunde med at lære de svenske tekster, og til de tyske tekster havde man hjælp af en tysk student, der tjente på gården. Men de skotske viser var Jeppe Aakjær ene om at kunne teksten til. For at alle kunne være med, oversatte Aakjær derfor en sang af R
obert Burns. Den skulle snart vise sig at blive alles yndlingssang. Den dag i dag afslutter den mange sammenkomster, og egentlig bør vi sende en venlig tanke til Søren Poulsen, når vi synger:
Skuld gammel venskab rejn forgo
og stryges fræ wor mind?
Skuld gammel venskab rejn forgo
med dem daw så læng, læng sind?
Di skjønne ungdomsdaw. åja,
de daw så svær å find!
Vi'el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind! | Aakjær, Jeppe Jensen (I1054)
|
| 205 |
I kirkebogen for Kongsberg er der skrevet Fridrich Gierulgs moder! | mor, Friderich Christian Gjerulff´s (I818)
|
| 206 |
I kirkebogen står der:
Den 22de Sept. førte Peder Wellou .. og Frederikke Faltinsen paa Østerbron? et barn til Daaben, kaldt Christian. Madm. Kirstine Marie B... Lynges Enke, bar det og Jfr. Marie Kirstine Borup holdt huen. Sr. Henrich Wilde, Værtshuusholder, Gus
tav Schmidt, ...., og Jacob Marcussen, ... ... ...
Tilhører vognmandslægten Wello på Østerbro i København. | Wello, Christian (I185)
|
| 207 |
I stedet for dette par, har C. Klitgaard i " De Kjærulfske Studier " Skrevet en Bertel Bertelsen Kjærulf, som han dog ingen steder havde stødt på, altså en Imaginær
( tænkt) person. gift med Gjertrud Pedersdatter Munch.
Han er her erstattet med ovenstående Bertel Pedersen, som også er omtalt i bogen
" De Kjærulfske Studier " og dokumentationen på at han er den rigtige person på dette sted findes i " Jyske Efterretninger " 5' række V' bind 1941 - 1942 en artikel skrevet af Chr. Værnfelt , på side 148 -149 med følgende oplysninger ,
Kopi fra ovenstående Jyske Efterretninger:Just Pedersen i Ferslev Herredsfoged. Han var Søn af Per Skriver, Kronens Delefoged og Tingskriver i Fleskum Herred. Per ejede Skudshale og en mindreGård i Dall By, men boede i Ferslev på en af Kronens Gårde der, foruden den Gård, han beboe
de, havde han endnu en af Kronens Gårde i Ferslev i Fæste.
Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et åbent Brev, at Per Skriver i Ferslev må være fri for Afgift af den Gård, som hen selv har fæstet, så længe han bruges af Lensmanden på Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver
Per Skriver døde kort før 1600; thi nævnte År sad hans Enke for Gården i Ferslev, der senere overtoges af Sønnen Just Pedersen i Dall.
Af Per Skrivers Børn kendes foruden Just. Datteren Inger, der var gift med Bertel Pedersen Kjærulf i Vadumtorp, og Lars Pedersen i Østerhaldne (?).
Bertel Kjærulf og Inger havde blandt flere Børn Datteren Maren, der blev gift med Birkedommer Povl Kraas i Nørholm, og Sønnen Peder Bertelsen i Vadumtorp. Peders Datter Inger blev o. 1619 gift med Jens Andersen, som overtog hendes hjem.
Forannævnte Jens Andersen lavede i 1639 stor Familieskandale, idet han
" underfundigt havde lokket og beligget " sin Svigerfaders søskendebarn, Ane Larsdatter, datter af Herredsfoged Lars Pedersen i Østerhaldne, uanset at Jens Andersens Hustru endnu levede og var beslægtet med Ane i 2. og 3. Led. | Skriver, Inger Pedersdatter (I556)
|
| 208 |
I ægteskabet var der følgende børn;
Chrestian; født 1734 død 07-02-1735.
Rasmus; født 28-02-1736 død 07-03-1822.
Jens ; født 25-12-1735, fik gården efter forældrene.
Christen; født 20-09-1739, død 16 uger gammel 18-12-1739.
Anna; født 27-11-1740, blev gift med Jens Madsen Hvorslev. Han døde 05-06-1812 74 år gammel. Hun døde 01-05-1794.
Peder; født 16-12-1742 død 29-03-1793, 51 år gammel.
Anna; født 15-10-1744.
Anna; født 15-10-1747.
Søren; født 01-12-1749.
Mikkel; født 06-01-1752.
Inger Marie; født 14-01-1754. | Christensdatter, Karen (I400)
|
| 209 |
Ifølge folketællingen fra 1916, er det kun Evald Gjerulff der opholder sig i Højslev, Han er kusk ved teglværket i Højslev. | Gjerulff, Evald Peter Frederik Kristian (I529)
|
| 210 |
Ifølge Peder Dyrskjøts oplysninger var Karen Bertelsdatter fra "Westerbeck i Himersysel". I Kjærulfske Studier kommenterer C. Klitgaard Dyrskjøts oplysninger med, at han ikke har kunnet fastslå en lokalitet af dette navn "Westerbeck i Himersysel", og at han mener, at Karen Bertelsdatter må have været en datter af lavadelsmanden Bertel Andersen Hørby på Vesterris i Testrup sogn eller en datter af Bertel Skriver, der i 1546 nævnes som tingholder i Vorde Birk, og som kan have boet på en større gård ved navn Vesterbæk. Specielt i denne forbindelse er det, at Peder Andersen Kjærulfs bror Anders var gift med Karen Bertelsdatters søster Marine (Maren). En anden mulighed kan være, at de to søstre er fra Roager sogn i d
et nordligste Sønderjylland ved Ribe og Kongeåen, hvor der i den senere middelalder lå en lille adelsgård kaldet Vesterbæk, og hvor der nævnes en Bertel Pedersen Ulf, som godt kunne være far til de to piger.
(Slægten fra Holtegaard i Dronninglund sogn, Nordisk Slægtsforskning 1984) | Bertelsdatter, Karen (I419)
|
| 211 |
Ifølge Trap blev Hvorslevgård skødet 1489 fra Poul Hofmand til Jens Madsen, der er søn af Mads Jensen.Det må betyde, at faderen Mads Jensen på et tidspunkt i årene 1449 -1489 har afhændet Hvorslevgård til Peder Hofmand, og selv overtaget Bo
rritsølund.
Mads Jensens anden søn Niels Madsen (død 1535) var selvejergårdmand i Enslev og herredsfoged i Houlbjerg herred.Niels Madsen var selvejergårdmand i Enslevgård, og Herredsfoged i Houlbjerg Herred, han nævnt første gang d. 9 januar 1483 i Reportorium diplomaticum regni Dania mediævatis, række 2, bind 3, side 260, hvor han nævnes som en af de 8 dannemæn
d, som på Houlbjerg herredsting vidnede, at for dem stod 18 herredsmænd og sagde, at det vitterligt for dem var, at der er sten og stabel og ret markskel mellem Skød og Kolbæk marker.
I Registranten over Silkeborg slots breve ses, at Niels Madsen i året 1505 udsteder et brev om, at han ingen del havde i Svenneskov, som hans bror Jens Madsen i Hvorslevgård i 1489 havde fået skøde på.
I fru Elise Gøyes jordebog ses følgende:
3/6 1520 Item it breff at broder Laurits Niels' søn i then helligåndshuss i Randers, priir oc conuent pantsetter Niels Matsen' søn i Ensleff en gård i Hvorsløff.
Datum Randers hellig trefoldigheds Søndag MDXX.
Afskrift af.
Slægtsbog for efterkommer af Morten Nielsen Thulstrup født 1820.
Murermester i Mariager.
Dansk Slægtsforskning Fredericia 1974 Nr. 731770. | Madsen, Niels (I440)
|
| 212 |
Ifølge Trap blev Hvorslevgård skødet 1489 fra Poul Hofmand til Jens Madsen, der er søn af Mads Jensen.Det må betyde, at faderen Mads Jensen på et tidspunkt i årene 1449 -1489 har afhændet Hvorslevgård til Peder Hofmand, og selv overtaget Bo
rritsølund.
Mads Jensens anden søn Niels Madsen (død 1535) var selvejergårdmand i Enslev og herredsfoged i Houlbjerg herred.Han nævnes første gang d 9. januar 1483 i Reportorium diplomaticum regni Dania mediævatis, række 2, bind 3, side 260, hvor han er en af de 8 dannemænd, som på Houlbjerg herredsting vidnede, at for dem stod 18 herredsmænd og sagde, at det vi
tterligt for dem var, at der er sten og stabel og ret markskel mellem Skød og Kolbæk marker.
I Registranten over Silkeborg slots breve ses, at Niels Madsen i året 1505 udstedte et brev om, at han ingen del havde i Svenneskov, som hans bror Jens Madsen i Hvorslevgård i 1489 havde fået skøde på. | Madsen, Jens (I482)
|
| 213 |
Inger bliver døbt Pedersen efter hendes moder, men ved hendes mors ægteskab med Niels Christian Jensen får hun i held til Dansk lov § 11 af 27. maj 1908 hendes stedfars efternavn Jensen.
Fødselsanstalten i Jylland blev indviet i Aarhus 10. oktober 1910. Beliggenhed: Nørrebrogade, Aarhus. Ofte blot kaldt Fødselsstiftelsen.
Var fra starten dimensioneret til 360 fødsler om året. Allerede seks år efter åbningen var tallet oppe på 641 fødsler. Børn, der er født på Fødselsanstalten i Jylland er i slægtforskningssammenhænge anført som født i Sankt Johannes Sogn .
Udover svangre-, føde- og barselsafdeling blev der tilknyttet et pleje- og spædbørnehjem, hvor den ugifte mor gratis kunne tage ophold i op til et år.
Den første der blev indlagt den 10. oktober 1910, var den fraskilte Valborg Karen Marie Pedersen fra Skive .
I 1953 bortfaldt ordningen med at huse enligtstillede mødre, og Fødselsanstaltens virke var herefter udelukkende inden for sygehusvæsenets regi.Fødselsanstalten i Jylland blev nedlagt i august 1996 og dets funktioner blev overført til Skejby Sygehus i Aarhus. Bygningen er blevet omdøbt til Victor Albeck. Bygningen og er i dag Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Medicinske Bibliote
k og Uddannelsescenter. Den rummer blandt andet Det Sundhedsvidenskabelige Bibliotek, som drives i samarbejde med Statsbiblioteket . | Jensen, Inger Adele (I1078)
|
| 214 |
Insidder. | Sørensen, Jens Christian (I1356)
|
| 215 |
Jacob Bregendahl overtog Århus Mølle i 1775, og han fik i 1776 bevilling til at indrette et grynværk i vandmøllen. I 1790 har bregendahl opgivet sit bo til kreditorerne. Stiftsamtmanden skriver den 2 juli 1790, efter at Peder Thyressen Bøggild har ansøgt om " at hvad arv hans datter, som er i ægteskab med Bregendahl måtte tilfalde, skulle være for hende og børn", at Bregendahl ikke er gået fallit på grund af uordentlighed, men fordi han har haft ikke ubetydelig uheld og at han står i fare for at mangle det fornødne til sig og sines underhold. Amtmanden anbefaler i øvrigt det ansøgte særeje.I 1801 er Anne Marie Bøggild loggerende " Bag Bisgaard" i Århus. Jacob Bregendahl var gift 1. gang med Marie Lisbeth Herzberg, død i 1777 i Århus Mølle (skifte 16. aug. 1777) og havde fra dette ægteskab børneneTheodosius Bregendahl født 1766, Sofie Bregendahl født 1769, Albert Filip Bregendahl født 1770 og Ane Dorthe Bregendahl født 1773 på Oxholm og død 5. feb. 1841 i Nimtofte. Jacob Bregendahl blev i 1771 forpagter på Oxholm. | Bøggild, Anna Marie (I329)
|
| 216 |
Jacob kom fra Giver Mark ved Års. Men er måske født i Tøttrup. | Jensen, Jacob (I1313)
|
| 217 |
Jacob Rostrup, d. 7.6.1594, til Lergrav, eventyrer. Henrettet. Død ved Kbh.s slot. R. nævnes tidligst 1564 da han indkaldtes til krigstjeneste til søs. 1566 synes han at have været hofjunker. 1569 fik han tilladelse til at indløse Spøttrup len, men. da dette kort efter bortgaves til en anden, har han næppe formået at tilvejebringe pantesummen. Da han heller ikke fik andre len og hans jyske fædrenegård ikke hørte til de store var hans grundlag for en standsmæssig tilværelse svagt, og han sank efterhånden i gæld. En skønne dag brød han overtvært for at prøve sin lykke i det fremmede. 1588 indfandt han sig ved Elisabeth I af Englands hof hvor han udgav sig for dansk gesandt og tilsagde den berømte sir Francis Drake dansk bistand på et forestående tog mod Portugal. I tide fortsatte han rejsen til de forenede nederlande hvor samme komedie gentog sig; en godtroende borger i Antwerpen fik han franarret en større pengesum. Ikke slet så heldig var han hos nederlændernes store modstander hertugen af Parma der var smålig nok til at spørge efter hans kreditiver; behændigt drejede han da af og nøjedes nu med at tilbyde sin personlige tjeneste; han opnåede derved at få tildelt kaperbreve der gav ham ret til at fejde mod Spaniens fjender. Som så ofte før savnede han imidlertid kapital; først 1593 da kaperbrevene for længst var ugyldige fik han udrustet en "krejert" i Wismar og gav sig ud på et lystigt krydstogt i Nordsøen hvor han på ren sørøvermanér bemægtigede sig flere skibe; det enes mandskab kastede han endog over bord. Langvarig blev færden ikke. Mytteri nødte ham til at søge havn i Århus hvorfra besætningen spredtes for alle vinde. Hans folk, i alt 27 mand hvo
raf tre tyske adelige, blev dog alle pågrebet og henrettet; selv blev han fanget "i nogle buske" ved Assens og måtte som "Capitain, Pot og Pande" for det hele efter herredagsdom for sørøveri dele skæbne med sit mandskab.
Familie
Forældre: Hans R. (død 1545) og Anne Jakobsdatter Høg (død tidligst 1552). Ugift.
Bibliografi
Danm.s adels årbog XXIX, 1912 418. Udv. af gamle da. domme, udg. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge IV, 1848 VIII-XII. C. E. Secher i Hist. archiv, 1877 II 161-72. | Rostrup, Jacob (I518)
|
| 218 |
Jens er ikke far til Frederik!
Dorthea blev født 15.apr.1823 i Karup, døbt hjemme 15 april 1823. konfirmeret 1.søndag efter Mikkelsdag 1837. og døde (ukendt dato). I 1844 forlader hun Karup, for at tjene på Elsborggaard, her bliver hun gravid og må hjem igen for at føde sit barn. En lokal husmandssøn Erik Mikkelsen, Elsborg sogn udlægges som barnefader. Barnet døbes Frederik Eriksen og vokser op hos bedsteforældrene i Karup. Dorthea flytter til Christianshede og bliver gift med sin fætter ungkarl og husman
d Jens Knudsen, søn af Knud Jacobsen.
I folketælling FT-1880, C7063 fra Bording, har de Dorthea Frederiksen datter af Frederik Eriksen stående som plejedatter. | Eriksen, Frederik (I420)
|
| 219 |
Jens Espersen er i 1625 nævnt i Søndergård i Vrou, som han ejede. Jens Espersen ejede tillige med sine brødre Amstrup i Vrou. I 1660 nævnes han som fæster af gården Herrup i Sevel Sogn, hvor hans hustru endnu levede 1683 hos sønnen Christen
Jensen. | Espersen, Jens (I1017)
|
| 220 |
Jens Espersen født i Egebjerggård var gårdmand i Storgård i Vrou. | Espersen, Jens (I1010)
|
| 221 |
Jens Nielsen (Løvenbalk), (f.1344 + 1438) til Aunsbjerg og Odegard, som han købte 1404 af Jens Brandsen og hans søster, men overlod til Dronning Margrethe. Angiver sig 1424 at være 80 år gammel. 1396 Landsdommer i Nørrejylland. 1397 Ridder og Rigsråd. Dræbte Jens Jensen (Brok) af Clausholm og måtte derfor 1405 i Helsingborg slutte en ydmygende og kostbar sone med den dræbtes slægt. J.N. var trods dette er meget anset mand i Danmark. 1424 en af de verdslige stormænd, der aflagde vidnesbyrd i processen om Sønderjylland. Levede endnu i 1430, men angives at være død i 1438. J.N. blev begravet i Gråbrødre Kirke i Viborg. Gift med 1) Ellen Pedersdatter Munk fra Holbækgård + ca. 1367. 2) N.N, hvis våben var et delt skjold, 2 felter fem gange tværdelt iflg. Mogens Jensen (Løvenbalk) 's gravsten. J.N. og hans hustru's usædvanlige store ligsten, der ifølge en urigtig tradition skal have tjent Hans Tavsen til talerstol ved den første lutherske prædiken i V
iborg, blev 1786 flyttet til Hinge, hvor den oprindelige indskrift fjernedes. 1835 førtes den tilbage til Viborg og anbragtes i anlægget Tavsen's minde, hvor den endnu ses. Af andet ægteskab havde J.N. en søn Mogens. | Løvenbalk, Jens Nielsen (I622)
|
| 222 |
Jep Poulsen i Korterup (Kvotrup i Onsild H.), tilskødede 1488 Kongen to gårde i Tørslev i Rugsø H., som var tilfaldet hans hustru. Nævnes ca. 1500 blandt adelen i Århus Stift; g. m. Marine Nielsdatter. (Han kaldes af Axel Urne "Jep Tordsen
til Kvottrup" og hun "Maren Krabbe Christensdatter af Gjessingholm").
Børn:
a.Poul Jepsen.
b.Inger af Suldrup (Hornum H.).
Slægten Benderup: Denne æt hører til de talrige småadelsslægter, som blomstrede i Jylland i det 15. århundrede. Klevenfelt, som er tilbøjelig til at henregne den berømte lovkyndige Tord Degn til denne slægt, slutter sig til at slægten engang har været større af anseelse, som nu bærer det simple våben, der bærer vidnesbyrd om høj ælde. Det er det samme våben som førtes af de gamle Slægter Grim, Hase og Passau, for ikke at tale om den berømte svenske æt Natt och Dag. Hvorvidt B
enderup Slægten har fælles oprindelse med en eller flere af disse ætter, lader sig ikke afgøre. Kun den på Hvidbjerg bosatte linje bruger navnet Benderup eller Binderup. | Nielsdatter, Marine (I1273)
|
| 223 |
JES boede j Skovbo j Hinsted Herred, som han 1406 fik i Pant af Thomas Magnusen Seefeld ~ Hans hustru er ukendt. Deres Søn Ane nr.: 80 Christiern Jensen Hørby Slægten " HØRBY" hører til den laveste Jyske adel og menes at have taget sit Navn efter Byen Hørby i Hinsted herred, i Aalborg Amt dens Våben er ifølge de Klevenfelske samlinger opbevaret Våben bog en sort angrebslysten Urhane i Sølv felt, og på Hjælmen det samme som på Skjoldet Urhanen. Våbenet har dog haft forskelligt
udseende gennem Arene. og det afbildede minder meget om slægtens Stammoders Våben, Skovgård slægtens Falk. | Pedersen Hørby, Jes (I1068)
|
| 224 |
Johanne blev konfirmeret i Kobberup kirke. Da havde hun ophold hos Jens Laustsen og Johanne Laustsen i Gammelstrup. | Mikkelsen, Johanne Laurine (I45)
|
| 225 |
JURIS STIGSEN ( GALEN) HVIDE : vides at han blev dræbt 1246 af sit tyende og blev begravet i Sorø 1 var gift i 1 51 ægteskab med Margrethe Vogn Gallens Datter og " t ægteskab med CHRISTINE N.N. | Stigsen Galen, Juris (I1074)
|
| 226 |
Jurist og sagfører i Esbjerg. | Clausen, Morten Jensen Nørby (I284)
|
| 227 |
Kaldet Jens Foged, han var ridefoged på Skjen slot 1610-1644. Han boede på Karmark, og det er herfra, hans efterkommere har taget navn.
Han må være født omkring 1580 på Hvorslevgård, Hvorslev sogn, og han døde vist 1653.
I Viborg landstings dombog findes 1623 en sag, hvori Jens Nielsen er den ene part og hans bror Albert Nielsen i Bjerring den Anden:Var skikket Albert Nielsen i Bjerring hans vise bud enlig og velforstandig mand Hans Jensen i Odsgård og Per Christensen i Tyerskov med fuldmagt på den ene og havde bud i Rette stævnet Jens Nielsen i Karmark på den anden side for et købebrev i rette lagt på Middelsom herredsting d. 12 juni sidst forleden dateret Bjerring d. 9 februar (1623) bemeldende, at han haver solgt fra sig og sine arvinger al hans arvelod og part udi Hvorslevgård efter hans salig fader Niels Sørensen, så hvis arvelod han kunne tilfalde efter hans mor Elle Thomisdatter, som endnu lever, hvad mere samme brev indeholder, hvilket Albert Nielsen hårderligt benægter ikke at være underhandlet i Bjering efter samme bref bemeldendes om det køb ej
heller skal befindes de tvende personer som have underskevet, enten før eller efter at han er kommet til Bjerring derom underhandler.
Det ser iflg oplysninger i Viborg Dombog ud til, at Jens Nielsen Foged er død omkring 1633 og Hvorslevgård derefter er blevet overtaget af hans svoger Søren Pedersen
Kilde: Viborg Landstings Dombog B 1633, 224, cit. e. J. Chr. Sixhøj, Viborg Katedralskoles Dimitt. 1630-1879, nr. 73 (Viborg 1968). Den oprindelige stavemåde er bibeholdt.
Viborg Dombog under den 9. november 1633: "Søren Pedersen i Hvorslevgård havde stævnet Jens Sørensen i Vester Velling Foged til Skern birketing for en dom, han 16/7 sidst forleden dømt har, og fradømt ham forbud anlangende hans søster Maren Pedersdatter i Karmark, salig Jens Nielsens efterladte hustru og børns gods, uanseet han er morbror til samme børn og ingen nærmere vederhæftig som med de umyndiges gods bør at have indseende, og birkefogden alligevel har fradømt ham forbud og gjort sin dom på et tingsvidne, at farbrødrene Tomas Nielsen i Amstrup og Albret Nielsen i Bjerring er vederhæftig gjort. Derefter blev afsagt, så efterdi brevene in originali ikke i Birkefogdens dom er indført, hvorefter han sin dom kan fundere. Da fandt dommerne den hans dom
at være som udømt, og sagen til Birketing igen at komme."
Yderligere i Viborg Dombog under 9 november 1633: "Maren Pedersdatter salig Jens Nielsens Enke i Karmark, havde stævnet Anders Sejersen Herredsfoged i Hovlbjerg herred for en dom, han 26/9 sidst forleden dømt har imellem Maren Pedersdatter og Søren Pedersen i Hvorslevgård, og ikke har villet dømme på, hvis forsætter som for ham har været i rette lagt, men ikke vidste andet end Søren Pedersen burde sin forpligt at efterkomme. derefter blev afsagt, Så efterdi samme Herredstingsdom ikke er endelig, fandt dommerne den som udømt,
og sagen til herreds ting igen at komme."
På et tidspunkt blev Hvorslevgård selvejergård med 14 tdr. hartkorn under kronen og fra kronen i 1661 udlagt til Mogens Friis, som netop i følgende år efter enevælden blev rentemester finansminister)
Afskrift af.
Slægtsbog for efterkommer af Morten Nielsen Thulstrup født 1820.
Murermester i Mariager.
Dansk Slægtsforskning Fredericia 1974 Nr. 731770. | Nielsen, Jens (I435)
|
| 228 |
Kammermester
Der er nogen usikkerhed om Stig Pedersens far er Peder Jurissen eller Peder Helufsen. Begge veje fører med stor sandsynlighed til Ebbe Skjalmsen og dermed også til Skjalm Hvide. | Herlufsen, Peder (I406)
|
| 229 |
Kaptajn | Winding, Gerhard Emil Feldtmann (I252)
|
| 230 |
Kaptajn | Winding, Johan Caspar Mylius (I253)
|
| 231 |
Karen blev gift med Jens Jensen Brask omkring 1612. | Christensdatter, Karen (I458)
|
| 232 |
KAREN LAURITSDATTER UDSEN Datter af Laurits Simonsen Udsen og hustru Margrethe Galskjøt: Deres Børn: LAURITS BERTELSEN H0RBY, han var i fire år Slotsfoged på Aalborghus; han var gift med: Anne Madsdatter Skade, ANNE BERTELSDATTER Hørby gift med NIELS POULSEN Kraas i Molbjerg, INGEBORG BERTELSDATTER HØRBY, gift med Anders Skriver i Testrup, INGJERD BERTELSDATTER HØRBY gift med: HANS LAURITSEN i Testrup og MAREN BERTELSDATTER HØRBY se hos hende. Karen var gift med Bertel Andersen (HØRBY) til Vesterris (Rinds Herred); han levede 1574, tilskjødede med sin Hustrus Brødre og Svoger til Peder Ebbesen (Galt) et af deres Frænde Oluf Pedersen (Udsøn) i Aarhus stifet Vikari. (Kilde: DAA 1898, Udsen, side 248)
(Om hendes nevø, Laurids Ebbesen Udsen): Til Tulstrup, Ristrup, Lyngballegaard, Perstrup, Taastrup og Øls, var 1602-8 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, fra 1608 paa Skanderborg, Aakjær og Aalegaard samt fra 1637 tillige paa Saltø; men saa stor Rigdom og Anseelse var næppe spaaet ham ved hans Vugge, da han blev født paa sin fædrene Gaard Tulstrup. Thi vel var han Ætling af en fordum anset Slægt og sine Forældres, Ebbe Lauridsens og Kirsten Pedersdatter Kruses eneste Barn; men Slægten var forlængst sunken ned omtrent i Bondekaar, og den lille fædrene Gaard samt efter Moderen en Søsterlod i den ikke større Gaard Øls var den hele Rigdom, han i Følge sin Fødsel gik ind til. Der vides da heller intet om hans Ungdom, før han 12. Febr. 1587 ægtede Ellen Andersdatter Gjøe. Bruden var 47 Aar gammel, 19 Aar ældre end han, og ikke rigere paa Gods og Guld end han; men dog vidste L. E. nok, hvad han gjorde; thi dette Ægteskab bragte ham ind i et rigt og anset Svogerskab, der banede ham selv Vej til Rigdom og Anseelse. Da hans Besiddelser 1625 bleve taxerede til 1189 Tdr. Hartkorn, havde det dog forlængst vist sig, at al Herligheden i én Henseende var dyrekjøbt, nemlig med hans gamle Slægts og Vaabens Undergang, i det han selv var bleven en gammel Mand, og dog levede endnu hans højt bedagede og selvfølgelig barnløse Hustru. Han betragtede sig da ogsaa som sidste Mand af sin Slægt og handlede derefter, i det han nævnte Aar ved Gavebreve fordelte sine ovennævnte Hovedgaarde mellem sine nærmeste Frænder, Otte og Maren Kruse og Christen Krag, der til Gjengjæld forpligtede sig til at sørge for hans standsmæssige Begravelse til sin Tid. Disse Gavebreve traadte dog ikke i Kraft, maaske fordi Ellen Gjøe snart efter, 13. April 1626, omsider paa Skanderborg lukkede sine Øjne, 86 Aar gammel, hvorefter L. E. allerede 22. Juli 1627 tog sig en ung Hustru, Lisbeth Hansdatter Arenfeldt (f. 4. Febr. 1608). Har han imidlertid trods sin høje Alder haabet, at hun skulde skjænke ham en Arving til det gamle Slægtvaaben og de mange Hovedgaarde, blev han sørgelig skuffet, thi hun døde 1632 i sin fejreste Ungdom, og et 3. Ægteskab, 1635, med Enken efter ovennævnte Otte Kruse, Sophie Fastisdatter Staverskov til Donneruplund, blevnaturligvis ogsaa barnløst, og følgelig var han ved sin Død, 13. Marts 1646, paa Saltø sidste Mand af sin Slægt. Men da havde han forlængst maattet skille sig ved største Dele
n af sit Jordegods, i det hans Velstand havde faaet et stærkt Knæk ved de kejserliges Indfald, under hvilket han bl. a. for 7000 Rdl. havde maattet løskjøbe sig af Fangenskab. (Kilde DbL) | Udsen, Karen Lauritsdatter (I377)
|
| 233 |
Karolines mor Ane Marie Nielsen var ugift. Johan Pedersen fra Yding vedgik sig faderskabet. Kilde: Voerladegaard kirkebog 1875/76.
I kirkebogen for Voerladegård 1875 står der:
Side 090, 1875 nr. 016 Uægte
Karoline Nielsine Pedersen født 24.december 1875 hjemmedøbt 9.januar publiceret 30.januar 1876
Forældre: Moderen ugift Kvinde Ane Marie Nielsen i Gantrup, Faderen Ungkarl Johan Ludvig Pedersen i Yding
Faddere: Madame Kirstine Andreasen og Jomfru K. Eriksen i Yding, Ungkarl Ludvig Pedersen i Yding, Jørgen Nielsen i Ejer, Husmand Kristen Møller Nielsen i Gantrup
Moderen 32 aar Hun havde 1o maaneders dagen forud fast ophold i Yding | Familie: Frederik Marius Nikolaj Johannes Gjerulff / Karoline Nielsine Pedersen (F24)
|
| 234 |
Kendt i Holsten 1283. Ladsbyen Schüldorf har i sit byvåben bevaret spor efter Dosenrodeslægten. | Dosenrode, Otto (I585)
|
| 235 |
Kildehenvisninger
1. [Født: 1726 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 1(2) - side 70 - opslag 40 (101) , kvalitet: 3
2. [Døbt: 22 dec. 1726 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 1(2) - side 70 - opslag 40 (101) , kvalitet: 3
Note:
Ferslev kirkebog:
Ao 1726 Domica 4 Advent blef Søren Willasen og Hustrues barn af Nøtten døbt og kaldet - Else
Faddene Chresten Chr----, ----- Buus, Niels Lauridsen, Præstens Datter Maren, Magrethe ---- Madzdatter
Moderen introduceret Fes. Purificat. Mar. 1727 | Sørensdatter, Else (I362)
|
| 236 |
Kildehenvisninger
1. [Født: 1729 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 1(2) - side 78 - opslag 44 (101) , kvalitet: 3
2. [Døbt: 27 feb. 1729 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 1(2) - side 78 - opslag 44 (101) , kvalitet: 3
Note:
Ferslev kirkebog:
Ao 1729 Dominica Esto blef Jens Vognsøns og Hustrues barn i Ferslef Døbt og kaldet - Johanne
Fadderne Niels Nøfling, Niels Vognsen, Christen Andersen, Maren Pedersdatter, Maren Chrestensdatter.
Moderen introduceret Dominica Judica | Jensen, Johanne (I357)
|
| 237 |
Kildehenvisninger
1. [Født: 1731 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744- kort 1(2) - side 86 - opslag 48 (101) , kvalitet: 3
2. [Døbt: 27 dec. 1731 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744- kort 1(2) - side 86 - opslag 48 (101) , kvalitet: 3
Note:
Ferslev kirkebog:
Ao 1731 Fes 3 Nativit Had Jens Vognsens og Hustrue barn til Daaben og blev kaldet - Peder
Fadderne Jens Bertelsøn, Jens Christenssøn, ---is --- fra Aalborg, Mod: ---esters Jomfru Jehana
Moderen introduceret Domca [11] post Trinit 1732 | Jensen, Peder (I358)
|
| 238 |
Kildehenvisninger
1. [Født: 1735 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 1(2) - side 96 - opslag 53 (101) , kvalitet: 3
2. [Døbt: 19 maj 1735 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 1(2) - side 96 - opslag 53 (101) , kvalitet: 3
Note:
Ferslev kirkebog:
Ao 1735 Fes. Ascenss. xsti blef Jens Vognsens og Hustrues barns Daab publiceret, eftersom det til forn for Svagheds Skyld var inddøbt. Barnets nafn - Hans Jacob
Fadderne Jørgen Vadum, Niels Vadum, Jacob Holberg, alle fra Aalborg, Jomfru Povlsens, Jomfru Friderich, begge fra Aalborg
Moderen Introduceret Dominica 6 post Pasch 1735
3. [Død: 1755 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-2 - 1744-1771 - kort 2(2) - side 157 - opslag 71 (95) , kvalitet: 3
4. [Begravet: 8 jun. 1755 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-2 - 1744-1771 - kort 2(2) - side 157 - opslag 71 (95) , kvalitet: 3
Note:
Ferslev kirkebog:
C155-2 - 1744-1771 - kort x(2) - side - opslag 71 (95)
Ao 1755 d. 2den Søndag efter Trin blef Salge Jens Wognsens [nest Elste] Søn jordet. ætas 22 Aar. | Jensen, Hans Jacob (I359)
|
| 239 |
Kildehenvisninger
1. [Født: 1738 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 1(2) - side 104 - opslag 57 (101) , kvalitet: 3
2. [Døbt: 16 mar. 1738 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 1(2) - side 104 - opslag 57 (101) , kvalitet: 3
Note:
Ferslev kirkebog:
Ao 1738 Dom. Lætare var Jens Wognsens og Hustrues Barn til Daaben Kaldet - Anders
Fadderne Hans Christensen af Aalborg, Monsr Hald, Niels Vognsen, Jomfru Hald, Karen Bieregrds
Moderen introduceret Dominica Secunda post Pasch. | Jensen, Anders (I360)
|
| 240 |
Kildehenvisninger
1. [Født: 1742 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 2(2) - side 114 - opslag 62 (101) , kvalitet: 3
2. [Døbt: 26 mar. 1742 i Ferslev sogn, Fleskum herred, Aalborg amt]
- kilde: Titel: KB: Ferslev sogn, Fleskum herred, Ålborg amt , forfatter: Arkivalier Online , side: C155-1 - 1692-1744 - kort 2(2) - side 114 - opslag 62 (101) , kvalitet: 3
Note:
Ferslev kirkebog:
1742
Paa 2den Pachedag blef Jens Wognsens og Hustrues Barn /:Som tilforn for Svagheds Skyld var inddøbt og kaldet Vogn:/ Daab publiceret.
Fadderne Niels Vognsen, Peder Peders, Lars Petersen, Peder Pedersens Hustru og Johanne Krag
Moderen Introdu. Dom Cantate. | Jensen, Wogn (I108)
|
| 241 |
Kirkeværge og manufakturhandler i Lemvig. | Gjerulff, Theodor Johannes Severin (I256)
|
| 242 |
Kirsten og Else er måske tvillinger. | Pedersdatter, Kirsten (I110)
|
| 243 |
Kjeld Thomasen var fæstebonde i Resen by. I et skøde fra 1664 fra kong Frederik III til brødrene de Lima, jøderne på Hald, er blandt andre nævnt fæsterne af gård nr 2 i Resen by: Albert Christensen og Kjeld Thomasen | Thomasen, Kjeld (I1019)
|
| 244 |
Klarupgaard | Lauridsdatter, Inger (I385)
|
| 245 |
Klemen Poulsen f.1701i Bøstrup døbt: 21.08.1701 båret til dåb af Niels Møllers kone i Dont Mølle. Faddere: Owe Podemester-Jens Nielsen-Jesper Skjoldgaard-Anne Nielsdatter og Karen Lasdatter. død 1750 begr: 01.02.1750. Han blev gift senest 1
727 sikkert i Ørslevkloster ssogn. Hvor kirkebogen mangler fra 1725-33 konen hed Anne Christensdatter f senest 1705 , døde 1771 | Poulsen, Klemen (I673)
|
| 246 |
Knud tjente i Koustrup ved Mønsted i 1801 som 23 årig. | Jacobsen, Knud (I22)
|
| 247 |
Koffardikaptajn af Marstrand, Sverige | Tolleson, Anders (I184)
|
| 248 |
Kom til Danmark fra Holstein omkring 1400.Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "di Wolffer og Pogwisches (Pogwischernes Vaaben var en til højre springende Ulv i et blåt Felt, Wullffernes en brun Ulv i rødt Felt. Sidstnævnte Slægt var meget mægtig i Middelalderen, se herom Angelu s: Holsteinische Adels Cronica, Leipzig 1595.) Stamme fra Holsten", og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders WIff: Anders Andersøn Wolff och kaldet, som ejede Aslundgaard, Ø Hassing Sogn, Fogedgaard i Vadum Sogn, der i flere Hundrede Aar var i Slægtens Eje, Biørum, Vadum Sogn og meget gods og gaarde der i Kierherridt og meget i Huethoe och Hannherridt .... og havde en graa Wlff i wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers og første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff. Saa som han wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], og som han vand
t sagen, adspurde Kongen ham, hvor han boede, da suarede hand. Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Du haffue Kiervlffs Navn, som hand og hans Arvinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst".Det er vel denne Dyrskjøts Beretning eller maaske snarere en fælles Kilde, der ligger til Grund for den svenske Personalhistoriker Gabriel Anreps Udtalelser i "Ættar Taflor" II. 435, hvor der siges omtrent saaledes: "Af holstensk Adelsmatrikel synes, at Ætten stammer fra Holsten, hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have beklædt de højeste Embeder, saavel i gejstlig som i verdslig Stand. I Tiden ved 1400 tallet, spredtes de til Jylland, hvor Anders Ulff i Kjær Herred fik
af Kong Erik af Pommern for en ham bevist udmærket Tjeneste Navnet Kjerrulff og indførtes blandt dansk Adel samt havde i sit Vaaben en gaaende graa Ulv". | Ulf (Wolf), Anders (I1095)
|
| 249 |
Kommerceraad og købmand i Aarhus. Han fik borgerskab i Århus i 1741og han findes i indkvarteringen i 1748. I 1750 er han byens kæmner, i 1755 overformynder, i 1778 overtog han den gamle farvergård på hjørnet af Fiskergade og frederiksgade. I 1789 blev " Kommerceråd Bøggilds legat" stiftet af Peder Thyrissen Bøggild med 400 Rfl D. C., hvis renter skulle uddeles til trængende enker, fortrinsvis legatstifteren og hans hustrus slægt. Han er begravet i Vor Frue kirke på sammedato, 19. okt. 1791, som sin kone, og på gravpladsen står: " Herunder hviler i Herren Welædle og Welbr Hr Comece Raad Peder Thyrsen Bøggild Fordum Høifornemme Borger og Kiøbmand i Aarhus Med sin elskelige Hustrue Welædle og Welbr Frue Anna Maria Bøggild fød Kiersgaard Hvilke haver bekosted denne Begravelse og derhos ladet opsette denne Steen Gud til Ære Kirken til Prydelse Sit Navn til Ærlig ihukommelse men Fornemmelig Efterkommende Descendented til Efterretning: at denne Begravelse efter Stiftets Øfrigheds som Kirkens høye Directeurers resolution af 26 July 1763, er henlagt til en Evig Eiendoms og Arve Begravelse, hvori Deres og Arvingers been til Evig tid skal blive u-rørte, imod at derfor er givet af Dennem til Kirken Et Gaards Aul paa Aarhus Mark kaldet efter Wangbogen Anna Jutes på Westergade, Dog at Kirken selv Vedligeholder dette Begravelses Sted og derforuden giver til Klockerne eller Strøkonerne Aarlig Toe Mark Danske for dets tilbørlige Pyn
tning Hvilket alt af Kircke Wærgernes Aarlige Regnskab og de til samme Aar 1763 henhørende Documenter tydelig for eftertiden skal kunde bevises.
Gud forlenne Dennem med alle Guds Udvalgte en Glædelig og Ærefuld Opstandelse paa Jesu Christi aabenbarelses Dag. Aarhus dend 29 septbr og 3de Octbr Ao 1791"BVag købmandsgården fik Peder Thyresen Bøggild bygget et bindingsværkslysthus; lysthuset findes i Den gamle By i Århus i tilknytning til Borgmestergården. I " Dit Århus Festskrift til Gunner Rasmussen, den 15. feb. 1990", udgivet af Købstadsmuseet " Den Gamle By" findes en artikkel om lysthuset: Bue Beck " Lysthuset langs åen". Et bidrag til lysthusets historie i 1700- og 1800-årene, p 264 - 279. Af denne artikkel fremgår tillige, at købmandsgården bestod af såvel Vestergade 29 som 31. Af den gamle bindingsværksbygning hørende til nr. 29 findes endnu 12½ fag. Oprindeligt var huset, der er i to stokværk, 22 fag langt, men desværre brændte den sydlige del af bygningen i 1880. Bekendtgørelse den 17. feb. 1792: Commerceråd Bøggilds dødbo tilhørende farveri og trykkeri i Aarhus blev ikke solgt ved auktionen den 19. december 1791 - heller ikke skibs- og snakkeparterne. Ny auktionm den 13. april der henvises til skrivelse af farvergaården i Berlinske T
idende no.88, 89 ,90 fra november 1791. Den 16. marts meddeles, at auktionen udsættes til 12. og 14. maj. | Bøggild, Peder Thyrresen (I307)
|
| 250 |
Købmand i Århus. Rådmand, assessor i Komercekollegiet.
Optog borgerskab som købmand i 1651.Jens havde skibe i søen og ejede en række ejendomme i Århus. han blev rådmand i Århus den 24 dec 1664. i 1683 bliver han afskediget som rådmand, og beklager sig til kongen den 3. marts 1683. han har betalt 365 rigsdaler årligt i krigsstyr, og har bygget et defensionsskib, ( bevæbnet handelsskib ) som han selv i sin alderdom har ført på 2 rejser til Spanien, og da han i 19 år har været rådmand uden klage, anmoder han om at blive assessor i Admiralitets-kollegiet. Den 27.
marts 1683 bliver han så assessor i Kommercekollegiet. 1664 bor han "ved Mindet". Han nævnes ( men ikke som salig ) i halvbroderens Michel lassens skifte i 1711. | Familie: Jens Lassen / Karen Bendixdatter (F512)
|
|
|
