 1495 - 1577 (82 år)
-
| Navn |
Anders Andersen Kjærulf |
| Fødsel |
ABTr 1495 |
| Køn |
Mand |
| Død |
1577 |
Øster Halne  |
| Person-ID |
I977 |
Harry Jensen |
| Sidst ændret |
13 okt. 2007 |
-
| Notater |
- Selvejergårdmand. død efter 1450. på Fogedgård, Vadum Dyrskjøt mener, at Kjærulferne var af "di Wolffer og Pogwisches ( Pogwischernes Vaaben var en til højre springende Ulv i et blåt Felt, Wullffernes en brun Ulv i rødt Felt. Sidstnævnte Slægt var meget mægtig i Middelalderen, se herom Angelu
s: Holsteinische Adels Cronica, Leipzig 1595.) Stamme fra Holsten," og han siger, at den første ham bekendte Mand af Kjærulferne var: "Anders WIff: Anders Andersøn Wolff och kaldet, som ejede Aslundgaard, Ø Hassing Sogn, Fogedgaard i Vadum Sogn, der i flere Hundrede Aar var i Slægtens Eje, Biørum, Vadum Sogn og meget gods og gaarde der I Kierherridt og meget I Huethoe och Hannherridt .... og havde en graa Wlff I wabenet gangendis. Hand leffuede I Kong Erich pommers, Kong Christoffer beyers og første Kong Christierns tid 1430, 1440 och 1450, Som findes I gamle Breffue. Men Kiervlffs Naffn gaffues hannem aff Kong Erich selff. Saa som han wdj En merchelig Sag til Hoffue wdj nogen Vlffuetræter [var], og som han vandt sagen, adspurde Kongen ham, hvor han boede, da suarede hand. Jeg boer I Kiær Herridt; saa sagde Kongen, da skall Du haffue Kiervlffs Navn, som ha
nd og hans Arvinger Siden beholt, sampt alt deris Affkombst." Det er vel denne Dyrskjøts Beretning eller maaske snarere en fælles Kilde, der ligger til Grund for den svenske Personalhistoriker Gabriel Anreps Udtalelser i "Ættar Taflor" II. 435, hvor der siges omtrent saaledes: "Af holstensk Adelsm atrikel synes, at Ætten stammer fra Holsten, hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have beklædt de højeste Embeder, saavel i gejstlig som i verdslig Stand. I Tiden ved 1400 tallet, spredtes de til Jylland, hvor Anders Ulff i Kjær Herred fik
af Kong Erik af Pommern for en ham bevist udmærket Tjeneste Navnet Kjerrulff og indførtes blandt dansk Adel samt havde i sit Vaaben en gaaende graa Ulv. " -- Om Præsten Jakob Poulsen Kjærulf i Skallerup i Vendsyssel (d. 1730) berettes i Wibergs Præstehistorie III. 55, at hans Forfædre var adlede af Kong Erik af Pommern, men mistede Skjold og Vaaben, da de holdt med Kong Christian II.; jeg kender ikke den oprindelige Kilde til Wibergs Angivelse, men jeg tror som sagt ikke paa, at Slægten mistede sit Adelskab (Skjold og Vaaben) i Klementsfejden, thi de KjæruIfer, vi har Efterretninger om fra Tiden før denne Fejde, betegnes aldrig som "af Vaaben", men nævnes i Flæng med andre Selvejerbønder. For Fuldstændigheds Skyld skal dog bemærkes, at Personer af den adelige Slægt Griis af Slette ogsaa kan træffes betegnede som Bønder (jvf. Erslev og Mollerup: Fr. I.s Registr.
477), og lignende Tilfælde forekommer ogsaa for andre Slægters Vedkommende.
Anført som herredsfoged 1484 og 1495. Ejede Aslundgård, Fogedgården og meget gods. Formentlig bror til Skipper Clements moder og dermed onkel til Skipper Clement.
Skipper Klement (Klement/Clement Andersen)
Klement Andersen blev født ca. 1485 i Vedsted, Vendsyssel. Faderen var en ukendt fæstebonde under Vitskøl Kloster, og moderen stammede fra den kendte bondeslægt Kjærulf. Klement Andersen startede sin karriere som købmand og skibsejer i Aalb
org, men gik efterfølgende i Christian IIs tjeneste. Under navnet Skipper Klement blev Klement Andersen kendt som den bedste af Christian IIs skibskaptajner, og han deltog i flere af kongens felttog.
1523-33 førte Skipper Klement, i den da fordrevne Christian IIs navn, krig i Nordsøen, hvilket gav sig udslag i plyndring af skibe og opkrævning af skatter på Norges kyster. Under Grevens Fejde (1534-36) sluttede Skipper Klement sig til den
af Lübeck hyrede lejetropsfører grev Christoffer af Oldenburg, der ønskede at genindsætte Christian II som Danmarks konge.
I september 1534 rejste Skipper Klement, med udgangspunkt i Aalborg, de nordjyske bønder og borgere til oprør imod adelen. 18. oktober 1534 besejrede Skipper Klements oprørshær det jyske adelsrytteri i slaget ved Svenstrup og efterfølgende spredte oprøret sig ud over hele det nordvestlige Jylland. Skipper Klement delte i den forbindelse ud af de konfiskerede herregårde til sine tilhængere og optrådte i det hele taget med kongelig myndighed. Under ledelse af den holstenske fel
therre Johan Rantzau blev oprørerne dog trængt tilbage og indesluttet i Aalborg. 18. december 1534 indtog Johan Rantzau under hårde kampe Aalborg og som belønning fik hans soldater lov til at plyndre byen i tre dage.
Skipper Klement blev såret, men undslap i forvirringen og søgte tilflugt hos bonden Espern Nielsen i Storvorde. Espern Nielsen stak dog Skipper Klement til Johan Rantzau og fik efterfølgende en gård i belønning. De næste to år blev Skipper
Klement ført rundt som fange i Danmark, indtil han, i september 1536, blev halshugget og parteret på Viborg Landsting. Skipper Klements afhuggede hoved blev påsat en blykrone og opsat på en stage til skræk og advarsel.
|
|
|
