Match 251 til 300 fra 390
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 251 |
Købmand i Århus. Rådmand, assessor i Komercekollegiet.
Optog borgerskab som købmand i 1651.Jens havde skibe i søen og ejede en række ejendomme i Århus. han blev rådmand i Århus den 24 dec 1664. i 1683 bliver han afskediget som rådmand, og beklager sig til kongen den 3. marts 1683. Han har betalt 365 rigsdaler årligt i krigsstyr, og har bygget et defensionsskib, ( bevæbnet handelsskib ) som han selv i sin alderdom har ført på 2 rejser til Spanien, og da han i 19 år har været rådmand uden klage, anmoder han om at blive assessor i Admiralitets-kollegiet. Den 27. mart
s 1683 bliver han så assessor i Kommercekollegiet. 1664 bor han "ved Mindet". Der er Epifatium over ham og hustruen Karen i Århus domkirke. Han nævnes ( men ikke som salig ) i halvbroderens Michel lassens skifte i 1711. | Lassen, Jens (I1303)
|
| 252 |
Købmand og vinhandler i Århus. | Harding, Bendix Hansen (I1308)
|
| 253 |
Landarbejder, arbejdsmand | Jensen, Christian Peter (I1194)
|
| 254 |
Lars Nielsen Kraas han boede 1636-1637-og 1654 i Svenstrup, men 1663 og senere i Molbjerg han var 1617 og 1619 Herredsfoged i Hornum Herred han var gift med : Mette Andersdatter der nævnes 1637 i Molbjerg | Kraas, Lars Nielsen (I554)
|
| 255 |
Lensmand Axevall, rigsråd
Marsk og høvedmand, Stockholm
Lensmand Kalmar 1457 | Turesson, Ture (I647)
|
| 256 |
Levde 1485.
Levde fra 1500 til 1510 i Viborg Domsogn (Viborg amt, DK).
Offvens var datterdatter til Jess Mattissøn Sochfod.
Fra: «Diplomatarium Viborgense»:«Offvenss Pedersdaatter Hegelunds Sønner, Morten Hegelund Raadmand, Peder Hegelund Borger i Viborg, Jens Hegelund Borger i Ribe, og Søren Hegelund 1537 gav noget Jord liggendes Østen til Bastue Jord, som kalledes Alle Helgens Boder, som Jes
s Mattissøn Sochfod, hendes Morfader, gav til Messers Opholdelse for Alle Helgens Alter i Viborg Domkirke»
(side 49 i fortegnelsen over Domkirkens altre).
Ifølge information fra Bjarne A. Kofoed, Bornholm, og Norman Madsen, Toronto, hed hun Agnes Pedersdatter og var datter til Peder Jessen Sochfod som igen var søn til Jess Mattison Sochfod. Dette er altså forkert!
Offvens og Christen havde følgende børn (mindst):
Ca. 1500: Jens, rådmand i Ribe 1544 og borgmester samme sted 1554-1571, døde i Ribe 18.03.1571,
gift med I. Anne Pedersdatter, II Marine Christensdatter Klyne.
Ca. 1505: Morten, rådmand i Viborg, døde i Viborg 15.07.1574.
Ca. 1510: Peder, borgmester i Viborg 1550-1589, gift med Karen Pedersdatter Trane, døde 24.04.1590.
Søren, omtales i «Diplomatarium Viborgense» som søn til Offvens og Christen.
Anne, gift med I Iver Stub, II rentemester Jørgen Pedersen [begge i Ribe], døde i København 07.10.1578.
Viborg Købstads Historie angiver under borgmestre:
«Peder Christensen Hegelund, 1550-1589,
afløste Jens Kat; ¹) Borgmester med Niels Andersen til 1571, derefter med Gunde Skriver.
Nævnes 1581 og 1585. ²)
G. m. Karen Pedersdatter, Datter af Borgmester Peder Jensen Trane.
¹) Ny Kirkehistoriske Samlinger 5. Bind, Side 350.
²) Landsarkivet: Viborgs div. Dokumenter Nr. 46 og 52.
Desuden: Chr. Erichsen, Ursin, Diplomatarium og
F. Hvass: Samling af Meddelelser om Personer og Familier af Navnet Hvass».
Sønnen Jens var far til biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe (1542 - 1614) som skrev de kendte
«Almanakoptegnelser 1565 - 1613». Peder, som i 1560-årene studerede ved universiteterne i Leipzig og Wittenberg, begyndte 24 år gammel at føre dagbogslignende notater og fortsatte med dette livet igennem. Til notatene benyttede han et af tidens almanakkhæfter i lommebogsfor
mat, 10 x 7 cm, det blev til ialt 49 almanakker. 1 | Pedersdatter, Offven ( Agnes) (I955)
|
| 257 |
Livbrev som bispelensmand af Viborgbisp Lave Glob
Kendt 1396-1422 | Lunov, Laurids (I414)
|
| 258 |
LøvenbalkIfølge et gammelt sagn, hvis rigtighed ikke drages i tvivl, randt der kongeligt blod i denne slægts årer, idet dens stamfader skulle være en søn af kong Christoffer den Anden i en illegitim forbindelse med en jomfru af de gamle Lunge'r. Våbnet, en blå løve gående over to blå bjælker i guld felt og på hjelmen en halv blå løve, kunne også tale for sagnets rigtighed. Hr. Erik Eriksens sejl fra 1436 har nærmest været forbillede for ovennævnte våben. En mærkelig afvigelse i våbenet findes på hr. Stig Pedersen Krognos gravsten fra begyndelsen af det 15. årh. i Lund Domkirke, blandt hans Anevåben findes nemlig de Løverbalk'ers våben med løven oprejst foran tre bjælker. Slægtsvåbenet har åbenbart givet anledning til sl
ægtsnavnet, der dog først kom i brug i allersidste generation, i første halvdel af det 16. årh.Niels Eriksen (Løvenbalk) til Aursbjerg, deltog i Kong Oluf's hyldning 1377. N.E. var gift med Sophie Johansdatter Rantzau . Kong Oluf (1370 87) var søn af den norske Kong Haakon Magnusson og Valdemar Atterdag's datter Margrethe. Oluf var K
onge i Norge og Danmark. N.E. havde med Sophie Johansdatter Rantzau en søn Jens , der blev et af de største navne i slægten (Løvenbalk). | Løvenbalk, Niels Eriksen (I624)
|
| 259 |
Manufakturhandler og grosserer( Peter Holbechs eftf ) i København. | Gjerulff, Ingjald Ole Tønder Lange (I259)
|
| 260 |
Manufakturhandler. | Holbech, Jens Peter (I261)
|
| 261 |
Margrethe Jensdatter fik en grum skæbne. Præsten Jens Pedersen Pederstrup, i Adslev anmelder til stiftsamtsmanden den 26. juni 1737, at en kvinde, Margrethe Jensdatter af Ans kro er fundet død, og at arvingerne beder om tilladelse til at hun kan komme i jorden. Samme dag kom birkedommer J H Snell, Skanderborg, sammen med 4 synsmænd til præstegården i Adslev. De fik at vide, " Margrethe Jensdatter var kommet til præsten i Adslev, for at søge råd mod nogle u-rådelige tanker hun i lang tid havde haft. Efter henved 8 dages ophold tiltog u-rådeligheden så meget, at hun måtte bindes, og uanset at præsten sent aftes havde ladet hendes hænder binde og befalet 2 piger til at vogte over hende, så har dog den ene pige, Anne Eliasdatter, løst hendes hænder, og derpå gået ud at malke, hvorefter den forvildede kvinde er sprunget ud af vinduet, og derefter druknet sig i en dam neden for præstegården, hvor man fandt hende og derefter ved synet konstaterede, at der ikke var sår eller andet på hende, hvorfor der ikke kendes anden dødsårsag end hendes forvildelse, hvorefter man lagde hende i en kiste og satte denne i klokkehuset til nærmere bestemmelse fra øvrigheden." Amtmanden påtegner, at det død
e legeme kan hensættes i en åben grav, indtil tingsvidne om den ulykkelige hændelse er ført. Margrethe Jensdatter blev senere overført til Grønbæk kirke, hvorfra hun blev begravet. | Jensdatter, Margrethe (I885)
|
| 262 |
Marine, g. m.1. Per Galskjøt til Øland, der nævnes 1471 - 75; g. m.2 Jens Andersen før 1495 (se Brun af Kongstedlund) af Movtrup, der ogsaa skrev sig til Øland ; de havde Børn. Han udgav 1495 m. Henrik og Mogens Stampe, Claus Jensen og Niel
s Jepsen et Skiftebrev. (kilde: DAA, Stampe, side 487) | Ottesdatter, Marine (I382)
|
| 263 |
MARKVARD de RADESTORP, han var 1281 med sin Broder Vidne ved to af Grev Johan for Preetz kloster udfærdIget Adkomstbreve, han var 1285 Ridder og opholdt I 1297 i Pommern. SLÆGTEN ROSTRUP. Denne gamle Slægt må efter sit våben at dømme, have samme oprindelse som AHLEFELTERne, RUMORre og Bosendaler. Den stammer fra Hertugdømmerne og har antagelig taget Navn af Godset Rastorf ved Preetz, men fra første halvdel af det 14 Arhundrede været bosat i Danmark, og hvor navnet så er bleve
t fordansket. Slægten skal have Ord for at være " De Snaksomme Rostrup. " | De Radestorp, Markvard (I577)
|
| 264 |
Måske heder hun Mette eller Kirstine for sønnen Jacob fik to døtre som blev kaldt Mette Kirstine. | N, N (I398)
|
| 265 |
Moderen Maren Jensen var ugift og bosidende i Vester Hassing. | Haslund, Steffine Petrine (I1462)
|
| 266 |
Morten og Jacob var tvillinger. | Jensen, Jacob (I122)
|
| 267 |
Mølgaards Mølle | Nielsen, Mølleejer (I231)
|
| 268 |
N. N. STAMPE MOGENSDATTER Datter af Mogens Ottesen Stampe De havde Børnene: 44-1.: Ebbe Simonsen Udsen 44-2.: Jens Simonsen Udsen Ane Nr.22 Laurits Simonsen Udsen, se hos ham 44-3.: Karen Simonsdatter Udsengift med Niels Jensen. | NNsdatter, N N Stampe (I537)
|
| 269 |
Navnet er lidt usikkert, da det er meget svært at læse den originale folketælling. | Mortensdatter, Else Marie Cathrine (I125)
|
| 270 |
Navnet Galskyt forekommer alt fra Begyndelsen af det 15. Aarh. og føres af Adelsmænd, hvis Vaaben var en rød Mur med tre Tinder paa skraa i Sølv-Felt, paa Hjelmen to af Sølv og Rødt delte Vesselhorn, der i nyere Vaabenbøger angives at være besatte hvert med tre Paafuglefjer og med en Paafuglefjer mellem Hornene, men disse Fjer mangler i de ældre Segl (jvf. den hosstaaende Afbildning, der er en Gengivelse af Christoffer Galskyts Segl af 1580). Det er derfor ikke usandsynligt,
at Slægten er en Linie af de Reventlow'er, Kaas'er og Daa'er, der alle førte samme Vaaben, men en Forbindelse imellem dem lader sig ikke paavise.
Ogsaa i Bondestanden forekommer Navnet Galskyt alt i det 16. Aarh.; men den nu blomstrende Slægt af dette Navn synes dog ikke at stamme ned fra disse Bønder, idet dens Stamfader, Provst i Kjær Herred, Præst i Hammer Thomas Christoffersen Galskyt, død 25 Maj 1624, angives at være en Søn af nedennævnte Adelsmand, Christoffer Galskyt til Kornumgaard med en Frue af de Galde'r, men at have „lagt Stammen øde" ved at gifte sig ufri, hvorimod Andre berette, at det alt var Faderen Chr
istoffer Galskyt, der mistede sit Adelskab ved at ægte Dronning Anna Cathrines Kammerpige.
Der er sikkert Noget sandt i disse Traditioner, - Kornumgaard tilhørte 1634 og 1647 en Peder Thomsen Galskyt - men Sandheden synes at være bleven en Del forvansket. Da Thomas Galskyt blev Præst 1588, kan hans Fader ikke have været gift med en Kammerpige hos Dronning Anne Cathrine; men da der slet ingen Oplysning haves fra paalidelige Kilder om Christoffer Galskyts Giftermaal, har muligvis Sønnen enten været uægte født eller i hvert Fald Søn af en ufri Moder, hvorpaa ogsaa tyder, at han gik over i den gejstlige Stand. Sikkert er det, at denne Thomas Galskyt ikke af Samtiden henregnedes til Adelen, og at altsaa Adelskabet paa en eller anden Maade er sat overstyr før 1660, saa at en nøjere Prøvelse af Slægtskabet
mellem de adelige og de uadelige Galskyt'er her er uden Betydning. | Galskyt til Øland, Peder (I1006)
|
| 271 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Jens Nielsen I. Galskyt, af Od / (F537)
|
| 272 |
Nedstammer måske fra Ud Ebbesen, søn af Ebbe Skammelsøn til Nordentoft (Bild) | Vognsen, Esbern (I579)
|
| 273 |
Niels eller Jens Pedersen Galskyt til Tunge (Lysgaard herred), skødede 1407 gods til Alling Kloster og solgte 1418 en halvgård i Tunge til Niels Tordsen, er vel identisk med den ovenfor 1416 nævnte Jens Pedersen og den Niels Pedersen Korschow, for hvem der 1481 stiftedes sjælemesse. | Pedersen Galskyt, til Tunge, Niels (Jens) (I1480)
|
| 274 |
Niels Hansen har ifølge folketællingen fra 1787 ophold hos sønnen Poul og er da enkemand! | Hansen, Niels (I1392)
|
| 275 |
Niels Pallesen Vognsen, af Stenshede
Død: før 1440
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18828&tree=2
til Tveden (Karup S.), død før 1440, da Ingjerd Jepsdatter af Tveden, Nisse Pallesens enke, til Helligaandshuset i Aalborg testamenterer sit Gårdsted i Længiem (Vennebjerg H.) til sjælemesser for hende, hendes husbond og søn Martin Nielsen
og dennes husfrue Mette Eriksdatter, og datter Marine Nielsdatter.
Kilder
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1936:II:94.
Niels N Vognsen af Stenshede
Line 1. Led - [Vognsen af Stenshede]
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18833&tree=2 -Kilder- Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1936:II:94. | Vognsen, Niels Pallesen (I1431)
|
| 276 |
Notater Viborg Købstads Historie angir under rådmænd:
"Peder Christensen Hegelund, 1550-1589.
afløste Jens Kat; Borgmester med Niels Andersen til 1571, derefter med Gunde Skriver.
Nævnes i 1581, 1585.
G. m. Karen Pedersdatter, Datter af Borgmester Peder Jensen Trane".
Chr. Bokkenheuser skrev 1931 i Viborg Folkeblad:
"Christen Hegelund var i Christian den Andens Tid Borger i Viborg. Han havde med sin Hustru, der var Datterdatter af Jess Mattissøn Sochfod, 4 Sønner, Morten, Peder, Jens og Søren".
Biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe skriver i sine ±Almanakoptegnelser»:
10.02.1565:
"Jeg skrev til Kristen (Mortensen) Hegelund i Prag.Ifølge løse rygter, der stammer fra usikker hjemmelsmand, er der meddelt noget om, at Frederik II, konge af Danmark, skulle være død, ligeledes, at Bohus og Elfsborg skal være belejret af svenskerne, og at pesten raser i København. Ligelede
s om en farlig ildebrand i det slot, hvor hertug Adolf af Holsten fejrede sit bryllup o.s.v."
Kommentar:"Kristen Mortensen Hegelund var søn af Morten Kristensen Hegelund, borger og rådmand i Viborg, en broder til Jens Kristensen Hegelund, borgmester i Ribe, Peder Hegelunds fader. 06.01.1561 blev Christianus Høgelius, Danus immatrikulert ved U
niversitetet i Wittenberg".
23.03.1565:"Det blev meddelt os om den umådelige skat, som skal udredes af vore landsmænd, at Ribe-borgerne alene skulle betale 8000 thaler i krigsskat og kannikerne 3000. Så også at hver tiende bonde er under våben, og at blomsten af Danmarks ungdom
om kort tid skal sendes mod svenskerne.
Det blev også meddelt, men med mindre sikre hjemmelsmænd, om en kamp, der havde fundet sted, i hvilken en ikke ublodig sejr var tilfaldet vore; thi af svenskerne var der faldet 18000 og af vore 10000.
Jeg har skrevet til fader".
Kommentar:"Peder Hegelunds fader var Jens Kristensen Hegelund, søn af Kristen Hegelund, borger i Viborg, og dennes hustru Offens Pedersdatter. Sønner af dem var den allerede omtalte Morten Kristensen Hegelund, rådmand i Viborg, Peder Kristensen Hegelund, borgmester i Viborg 1550-89, Jens Kristensen Hegelund, rådmand i Ribe 1544 og borgmester samme sted 1554-71, gift 1. gang med Anne Pedersdatter, datter af Peder Ibsen og moder til Peder Hegelund; hun døde 06.04.1562, gift 2. gang med M
arine Kristensdatter Klyne, datter af Kristen Pedersen, borger i Ålborg, enke efter Jens Klyne, borger og storkøbmand i Ribe; hun blev 15.09.1566 gift med Jens Kristensen Hegelund".
30.01.1570:
"Min farbroder Peder Hegelund kom til Ribe".
Kommentar:
"Peder Kristensen Hegelund var borgmester i Viborg (1550-89), gift med Karen Pedersdatter, en datter af den højt ansette rådmand i Viborg Peder Jensen Trane".
16.11.1571:
Marine Peder Mortensen (Hegelunds) aborterede».
Kommentar:
"Peder Mortensen Hegelund blev ca. 1561 gift med Marine Laugesdatter, datter af rådmand i Ribe Lauge Steffensen og søster til Ribebispen Hans Laugesen". | Hegelund, Christen Mortensen (I954)
|
| 277 |
Offvens Pedersdatter Hegelund var datterdatter til Jess Mattissøn Sochfod.
Fra «Diplomatarium Viborgense»:«Offvenss Pedersdaatter Hegelunds Sønner, Morten Hegelund Raadmand, Peder Hegelund Borger i Viborg, Jens Hegelund Borger i Ribe, og Søren Hegelund 1537 gav noget Jord liggendes Østen til Bastue Jord, som kalledes Alle Helgens Boder, som Jes
s Mattissøn Sochfod, hendes Morfader, gav til Messers Opholdelse for Alle Helgens Alter i Viborg Domkirke»
(side 49 i fortegnelsen over Domkirkens altre). 1 | Sochfod, Jess Mattissøn (I959)
|
| 278 |
Også kaldet Jep Begere. Navnet også skrevet Beger.
Lensmand, Vedbygaard, Vestsjælland.
Han blev henrettet i 1365 for majestætsforbrydelse mod Valdemar Atterdag!
Ejere af Vedbygaard:
(1346-1365) Jacob Begere (lensmand)
(1365-1366) Valdemar Atterdag
(1366-1369) Goscalk Radstorp (lensmand)
(1369-1429) Kronen
(Wikipedia)
Efter Sagnet var Dronning Margrete særlig fjendtlig sindet imod Slægterne A., Beger og Limbek.
(Salmonsens Konversationsleksikon)
I Lisbet Bryskes slægtebog: "... adelen i (?) bleff forligt met Kong Valdemar (?) Nilz Beger met v (5) andre af adel som Nilz Finsen som (?) Find Nilsen hans søn Find Aagesen, Nilz Løck oc deres hustruer funderit capell i Suinbori i graabrø
dre kirke, oc givne gods der til (?).. "
Anne Eilersdatter Rønnow i sin slægtebog under Billeslægten: "1208 hafr hr Niels Bilde og hr Niels Beger med deres Fruer funderet et Capell i Suenborg til Graabrødre Kirke ....". | Begere, Jacob (I1226)
|
| 279 |
Ole Vistesens anden hustru Johanne Pedersdatter dør i 1774. Der er ikke fundet noget bryllup med Juliane Cathrine i Vrou eller de omkring liggende sogne. Der er ingen børn i dette ægteskab (hun er nu over 50 år), men hun har tre pigebørn fø
dt mellem 1760 og 1764 med sig fra et tidligere ægteskab. Der foreligger et udførligt skifte referat efter hendes død. | Juuelsdatter, Juliane Cathrine (I1181)
|
| 280 |
Ole Wistesens anden hustru, Johanne Pedersdatter, lever fra 1734 til 1774. Bryllupet er ikke nævnt i kirkebogen så hun er nok ikke fra Wroue, ej heller er det fundet i de omkring liggende sogne. Hans første kone dør den 11/1 1767. Det første barn herefter, Maren, fødes 21/8 1768. Det må derfor antages at de er blevet gift i 1767. Den 4 juni 1770 bliver sønnen JENS døbt. Anne Wistesdatter fra Eggeberg bar. Faddere var Knud Jensen, Willads Pedersen af Vridsted, Karen Mouritsdat
ter og Anna Pedersdatter. I 1772 sønnen Peder og i 1773 sønnen Anders.
Den 16 februar 1774 dør Ole Vistisens hustru i Vroue 40 år og to uger gammel. | Pedersdatter, Johanne (I1179)
|
| 281 |
Ole Wistesens tredie kone dør den 20/6 1778, og han bliver gift med Dorthe Poulsdatter i 1779. Hun er datter af Poul Pedersen i Bregendal i Fly sogn. Hendes bror, Peder Poulsen Mørch overtog Bregendal i 1764.
I ægteskabet er der sønnen Poul født 4/10 1780. Han bliver konfirmeret i 1796, og gift 1807 med Maren Johansdatter Degnsgård.
Dorthe Poulsdatter dør i Wroue den 28/3 1811 som 67 årig. | Poulsdatter, Dorthe (I1182)
|
| 282 |
Oluf Vistisen bliver født på Egebjerggård 1542 og han dør den 28/3 1621. (skifte i Viborg landstings dombog 1625). Han blev ca 1590 ejer af Egebjerggård efter sin fader. Han blev kirkeværge for Vridsted kirke og fik fæstebrev på dens tiende, samtidig er der i hans tid god fremgang for landbruget og for hans gård. Hans enke Maren Christensdatter fra Haderup sogn levede endnu i 1660, så hun har nok været noget yngre end Oluf. Ifølge Hald lens jordebøger ydede hun fuld landgilde
efter de kejserlige troppers hærgninger og bortrejse i 1629. Der var to sønner: Visti (født 1610) og Christen, og ikke mindre end 5 døtre. | Vistisen, Oluf (Ole) (I1001)
|
| 283 |
Oluf Vistisen født i 1642, efter ham fortsætter Olufsen eller Olsen navnet.
Oluf Vistisen bor på Søndergård i Vroue. Denne gård overtager han efter broderen Gregers, denne boede på Søndergård i årene 1668-1688.
Oluf Vistisen dør i Vroue 14/6 1722, som 80 årig. Han må derfor være født i 1642. Han er gift med Ane Kjeldsdatter, som dør år 1700. Han bliver gift anden gang med Karen Jensdatter, med hvem han får datteren Maren. Olufs hustru bar barnebarnet, Ole (Christen Mørch og Johanne Olufsdatters søn) ved dennes dåb i Sevel kirke i 1718. Oluf bor på Søndergård i Vroue. Ifølge Trap Danmark er Søndergård nævnt første gang i 1438 under navnet Syndhergardh. Jeppe Åkjær, der forøvrigt selv var tip - 3 - oldebarn af Oluf Vistesen citerer i sin bog " Gammel Brug og Gammel Brøde", København 1931, på side 215 en løsreven meddelse bilagt ekstraskattemandtallet for 1689 for Fjends Herred: Selvejer Ole Vistisen, ung karl, har en tjenestepige og et ildsted; han antog først gården forleden høst (1687) haver ingen ovn. Oluf Vistisen må have overtaget Søndergård efter 1688 idet gård nr 6 i Vroue i matriklen fra 1688 er ejet af Visti Olsen i Egebjerggård og beboet af Olufs broder Gregers Vistisen.Sønnen Visti bliver født her i 1692, og sønnen Kield, der bliver født ca 1699 bliver gift i 1725. Datteren Anne er gift med Laurits Ifersen i Fårbæk, og datteren Johanne født 1696 bliver gift med Christian Mørch i Kiersgård, Trandum, Sevel sogn, (han stammer fra Fårbæk). Disse to sidste par bliver gift i Sevel kirke i henholdsvis 1723 og 1727. Datteren Maren født ca 1706 bliver gift i 1725 med Will Jensen, Kolkur, en fæstegård under Tårupgård. Der er et udførlig skifte efter Will Jensens enken, Maren Olufdatters død, dateret 26/11 1783, i Tårupgårds arkiver. Oluf er forlover ved en Anne Vistis bryllup i Vroue i 1717, og han skriver egenhændigt under, rimeligt pænt, på den tid skrev de aller fleste med ført hånd. I Sevel sogns kirkebog, begyndende i 1686, er præstens håndskrift forøvrigt ualmindelig flot, faktisk "Skønskrift",og alle bogstaver er latinske som vi kender dem i dag. Der var også en d
el Vistier i Sevel sogn på den tid, og een af dem, Maren Olufsdatter, tjente i præstegården i flere år. Det er måske hendes indflydelse der har været gældende på Olufs håndskrift.
Oluf Vistisen må være broder til den Peter Vistisen , der er nævnt i cand.mag. J. C. Hansens artikel omhandlende Faarbækgårds udvikling, fra før år 1700 til år 1800, fra at være een selvejergård til at være 5 gårde og et husmandssted. | Vistesen, Oluf (Søndergaard) (I995)
|
| 284 |
Omgangsskolelærer og Husmand | Gregersen, Lars (I1163)
|
| 285 |
Omkring 1175, Høvding, var beslægtet med Skjalm Hvide (VIII, 194) og gift med dennes Datter Cæcilie. Han var Herre til Borg, der efter ham kaldes Pedersborg, en Oldtidsfæstning ved en Vig af Sorø Sø; her byggede han et Stentaarn, vistnok ogsaa Pedersborg Kirke, som endnu staar paa Borgbakken. I Tronkampenes Tid var P. T. Svend Grades fortrolige Raadgiver; Svends Sejer over Friserne, der havde sluttet sig til Knud Magnussen, skyldtes særlig P. T.s Kløgt (1151). Under den begyndende Kamp med Valdemar og Knud fulgte Svend dog ikke P. T.s Raad og kom endog med voldsomme Udfald mod sin tro Tilhænger. «Jeg har altid baaret mit Skjold for dig», svarede P. T., «men jeg er bange for, at du snart faar alle dine Skjolde nødig.» Skjønt P. T. var knyttet til Valdemar, i det han var Fosterfader for hans Frillesøn Christoffer (for hvem han ogsaa senere var Læremester), stod han dog rede til at forsvare Svends Sag, da denne selv var flygtet af Landet (1154). Da han imidlertid snart saa det haabløse ved Kampen mod Valdemar og Knud, lod han Svends Hær opløse sig, og fra nu af stod han paa Valdemars Side og blev en af hans mest betroede Mænd. Særlig udmærkede han sig paa Vendertogene. Sammen med Absalon og Esbern Snare raadede han Valdemar til mindre og hurtigere Togter mod Venderne; under det første Tog satte han Mod i Kongen og fik ham fra at opgive Krigsfærden, men da Danskerne kom i Knibe, fik han imod Absalons dristige Plan sat igjennem, at man i Tide vendte hjem (1159). Endnu i 1171 var han med paa Hærtog og var blandt de modige Mænd, som vilde blive hos Absalon paa Udliggerflaaden ved Rygen. Han var nu en gammel Mand, og ret længe efter den Tid har han næppe levet. -- Cæcilie skjænkede Sorø Kloster 2 Bol i Førslev; P. T. modsatte sig, at hun bortgav mere, men selv vandt han sig dog ogsaa Plads blandt Klosterets Velgjørere. Deres Datter Ingerd blev i sit Ægteskab med Vagn Moder til 2 Aarhusbisper og
Stammoder til mange ansete Mænd og Kvinder.
Saxo, ed. Müller.
Sorø Akademis Indbydelsesskr. 1900.
Af Hans Olrik. (DbL) | Torstensen, Peder (I412)
|
| 286 |
Optræder undertiden ved broren Peters børns dåb i Ørum. | Olufsdatter, Maren (I900)
|
| 287 |
Ordineret Catachet og 1ste Lærer ved Borgersklolen i Korsøer | Bøggild, Daniel Thyrresen (I920)
|
| 288 |
På hans gravsten ( jernkors) på Vrou kirkegård star der: Her hviler sognefoged, gårdejer og dannebrogsmand Ole Vistesen, født i Søndergård den 18/6 1802, død 19/4 1870 sammested. Fred være med hans støv. På samme gravsted var et tilsvarende
kors for hustruen Edel Clausdatter, født 1821, død 1880. Ligeledes for sønnen sognefoged Viste Olesen, født 6/10 1843, død 15/5 1907. | Vistisen, Ole (I1185)
|
| 289 |
Peder Andersen Kjærulf boede i Ø. Halne i Vadum sogn på samme Gårds eje som Broderen Anders, og han nævnes ligesom denne blandt Sognets 4 frie bønder i Præsteindberetningen 1568 ligesom han anføres som ejer .af et boel og 3 Huse frit bondegods der i sognet. Bolet var vist den såkaldte Refsgård der var Nabogård med Fogedgård og måske oprindelig var Afbyggersted herfra, den kaldtes i ældre tid ofte Refbol. ifølge Dyrskjøt var Peder Anders Kjjærulf Herredsfoged 1570 på hvilket t
idspunkt han må have været en gammel Mand , men antagelig har han kun midlertidig ( denne dag ) fungeret som dommer på tinget, thi hans broder Anders nævnes endnu 1577 som Foged og havde da beklædt denne stilling i en lang Årrække.
Peder Kjærulf var gift med Karen Bertelsdatter af Vesterbæk, søster til hans broder Anders' hustru, de var døtre af den adelige slægt Hørby . | Kjærulf, Peder Andersen (I444)
|
| 290 |
Peder Pedersen Trane var søn til Karen Pedersdatter Trane og Peder Kristensen Hegelund - se over.Peder Trane blev dræbt 16.7.1587 i Viborg (SAS privatarkiv 21 - Kielland, boks 14, nummer 65 IV. Som det er skrevet ser det ud til, at det er et sammendrag fra en retsbog. Det er næppe Axel Kiellands håndskrift). Det var en omfattende sak etterpå, som endte med at Peder Tranes barn 8.10.1589 fikk utbetalt 400 slettedaler i erstatning. Peder Trane var gift med Mette Sørensdatter. Kielland skriver at han var oppkalt etter morfaren. De "vidløftige efterretninger om Hegelunderne
og Tranerne" som Rostrup (2002, side 24) viser til, kan da godt være rettssakene etter drapet på Peder Trane. | Hegelund, Peder Pedersen Trane (I950)
|
| 291 |
Peder Skriver ejede gården Skudshale i Dall by og sogn, men han boede senere i en Krongård i Ferslev by og sogn .
Han var senest 1573 delefoged og Herredsskriver i Fleskum Herred.
Han var gift før 1570 med en os Ukendt
Bosat i Skudshale i Dall By og sogn og i Ferslev by og sogn. Peder Skriver kan have været bror til Søren Christensen Skriver, Herredsfoged i Kjær Herred, for dennes arvinger havde bondegods i Nøtten, Ferslev.
Jyske Efterretninger, række V, bind 1941 - 1942, en artikel skrevet af Chr. Værnfelt: Just Pedersen i Ferslev Herredsfoged. Han var Søn af Per Skriver, Kronens Delefoged og Tingskriver i Fleskum Herred. Per ejede Skudshale og en mindre Gård i Dall By, men boede i Ferslev på en af Kronens Gårde der, foruden den Gård, han beboede, havde han endnu en af Kronens Gårde i Ferslev i Fæste. Den 28. Januar 1573 udstedte Kong Frederik II et åbent Brev, at Per Skriver i Ferslev må være fri for Afgift af den Gård, som hen selv har fæstet, så længe han bruges af Lensmanden på Aalborghus som Delefoged og Herredsskriver Per Skriver døde kort før 1600; thi nævnte År sad hans Enke for Gården i Ferslev, der senere overtoges af S
ønnen Just Pedersen i Dall. | Skriver, Peder Christensen (I446)
|
| 292 |
Plejedatter. | Frederiksen, Dorthea (I119)
|
| 293 |
Poul Jepsen, kaldes i en Optegnelse af Axel Urne om Viffert Seefelds Aner "Tord Jepsen til Hvidsteen". Sønner: 1.Jep Poulsen i Korterup (Kvotrup i OnsildH.), tilskødede 1488 Kongen to Gaarde i Tørslev i Rugsø H.,. som vare tilfaldne hans Hustru, nævnes c.1500 blandt Adelen i Aarhus Stift; g. m. Marine Nielsdatter. (Han kaldes af Axel Urne "Jep Tordsen til Kvottrup" og hun "Maren Krabbe Christensdatter af Gjessingholm".) Børn: a.Poul Jepsen. b.Inger af Suldrup (Hornum H.). c.M
ourids Jepsen til Korterup, | Poulsen, Jep (I978)
|
| 294 |
Poul Kraas (Kras, Krase, Kraase, navnet udtales med langt a) boede 1610 i Nørholm, hvor han vist var Birkefoged og var en af Egnens Stormænd. Antagelig var han broder til den samtidige Herredsfoged i Hornum Herred Lars Nielsen Kraas i Molbjerg i Ø. Hornum Sogn, hvis søn senere var Værge for en af Pouls døtre, og ligesom så mange andre synes han at have været interesseret i det store Limfjords Sildefiskeri, thi vi ser ham i Forretningsfor-bindelser rundt om, og han havde Ejend
om i Kattesundet i Aalborg han var åbenbart en Mand, der nød Anseelse i vide Kredse,Han var nærværende, da Ane Pedersdatter Kjærulf på Egholm o. 1620 delte sin Gård med sønnen Peder Kjærulf (se E g h o l m I i n i e n), og ligeledes ser vi, at han stod i Forbindelse med Kjærulferne i Vadum. 1631 havde Jens Andersen i Vadum
torp beligget Herredsfoged Lars Pedersen ( Kjærulfs ) datter, og da Jens Andersens Hustru var beslægtet med Lars Pedersens datter i så nær Grad, at Mandens Elskovshandel var kriminel. rømte Jens Andersen, da Sagen mod ham
blev forfulgt til Herredstinget af Lensmanden på Aalborghus, og hans halve Boslod blev tildømt Kronen .
Jens Andersen må imidlertid have fået Sagen ordnet, thi i Efteråret 1632 var han atter på Egnen. den 29. Oktober 1632 kom Poul Kraas og Jens Christensen
Klitgaard fra Nørholm gående gennem Bispensgade i Aalborg på vej til Slottet for at lade Kongens Skat skrive.
De mødte da Jens Andersen, og da de kom tæt hen tog Poul Kraas sin Hat af og rakte sin Hånd ud imod ham og ønskede ham velkommen hjem. Men Jens Andersen greb sit Værge, som han gik med under armen , og sagde til Poul: Du skal få den del, du bør have, for det du har gjort imod mig i min fraværelse, og i det samme løb Jens Andersen ind på Poul Kraas og stødte ham for brystet med sin højre hånd samt " skjæbede " med Munden. De to Nørholmboere stødte ham nogle gange bort, men så sagde Jens Andersen til Poul Kraas: " Er du så god en Karl, som du holder dig for, kom da med udenfor byen og slås fra dig " Hvortil Poul Kraas sagde " Du er ikke den som jeg eller nogen god karl bør slås med, men der
skal blive slåst med dig på de steder, som du fortjener " og så gik Poul Kraas til Slottet, medens Jens Andersen svang sin Kårde og truede og undsagde ham. Poul Kraas lod så Jens Andersen tiltale ved Aalborg Byting
og fremlagde her et Tingsvidne af Nørholm Birketing 21. Dec. 1632 med Jens Klitgaards vidnesbyrd. Jens An(tersen forlangte imidlertid sagen behandlet ved sit Værgeting.Poul Kraas var Ejer af en Del af Rævsgaard i Vadum og 1651 indstævnede hans Børn for Kjær Herredsting i Anledning al en Udskiftning af Ø. Halne Kær. Det kan jo også tænkes, at disse Børn havde fået omskrevne Gaardsparter fra deres Moder, id
et hun ved Skiftet efter Poul Kraas kan have udlagt Børnene parter i Rævsgaard i Stedet for andet Gods, som hun ønskede at beholde , Så vidt vides, havde hun 9 børn ,der dog her må forbigås.
1632 gav Poul Kraas og hustru en Prædikestol til Nørhlolm Kirke. 1650 lod Maren Bertelsdatter Kjærulf Altertavlen i Nørholm Kirke Staffere, " som hendes salig mand havde udlovet ". | Kraas, Poul Nielsen (I372)
|
| 295 |
Privat skifte 8. januar 1679. Hun havde da 6 børn. Kilde: Thestrup ( Eligerede Borgere i Århus 1740-1837, Århus 1964)
, Blichfeldt-Petersen ( Kryssing-Althalt. Personalhistorisk Tidsskrift 12r. bd. I.II (1946/47)). | Johannesdatter, Anne (I905)
|
| 296 |
Provst i Hvorslev, Viborg Amt.
Fra slægtsbogen "Slægten Holm fra Alstrup i Besser Sogn:Christen Jensen Brask bestod studentereksamen og læste derefter teologi. I 1640 blev han ordineret som sognepræst for menighederne i Hvorslev og Gerning sogne, hvor han afløste Jens Sørensen Borre, med hvis enke han blev gift. Hendes navn k
endes ikke, men det maa formodes, at hun er identisk med den Maren Thomasdatter, der sammen med Jens Jensen Brask i aaret 1654 stod fadder hos Las Jensen i Skjerns datter Ingers daab.Christen Jensen Brask beklædte derpaa embedet som sognepræst indtil sin død 1657, hvorefter stedsønnen Thomas Jensen overtog embedet. Han døde i 1684 barnløs, og paa skiftet efter ham den 27. december samme aar, nævnes hans hel- og halvsøskende, nemlig fra moderens første ægteskab med Jens Sørensen Borre foruden han selv endvidere broderen Otto Jensen, præst i Grønbæk, broderen Søren Jensen, der var død, men som havde været præst i Grønbæk, søsteren Kirsten Jensdatter, enke efter præsten i Kousted-Raasted Peder Jensen Brask (en bror til Christen Jensen Brask), søsteren Maren Jensdatter, gift med Hans Lassen i Frausing og søsteren Kirsten Jensdatter, enke efter Anders Jensen Karmark i Skjern. Af afdødes mors andet ægteskab med Christen Jensen Brask nævnes to børn, nemlig Kirsten Christensdatter Brask, gift med Henrik Frantsen Blichfeld, sognepræst i Vellev, og Maren Christensdatter Brask, gift med Jens Brasen, sognepræst for Haurum-Søby Menigheder
.
Christen blev gift med Maren Thomasdatter. ( Maren Thomasdatter blev født den 26 Jun. 1604 i Lyngaa Sogn, Sabro Herred, Århus Amt og døde den 26 Jun. 1678 i Hvorslev Sogn, Houlbjerg Herred, Viborg Amt.) | Jensen Brash, Christen (I442)
|
| 297 |
Præst i Nørholm indtil sin død i 1698. | Jensen Nørholm, Peder (I1290)
|
| 298 |
Præst i Vadum fra 1709 til 1721.
Vedr. Vadum kirke:
I koret er der en anselig gravsten over Godslev Budde til Rødslet, † 1622, og hans to hustruer.
I sydkapellet er der en sten over Sognepræst Jes Pedersen Jessen, † 1721.
I våbenhusets vægge er indsat yderligere seks gravsten fra 16-1700-tallet, en af dem omdannet til præsterækketavle. | Jessen, Jes Hannibal Pedersen (I1288)
|
| 299 |
Præst i Vorning og Ålborg, gift med Karen Jensdatter, død efter 1558. | Hegelund, Morten Mortensen (I513)
|
| 300 |
Rådmand i Højer | Hansen, Lydik (I1310)
|
|
|
