Match 301 til 350 fra 390
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 301 |
Rådmand i Viborg. | Pedersen Ostenfeld, Peder (I1294)
|
| 302 |
Ridder. Vidne for Dronning Margrthe i 1401. Segl kendt i 1366.
10. janua 1401
Sigfred Dosenrode, ridder, kvitterer dronning Margrete for 250 lybske mark, som hr. Henrik v. Ahlefeld har overbragt ham.
Original på nedertysk i Rigsarkivet. Ik Syuerd Dosenrode ridder bekenne vnde bet{uo}ghe in desseme breue vor al den de n{uo} zynt vnde noch to komen moghen dat ik hebbe oppe boret to voller noghe driddehalf hundert Lubesche mark van her Hinrike van Aleuelde de he my to dancke wol betalet heft van myner leuen ghnedighen vrowen weghen koningynne Margreten koningynne to Dennemarken to Norweghen vnde to Sweden vnde ik vnde myne eruen laten q{ue}id leddich vnde l{oo}s in dessem breue desse vorscreuen myne leuen ghnedighen vrowen vnde ere eruen vor desse vorscreuen driddehalf hundert mark vnde dancke myner leuen ghnedighen vrowen guder betalynghe vor desse vorscreuen driddehalf hundert mark vnde v{oe}r mennich g{uo}t dat myn leue ghnedighe vrowe my dan heft vnde wyl dat gherne vorschulden vnde vordeenen woor ik mach dar yt my vøghet to donde ? To bet{uo}ghenisse al desser vorscreuen stukke zo hebbe ik myn inghezeghel ghehenghet vor dessen breef de is gegheuen na godes b{oe}rt verteyn hund
ert iar vnde darna in deme ersten iare des sondaghes bynnen den achte daghen to twelften. Jeg, Sigfred Dosenrode, ridder, erklærer og bevidner ved dette brev over for alle nulevende og alle i fremtiden, at jeg til min fulde tilfredshed fra hr. Henrik von Ahlefeld har oppebåret 250 lybske mark, som han for har udredet på vegne af min kære og nådige herskerinde, dronning Margrete af Danmark, Norge og Sverige. Jeg og mine arvinger kvitterer ved dette brev min førnævnte kære nådige frue og hendes arvinger for de omtalte 250 mark og takker min kære nådige frue for god betaling af dette førnævnte beløb på 250 mark og for meget godt, som min nådige frue har gjort over for mig. Jeg vil gerne gøre mig fortjent dertil, så godt jeg kan, hvor det tilkommer mig at gøre det. Til vidnesbyrd for alle disse førnævnt
e punkter har jeg hængt mit segl for dette brev, der er givet i det 1401. år efter Guds fødsel søndag i ugen efter helligtrekonger. | Dosenrode, Sigfred (I583)
|
| 303 |
Rolighed, Sønder Dråby | Familie: Anders Kristian Jensen / Karen Larsdatter (F296)
|
| 304 |
Seiler..
Den gamle Tyge Hansen her paa Lundø sejlede med en Jagt for Per Rønbjærg i Skive. Han havde en Gaardbonisse om Bord, og ham kunde de se paa, naar det vilde give Storm og Modvind og sligt. Saa havde han saa travlt, saa med ét og saa med et a
ndet og gik og pilrede ved det og smuttede omkring og skulde have alting gjort klart. Han havde ellers hans Ophold i Forstævnen. Saa var det en Gang, Tyge Hansen kom fra Skive og vilde til Aalborg, og de havde god Lejlighed til at komme nord paa, men Skuden blev tvær for dem, og de kunde ingen Steder komme med den, saa de maatte sejle den herind i Baadsgaard Vig, i det Sted de skulde have været vesten om Lundø. Dagen efter fik de saadan Storm af Nordvest, og havde de nu sejlet vesten om, var det tydeligt, at deres Ankere og Grejer ikke kunde have holdt dem der ude. Det vidste Nissen, og derfor lavede h
an det saadan for dem. De havde ham bestandig om Borde, men kunde ikke se ham uden om Natten. En Gang sad Tyge Hansen selv ved Roret, og saa kom han og fortalte ham, at Per Rønbjærgs Kone var død. Tyge spurgte ham om Klokkeslættet, og han svarede: "Klokken to." D
et viste sig siden, at det var rigtigt.
Nytaarsaften 1893. Kristen Nielsen, Lundø. | Hansen, Thyge (I631)
|
| 305 |
Selvejer af Boritsølund, nævnt 1482-83, han fik 1449 skøde på Hvorslevgård af Peder Hofmand
MADS JENSEN. Skøde af 1449 på Hvorslevgård fra Peder Hofmand til Mads Jensen. Nævnes 1482 som selvejer af Borritsølund i Vejerslev sogn. Han havde sønnerne Jens Madsen i Hvorslevgård og Niels Madsen i Enslev.
Ifølge Trap blev Hvorslevgård skødet 1489 fra Poul Hofmand til Jens Madsen. Det må vel så betyde, at Mads Jensen 1449-1489 har afhændet Hvorslevgård til Peder Hofmand, og selv overtaget Borritsølund. | Jensen, Mads (I441)
|
| 306 |
Selvejer i Sjørup, Vroue og Herredsskriver i Fjends Herred
Herredsskriver 1537. Også nævnt i 1545. (Skivebogen 1916 s. 89-90)
Bor i Sjørup, Vrove sogn.
Har i hvert fald 2 sønner, Knud og Wisti.Christiern Vistisen, selvejerbonde i Sjørup, Vroue sogn, må være født omkring 1490. Han er nævnt ved en herredstingsdom, den 17.7.1537, som herredsskriver i Fjends herred. Den 7.11.1515 var han tingmand i en sag om lovhævd på "Bregendal" i Fly. I 1517 nævnes han i et Lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at han har gjort sin pligt og med lovhævd indværget en gård i Vroue. I 1530 hedder det i et lovhævdsbrev, at otte mand har vidnet, at de har hørt, at hverken Jesper Simonsen i Viborg eller hans arvinger nogensinde havde gjort krav på den gård i Vroue. 1530 og 1531 udstedte Viborg landsting to domme, hvori Christiern Vistisen, hans bror Jens Vistisen og deres søskende og medarvinger tildømmes at
nyde og beholde gården i Vroue.
I 1532 nævnes han som boende i Maadgaard. I 1532 er en Christian Wistisen fæster af gården Majgård i Højslev sogn. Vistnok to nabogårde i Højslev?
Han har mindst to sønner, Visti og Knud Christensen.
I 1576 siges det om de to brødre, at "de købte gården (Egebjerggård) af fald efter Skipper Clement". I 1542 blev den genkøbt af Jens Vistisen, broder til Christiern Vistisen, sammen med dennes søn Visti og hans søskende.Slægten - Visti'erne - var selvejere og har været det så langt tilbage, som vi kan følge dem. Under Grevens Fejde i 1534 gik de jyske bønder sammen med skipper Clement mod herremændene (adelen). Opstanden slog fejl - Skipper Clement blev henrettet og bønderne blev, som straf, fradømt deres gårde, de blev kongens ejendom. Kun ganske få af disse bønder købte deres gårde tilbage. Blandt dem var Visti'erne, og de er derfor blevet anset for at tilhøre en højere stand end fæstebønd
erne.I Viborgs Historie nr. 1 udgivet i 1998, dækkende perioden fra Oldtiden til 1726, under emnet Byens Styre og Byens Næring af Bjørn Poulsen ses på side 166 følgende:Visse personer forstod kunsten at kravle opad i samfundet fra stilling til stilling. Et godt eksempel på det er Niels Skriver, der fra 1472 fungerede som skriver ved landstinget. I 1479 var han blevet så kendt i byen, at han blev udnævnt til byfoged og som "tingholder" afholdt bytinget. I 1483 avancerede han på landstinget og blev "hører", dvs. kom til at indtage en funktion som leder af landstinget i landsdommerens fravær. De højadelige landsdommere var bosiddende langt borte fra Viborg på deres herregårde, så det var praktisk med mænd i byen, der kunne overtage hvervet i deres fravær og holde styr på papirerne. Til og med 1496 havde Niels Skriver både byfogedens og landstingshørerens stilling, og i 1498 var han nået endnu et trin op i byens hierarki og smykkede sig med borgmestertitlen. Ved sin død kort efter år 1500 fremstod han rimeligvis som en af byens rigeste mænd. Da enken Mette i 1504 afhændede hans arv, ser man, at han blandt andet havde besiddet en fæstegård i Vrove i Fjends Herred. Niels Skriver var fra en beskeden position nået til en næsten adelig levevis med eget landgods.Landstinget blev i 1400-årene ganske domineret af viborgenserne, og adskillige borgere gjorde som Niels Skriver og sikrede sig posten som landstingshører. Hvervet som landstingshører har formentlig indbragt en god fortjeneste, da indehaveren måtte tage penge for at ekspedere sager for klagere på tinge. De største penge kunne man dog lave ved handel.Niels Skriver levede på samme tid som Christiern Vistisen, he
rredsfoged i Fjends herred. Kunne der være et slægtsskab gennem Søndergård i Vroue, eller med Nielses hustru Mette? Hvorfor får Vistierne ret til at købe Søndergård tilbage til slægten?
En Søren Wistisen bosat i Viborg er nævnt som en ud af seks sandemænd i en sag i Viborg den 17. juli 1538. Han er måske bror til førnævnte Christiern og Jens Wistisen.
Han nævnes 1514 som tingsvidne samt flere gange siden. 1550 stævnes han for urigtig domsafsigelse. | Westisen, Christiern (I1004)
|
| 307 |
Selvejergårdmand. død efter 1450. på Fogedgård, Vadum Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "di Wolffer og Pogwisches ( Pogwischernes Vaaben var en til højre springende Ulv i et blåt Felt, Wullffernes en brun Ulv i rødt Felt. Sidstnævnte Slægt var meget mægtig i Middelalderen, se herom Angelu
s: Holsteinische Adels Cronica, Leipzig 1595.) Stamme fra Holsten," og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders WIff: Anders Andersøn Wolff och kaldet, som ejede Aslundgaard, Ø Hassing Sogn, Fogedgaard i Vadum Sogn, der i flere Hundrede Aar var i Slægtens Eje, Biørum, Vadum Sogn og meget gods og gaarde der I Kierherridt og meget I Huethoe och Hannherridt .... og havde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers og første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff. Saa som han wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], og som han vandt sagen, adspurde Kongen ham, hvor han boede, da suarede hand. Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Du haffue Kiervlffs Navn, som ha
nd og hans Arvinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst." Det er vel denne Dyrskjøts Beretning eller maaske snarere en fælles Kilde, der ligger til Grund for den svenske Personalhistoriker Gabriel Anreps Udtalelser i "Ættar Taflor" II. 435, hvor der siges omtrent saaledes: "Af holstensk Adelsm atrikel synes, at Ætten stammer fra Holsten, hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have beklædt de højeste Embeder, saavel i gejstlig som i verdslig Stand. I Tiden ved 1400 tallet, spredtes de til Jylland, hvor Anders Ulff i Kjær Herred fik
af Kong Erik af Pommern for en ham bevist udmærket Tjeneste Navnet Kjerrulff og indførtes blandt dansk Adel samt havde i sit Vaaben en gaaende graa Ulv. " -- Om Præsten Jakob Poulsen Kjærulf i Skallerup i Vendsyssel (d. 1730) berettes i Wibergs Præstehistorie III. 55, at hans Forfædre var adlede af Kong Erik af Pommern, men mistede Skjold og Vaaben, da de holdt med Kong Christian II.; jeg kender ikke den oprindelige Kilde til Wibergs Angivelse, men jeg tror som sagt ikke paa, at Slægten mistede sit Adelskab (Skjold og Vaaben) i Klementsfejden, thi de KjæruIfer, vi har Efterretninger om fra Tiden før denne Fejde, betegnes aldrig som "af Vaaben", men nævnes i Flæng med andre Selvejerbønder. For Fuldstændigheds Skyld skal dog bemærkes, at Personer af den adelige Slægt Griis af Slette ogsaa kan træffes betegnede som Bønder (jvf. Erslev og Mollerup: Fr. I.s Registr.
477), og lignende Tilfælde forekommer ogsaa for andre Slægters Vedkommende.
Anført som herredsfoged 1484 og 1495. Ejede Aslundgård, Fogedgården og meget gods. Formentlig bror til Skipper Clements moder og dermed onkel til Skipper Clement.
Skipper Klement (Klement/Clement Andersen)
Klement Andersen blev født ca. 1485 i Vedsted, Vendsyssel. Faderen var en ukendt fæstebonde under Vitskøl Kloster, og moderen stammede fra den kendte bondeslægt Kjærulf. Klement Andersen startede sin karriere som købmand og skibsejer i Aalb
org, men gik efterfølgende i Christian IIs tjeneste. Under navnet Skipper Klement blev Klement Andersen kendt som den bedste af Christian IIs skibskaptajner, og han deltog i flere af kongens felttog.
1523-33 førte Skipper Klement, i den da fordrevne Christian IIs navn, krig i Nordsøen, hvilket gav sig udslag i plyndring af skibe og opkrævning af skatter på Norges kyster. Under Grevens Fejde (1534-36) sluttede Skipper Klement sig til den
af Lübeck hyrede lejetropsfører grev Christoffer af Oldenburg, der ønskede at genindsætte Christian II som Danmarks konge.
I september 1534 rejste Skipper Klement, med udgangspunkt i Aalborg, de nordjyske bønder og borgere til oprør imod adelen. 18. oktober 1534 besejrede Skipper Klements oprørshær det jyske adelsrytteri i slaget ved Svenstrup og efterfølgende spredte oprøret sig ud over hele det nordvestlige Jylland. Skipper Klement delte i den forbindelse ud af de konfiskerede herregårde til sine tilhængere og optrådte i det hele taget med kongelig myndighed. Under ledelse af den holstenske fel
therre Johan Rantzau blev oprørerne dog trængt tilbage og indesluttet i Aalborg. 18. december 1534 indtog Johan Rantzau under hårde kampe Aalborg og som belønning fik hans soldater lov til at plyndre byen i tre dage.
Skipper Klement blev såret, men undslap i forvirringen og søgte tilflugt hos bonden Espern Nielsen i Storvorde. Espern Nielsen stak dog Skipper Klement til Johan Rantzau og fik efterfølgende en gård i belønning. De næste to år blev Skipper
Klement ført rundt som fange i Danmark, indtil han, i september 1536, blev halshugget og parteret på Viborg Landsting. Skipper Klements afhuggede hoved blev påsat en blykrone og opsat på en stage til skræk og advarsel. | Kjærulf, Anders Andersen (I977)
|
| 308 |
Side 129 i kirkebogen for Mammen kirke.
Hun var kun 44 år gammel. | Lausdatter, Ane Marie (I38)
|
| 309 |
Skobe-Glob ifølge Laurids Ebbesen Udsens epitafi i Århus Domkirke. | NNsdatter, Glob (I539)
|
| 310 |
Skobe-Glob ifølge Laurids Ebbesen Udsens epitafi i Århus Domkirke. | NNsen, Glob, NN (I1227)
|
| 311 |
Skriftstøber | Førsterling, Johan Gotfred (I1320)
|
| 312 |
Skrædder | Nielsdatter, Kirsten (I1403)
|
| 313 |
Skænkede som enke med sine børn i 1736 en lysekrone til Frue Kirke i Århus. | Althalt, Dorthea Johansdatter (I903)
|
| 314 |
Skødede 1437 en gård til Børglum Kloster, beseglede 1440 til vitterlighed med Ingrid Jepsdatter Niels Palnesens og 1445 med Anders Petz af Holme, fik 1450 lovhævd på Egebjerg, stadfæstende Stig Nielsens Lovhævd på samme gård, beseglede 1457
til vitterlighed med Otte Henriksen af Villerup og Knud Jensen af Lønstrup, solgte 1470 en gård i Guldager til Helligaandshuset i Aalborg, var død 12. marts 1481. | Skovgaard, Peder Stigsen (I1477)
|
| 315 |
Snedker | Lassen, Peder Mogensen (I716)
|
| 316 |
Som regnes som Stamfader til " DEN NYERE SLÆGT " . Han skriver sig til Tunge i Lysgård Herred. Han Skødede 1407 Gods i Allinge Kloster og solgte 1418 en halvgård i Tunge til Niels Thorsen.. Hans hustru er os ukendt.
Alling klosters registratur (1580).
Niels Pedersen Galskyt af Tunges pantebrev på et bol i Ans. 1407. | Galskyt, Niels Pedersen (I563)
|
| 317 |
Stamfader til Korterup-linjen af Benderup. | Benderup,, Jens Andersen (I1271)
|
| 318 |
Stednavnet Arberg er nævnt i Kirkebogen. | Arberg Mortensen, Frederik (I160)
|
| 319 |
Stilling: Amtsskriver i Vordingborg og Møns Amter. | Aagaard, Anders (I914)
|
| 320 |
Stilling: Astronom, tekniker, fysiker. | Rømer, Ole Christensen (I911)
|
| 321 |
Stilling: Cand. Pharmacie og Skovrider. | Bøggild, Ove Henrik (I887)
|
| 322 |
stilling: Einfahrer, Ober-Stigner | Zeiner, Christopher Hermandsen (I854)
|
| 323 |
Stilling: exam. jur., hvalfangerassistent, told- og konsumtionskasserer, købmand, kammerråd. | Winding, Ole Adolf (I254)
|
| 324 |
Stilling: Købmand og handelsmand. | Gjerulff, Peder (I823)
|
| 325 |
Stilling: Manufakturhandler i Aalborg | Aaris, Niels Jacob Carl Vilhelm (I894)
|
| 326 |
stilling: møller, proprietær | Frich, Johan Joachim Heinrich Koch (I863)
|
| 327 |
Stilling: Rådmand & Borgmester i Viborg. | Hegelund, Peter Christensen (I952)
|
| 328 |
Stilling: Sadelmager og underbyfoged. | Gjerulff, Hans Jochum (I822)
|
| 329 |
Stilling: Skipper.
Morbror til Fysikeren Ole Rømer! | Storm, Lauritz Olufsen (I907)
|
| 330 |
Stilling: Sognepræst | Bøggild, Osvald Vilhelm (I892)
|
| 331 |
stilling: søbefaren, matros, bymand | Thue, Jacob Mølbach Jacobsen (I868)
|
| 332 |
stilling: sømand (ifølge T. Hauch-Fausbølls stamtavle over slægten Winding fra Westervig) | Winding, Adolf Frederik (I251)
|
| 333 |
Stilling: Vinhandler. Ejer af Sct. Mogensgade 32 i Viborg. Begravet i Gråbrødre kirke. | Skriver, Hans Christensen (I948)
|
| 334 |
Student 1703; Ex. 27. jan. 1707; Magister 1708. Sognepræst til Bringstrup og Sigersted, Sjællands Stift 11. dec. 1709. Begr. 22. okt. 1736; sengeliggende i ca. 20 Aar.; Legatstifter. | Aagaard, Christen Rømer (I915)
|
| 335 |
Student i Aalborg 1886, Cand jur 24. jan 1893, Assistent i Finansministeriet. | Repsdorph, Halfdan (I270)
|
| 336 |
Syvende barn af Jens Sørensen, Gentofte, født 8.8.1728, død 30.7.1781, fik tilnavnet Bjerregaard (i h.t. kgl. tilladelse af H.M. Chr. 7.). Hans Bjerregaard var Danmarks første udflytterbonde under Bernstorff gods i Gjentofte. Han kaltes også "den lærde bonde" og "den Bernstorffske bonde". Der foreligger adsk. litteratur om ham: bøger, pjecer, tidsskriftsartikler samt et hav af avisartikler. Han købte i 1878 på auktion herregaarden Løvegaard ved Slagelse.Gården brændte ned 22 juni 1766. Kun få fag af stuehuste blev reddet. Her boede familien så, til der var bygget en ny gaard. Sønnen Hans var i øvrigt nær indebrændt ved den lejlighed. I 1776 bliver han nød til at optage lån mod pant i gaarden. Samme år sælger han gaarden til Mogens Wendelboe Brasch, Der imidlertid må oplyse, at han ikke kan vedstå handlen. I 1812 lykkes det ham at sælge gården til Oberst F. von Holstein. Herefter flyttede familien til Slagelse, hvor Hans fik skøde på et hus på hjørnet af Rosengade og Løvegade! på grund af kautionsforpligtelser måtte han den 8 maj 1780 optage et lån på 300 Rdl. I 1781 flyttede han til København i håb om en ny start. Han var da 53 år gammel, men kort efter fik han Tyfus og den 30. juli 1781 døde han. Han blev begravet ved Sct. Nicolai Kirke. | Jensen, Hans (I212)
|
| 337 |
Søn af Henrik Vilhelm Førsterling og Johanne Amalie Wello ( Vilau, Vello ), som bliver gift i Silkeborg den 2. oktober 1878. 2 år efter Kristians død.
Glarmester i Brønderslev | Førsterling, Hendrik Vilhjelm Amalius (I178)
|
| 338 |
Søn af Peder Josephsen 1. ægteskab! | Pedersen, Jens (I1275)
|
| 339 |
Søn af. Otto Folradsen stampe og hustru Inger Tønnesdatter Viftert. Han skriver sig til Kellingbjerg, han beseglede 1491 til Vitterlighed med Oluf Mortensen (Gyrstinge), og solgte Marsbøl til Fru Margrethe Turesdatter ( Bjælke) på Agård , h
an mageskiftede 1507 Gunderstedgård i Slet Herred til Bispen af Viborg og nævnes 1511 blandt Adelen i Viborg Stift, han levede 1525,da han med Mette ., Lauritsdatter med flere granskede Markskel mellem Kjelstrup og Karle. | Stampe, NN (I538)
|
| 340 |
Søndergård i Vroue.Visti Olesen eller Olufsen bliver gift første gang med Dorthe Jensdatter senest 1728, og anden gang med Kirsten Pedersdatter. Viste Olesen overtog fødegården "Søndergård" i Vroue efter faderen Ole Vistesen. Han får mindst
4 børn i sit første ægteskab:
Ole Vistesen f. 1.11.1728 Hans kones mor bar barnet ved dåben.
Faddere var: Jens Bregenholm, Mads Jensen i Forbech (Fårbæk), Christen Mørch i
Kiersgård, Karen Lauritsdatter (Kield Olufsens hustru) og Ane Lauritsdatter.
Ane Vistisdatter f. 17.12.1730 Christen Mørchs hustru, Johanne, bar barnet.
Maren Vistisdatter f. 31-05-1733
Jens Vistisen 10-09-1735 Ane Jensdatter af Storgård bar. Faddere var: Kield Olufsen,
og Villi Jensen af Kaalkuur, Calle Thomasen, Ane Floygård og Maren Pedersdatter.Den 14.1.1744 tilskøder Peder Christensen i Hoestrup til Wisti Olsen i Vroue den andel af Fårbækgård, som hans hustru havde arvet efter sin far Peder Wistisen, født på Egebjerggård, og levede og døde på Fårbækgård. Nævnt i skødet er ligeled
es Gregers og Lars Wistisen. Skødet er bevidnet af Wil Jensen i Kolkur.Den 10.2.1756 bliver det læst på Fjends Nørlyngs herreds ting af landsdommer Schinkels til Hald skøder Egebjerggård på 13 tdr. hartkorn til Wisti Olsen i Vroue. Skødet er underskrevet af Schinkel, Peder Friis og Morten Wammen.Visti Olesen m
å være blevet gift igen efter Dorthe Jensdatters død i 1763, idet der i kirkebogen står, at Kirsten Pedersdatter, Ole Vistisens moder, dør 1792, 82 år gammel. Hun må så ved giftermålet med Visti efter 1763 have været mindst 53 år.
Visti Olesen dør i Vroue25.6.1775 som 83-årig. | Olufsen, Viste (I993)
|
| 341 |
Tandrup Kovstrup godsarkiv 372 fol 166
Afkald fra Christen Nielsen og Niels Nielsen Vittrup for egne og Søster Anne Kirstine Nielsdatter
boende i Trudselborg, Bedsted Sogn for Mødrene arw efter Niels Laugesens hustru, Anne
Christensdatter i Vittrup. Desuden næwnes Swogeren Jens Nielsen Wie, Vittrup. 26 Marts 1792. | Wittrup, Niels Nielsen (I1404)
|
| 342 |
Teglværksejer i Lemvig. | Smidt, Hans Jacob (I293)
|
| 343 |
Thyrie Jensen Bøggild, født 1680 i Bøgild, Tørring sogn, død 15 Aug 1729, Ans kro, Grønbæk sogn, Lysgaard herred, Viborg amt. Tyre Jensen Bøggild var af fæstebondeslægt. Han var kromand i Ans og grosserer i jyske træsko. Han tog måske sit navn efter nabolandsbyen, Bøgild.
Gift 25 Okt 17??, Vor Frue sogn, Hasle herred, Århus amt, med Margrethe Jensdatter , født 1??? i Adslev sogn, Hjermslev herred, Skanderborg amt, død 25 Jun 1737, Grønbæk sogn, Lysgård herred, Viborg amt.
Sejladsen på Gudenåen gjorde Ans kro til midtpunktet for omegnen, og her krydsede mange veje. Ans Kro (nu Kongensbro Kro) er en gammel kro, dens historie kan spores helt tilbage til omkring 1640, da Kong Frederik 3. gav stiftamtmand Ebbe Gyldenstierne ret til at drive kro ved Gudenåens bred.
Thyrri Jensen Bøggild nævnes 1700 som kromand. Kroen kaldes 1688 for kroghuset. Bøggild var en meget driftig mand, der lod bygge pakhuse ved Ans kro, drev handelen op til at være langt dn betydeligste i hele midtjylland. Han opkøbte landmændenes produkter, korn, hør, huder og skind, som han solgt i Randers, og i stedet købte han bergfisk, tobak, tjære, fransk brændevin, tømmer, krydderier osv. Endvidere var han storhandler af træsko med leverancer helt op til Nibe. Han fremstillede selv sit øl og brændevin til kroen, hvor der forefandtes flere kobberbrændevinskar og mæskekar. Han blev en meget velstående mand efter den tids forhold, skønt han havde 10 børn at forsørge. Foruden sin virksomhed som handelsmand og kromand drev han en betydelig finansieringsvirksomhed. Han efterlod sig ved sin død 6.400 Rd. Af sønnerne blev Peder, Daniel og Thyrri storhandlere i Århus.”
Da Thyrrie dør gifter Margrethe sig på ny, denne gang med Rasmus Almtoft. Han overtager Ans Kro, død 21.7. 1742 i Ans Kro. Margrethe begik selvmord 1737 ved drukning og er begravet på Grønbæk kirkegård. | Bøggild, Thyrie Jensen (I884)
|
| 344 |
til Bratskov | Ingvorsen, Nils (I1113)
|
| 345 |
Til Bratskov | Rotfeld, Mette Eriksdatter (I1430)
|
| 346 |
Til Bratskov og Holmegård
Lensmand Aalborghus 1439 | Nielsen, Erik (I1438)
|
| 347 |
Til Egebjerg, Vridsted.
Knud Jensen af Koldkuur bliver gift med Ane Vistisdatter (20 år) fra Vroue den 30/6 1750.
Forlovere var hendes svoger, Willi Jensen, og broder, Kield Olufsen begge fra Koldkuur.Ane og Knud var de sidste selvejere af Egebjerggaard.Visti Olesens søn Ole Vistisen sælger i 1787 den gårdpart, svogeren Knud Jensen har til Kristen Zachariassen af Thinkerdal i Bording sogn. Knud Jensen bor da i Vridsted by sammen med sine 3 døtre, Egebjerggaard havde da været i slægtens eje siden den blev genkøbt i 1542 af Jens Vistisen og Visti Christensen efter grevefejden i 1534 - 36. Det er formodentlig den første Visti der har ejet gården, da hans far og farfar var sel
vejere i Sjørup. Vroue sogn.
ved folketællingen 1787 er han tilsynsmand for præstegårdens enge og bor i Haderup huse og er ca 80 år.
De sidste der er set til ham er i 1787 hvor han er fadder ved barnedåb i Fly og bor da i Piinhuse. | Jensen, Knud (I33)
|
| 348 |
Til Egebjerg, Vridsted.
Knud Jensen af Koldkuur bliver gift med Ane Vistisdatter (20 år) fra Vroue den 30/6 1750.
Forlovere var hendes svoger, Willi Jensen, og broder, Kield Olufsen begge fra Koldkuur.Optegnelser af (Svend Aage Vistisen). I kirkebogen i Haderup 1747-1815 s 142 nederst står hendes død, jeg kan ikke se nogen dato. De fik mindst 4 døtre som jeg har fundet i kirkebøger.Vridsted kirke og præstegård og kirkebøger brændte i 17
78 lige før Dorthe skulle giftes, hun er gift i Wroue kirke. Alt før 1776 er gået tabt. Dorthe er konfirmeret i 1776 hun er den første der står i kirkebogen.Ane og Knud var de sidste ejere af Egebjerg(gaard).Visti Olesens søn, Ole Vistisen , sælger i 1787 den gårdpart, som svogeren Knud Jensen har, til Kristen Zachariassen af Thinkerdal, Bording sogn. Knud Jensen bor da i Vridsted by sammen med sine 3 døtre. Egebjerggaard havde da været i slægtens eje siden den blev genkøbt i 1542 af Jens Vistisen og Visti Christensen efter grevefejden i 1534-36. Det er formodentlig den første Visti der har ejet gården, da han far og farfar var
selvejere i Sjørup, Wroue sogn. Jeg har en artikel om Egebjerggaard gennem tiden. | Vistisdatter, Ane (I981)
|
| 349 |
til Havbrogård | Nielsen Lille Munk, Niels (I1141)
|
| 350 |
til Holbæk, Randers | Jonsen Munk, Palne (I1146)
|
|
|
